Han er kendt for sine portrætter og freskomalerier. Jules-Élie Delaunay var en vigtig fransk kunstner i det nittende århundrede. Jules-Élie Delaunay blev født i Nantes, Loire-Atlantique, og i en alder af tyve blev han indskrevet på École des Beaux-arts i Paris, hvor han studerede blandt sin tids anerkendte kunstnere.
Jules-Élie Delaunay Jules-Élie Delaunay opnåede sin første store succes i 1853, da han vandt "Second Grand Prix de Rome" (et stipendium oprettet af den franske regering til de mest fortjenstfulde kunststuderende, som gav ham mulighed for at tilbringe fire år i Rom) for maleriet Jésus chassant les vendeurs du Temple (Jesus driver tempelsælgerne væk). Et par år senere, i 1856, vandt han igen den anden Grand Prix de Rome for sit maleri Le Retour du jeune Tobie (Den unge Tobias' tilbagevenden). I løbet af sin tid i Rom bevægede han sig væk fra Rafaels ideal om perfektion og vendte sig mod sandheden og nøjsomheden i det 15. århundredes maleri. Han var en maler fra det nittende århundrede. Ikke desto mindre var han en klassisk maler, og en af hans største inspirationskilder var utvivlsomt Ingres. Nogle af de værker, som han huskes bedst for, er maleriet af Saint Nicolas-kirken i Nantes. Han skabte også de 5 paneler til Operaen i Paris (Apollo, Orpheus, Amphion) og de 12 malerier til statsrådssalen i Palais Royal.
Han dekorerede også Han dekorerede også ærestrappen på rådhuset i Paris og skabte adskillige paneler, der skildrer de hellige Geneviève og Attilas liv til Pantheons skib. Delaunay arbejdede så intensivt på sidstnævnte, at det var og stadig er ufærdigt efter 15 år. I 1879 blev Delaunay valgt ind i Akademiet for de Skønne Kunster, og i 1889 blev han udnævnt til leder af atelieret på Kunstskolen i Paris. Delaunay, som var venner med den velhavende musikelsker Ernest Legouvé, ledede sin nevøs kunstundervisning (som senere skulle blive maleren George Desvallières). Delaunay og Desvallières blev så gode venner, at de sammen rejste til Ticino i 1884. Der introducerede Delaunay ham for Gustave Moreau. Moreau og Delaunay optrådte som vidner ved George Desvallières' og Marguerite Lefebvres bryllup i 1890. Jules-Élie Delaunay døde den 5. september 1891 i sit hjem i Paris på 58 rue Notre-Dame-de-Lorette i det 9. arrondissement 3 og blev begravet på Miséricorde-kirkegården i Nantes.
Han er kendt for sine portrætter og freskomalerier. Jules-Élie Delaunay var en vigtig fransk kunstner i det nittende århundrede. Jules-Élie Delaunay blev født i Nantes, Loire-Atlantique, og i en alder af tyve blev han indskrevet på École des Beaux-arts i Paris, hvor han studerede blandt sin tids anerkendte kunstnere.
Jules-Élie Delaunay Jules-Élie Delaunay opnåede sin første store succes i 1853, da han vandt "Second Grand Prix de Rome" (et stipendium oprettet af den franske regering til de mest fortjenstfulde kunststuderende, som gav ham mulighed for at tilbringe fire år i Rom) for maleriet Jésus chassant les vendeurs du Temple (Jesus driver tempelsælgerne væk). Et par år senere, i 1856, vandt han igen den anden Grand Prix de Rome for sit maleri Le Retour du jeune Tobie (Den unge Tobias' tilbagevenden). I løbet af sin tid i Rom bevægede han sig væk fra Rafaels ideal om perfektion og vendte sig mod sandheden og nøjsomheden i det 15. århundredes maleri. Han var en maler fra det nittende århundrede. Ikke desto mindre var han en klassisk maler, og en af hans største inspirationskilder var utvivlsomt Ingres. Nogle af de værker, som han huskes bedst for, er maleriet af Saint Nicolas-kirken i Nantes. Han skabte også de 5 paneler til Operaen i Paris (Apollo, Orpheus, Amphion) og de 12 malerier til statsrådssalen i Palais Royal.
Han dekorerede også Han dekorerede også ærestrappen på rådhuset i Paris og skabte adskillige paneler, der skildrer de hellige Geneviève og Attilas liv til Pantheons skib. Delaunay arbejdede så intensivt på sidstnævnte, at det var og stadig er ufærdigt efter 15 år. I 1879 blev Delaunay valgt ind i Akademiet for de Skønne Kunster, og i 1889 blev han udnævnt til leder af atelieret på Kunstskolen i Paris. Delaunay, som var venner med den velhavende musikelsker Ernest Legouvé, ledede sin nevøs kunstundervisning (som senere skulle blive maleren George Desvallières). Delaunay og Desvallières blev så gode venner, at de sammen rejste til Ticino i 1884. Der introducerede Delaunay ham for Gustave Moreau. Moreau og Delaunay optrådte som vidner ved George Desvallières' og Marguerite Lefebvres bryllup i 1890. Jules-Élie Delaunay døde den 5. september 1891 i sit hjem i Paris på 58 rue Notre-Dame-de-Lorette i det 9. arrondissement 3 og blev begravet på Miséricorde-kirkegården i Nantes.
Side 1 / 1