Som ung flyttede Jules Ernest Renoux til Paris med sin mor. Hans far havde forladt familien og meldt sig frivilligt til den fransk-preussiske krig i 1870. Den talentfulde tegner studerede maleri på Paris' kunstakademi for Jean-Léon Gérôme og Alfred Philippe Roll. Den unge Renoux fejrede sin første store succes med en bestilling på et portræt af grev de Zogheb, en kendt personlighed fra Belle Epoque. Greven var begejstret for værket og købte efterfølgende mange andre malerier af Renoux. Dette gav maleren to ordener, den kejserlige Medjidieh-orden og korset af ridderne af den portugisiske militære Kristusorden. En vigtig mæcen for Renoux var industrimanden Auguste Magnère, som forsøgte sig som amatørkunstner og fik Renoux til at lære ham maleteknikker.
Renoux elskede at male den menneskelige figur. Han brugte ofte medlemmer af sin familie som skuespillere, især sin kone Berthe Madeleine, som han giftede sig med i 1895, og sin søn Marcel, som kan ses på mange af hans malerier. Men også en række selvportrætter kendetegner hans arbejde. Især i Paris malede Renoux ofte gadebilleder, hvor farverne gul-orange og okker dominerer. Renoux blev anset for at være ekstremt genert. Til sine gadebilleder søgte han derfor ofte ud i skjulte hjørner, hvor han kunne tegne uforstyrret. Dette tilbagetog førte til interessante og usædvanlige perspektiver og forklarer det særlige ved mange af hans malerier. London Times skrev om ham, at han kunne beskrives som en impressionist i ordets bredeste forstand, da han var optaget af udendørs effekter og især nød sollysets glimt på skyggefulde alléer. Hans malerier er kendetegnet ved deres perspektiviske nøjagtighed og hans særlige evne til at placere de skitserede figurer i forskellige afstande fra beskueren.
Efter at Renoux måtte opgive sit atelier i Paris i 1928, flyttede han tilbage til sin fødeby Romeny-sur-Marne, en lille by uden for Paris. I dag er der et museum dedikeret til hans liv og arbejde: Maison Renoux. En del af museet er malerens atelier. Det ligger midt i en have, som blev særlig vigtig i hans senere arbejde. Ti af Renoux' malerier er nu i Petit Palais, Musée des Beaux Arts de la ville de Paris' besiddelse. Renoux' parasol, skammel, malerkasse og transportkasse til ufærdige værker blev vist på en impressionistisk udstilling på Albertina i 2009 og befinder sig nu også i Petit Palais.
Som ung flyttede Jules Ernest Renoux til Paris med sin mor. Hans far havde forladt familien og meldt sig frivilligt til den fransk-preussiske krig i 1870. Den talentfulde tegner studerede maleri på Paris' kunstakademi for Jean-Léon Gérôme og Alfred Philippe Roll. Den unge Renoux fejrede sin første store succes med en bestilling på et portræt af grev de Zogheb, en kendt personlighed fra Belle Epoque. Greven var begejstret for værket og købte efterfølgende mange andre malerier af Renoux. Dette gav maleren to ordener, den kejserlige Medjidieh-orden og korset af ridderne af den portugisiske militære Kristusorden. En vigtig mæcen for Renoux var industrimanden Auguste Magnère, som forsøgte sig som amatørkunstner og fik Renoux til at lære ham maleteknikker.
Renoux elskede at male den menneskelige figur. Han brugte ofte medlemmer af sin familie som skuespillere, især sin kone Berthe Madeleine, som han giftede sig med i 1895, og sin søn Marcel, som kan ses på mange af hans malerier. Men også en række selvportrætter kendetegner hans arbejde. Især i Paris malede Renoux ofte gadebilleder, hvor farverne gul-orange og okker dominerer. Renoux blev anset for at være ekstremt genert. Til sine gadebilleder søgte han derfor ofte ud i skjulte hjørner, hvor han kunne tegne uforstyrret. Dette tilbagetog førte til interessante og usædvanlige perspektiver og forklarer det særlige ved mange af hans malerier. London Times skrev om ham, at han kunne beskrives som en impressionist i ordets bredeste forstand, da han var optaget af udendørs effekter og især nød sollysets glimt på skyggefulde alléer. Hans malerier er kendetegnet ved deres perspektiviske nøjagtighed og hans særlige evne til at placere de skitserede figurer i forskellige afstande fra beskueren.
Efter at Renoux måtte opgive sit atelier i Paris i 1928, flyttede han tilbage til sin fødeby Romeny-sur-Marne, en lille by uden for Paris. I dag er der et museum dedikeret til hans liv og arbejde: Maison Renoux. En del af museet er malerens atelier. Det ligger midt i en have, som blev særlig vigtig i hans senere arbejde. Ti af Renoux' malerier er nu i Petit Palais, Musée des Beaux Arts de la ville de Paris' besiddelse. Renoux' parasol, skammel, malerkasse og transportkasse til ufærdige værker blev vist på en impressionistisk udstilling på Albertina i 2009 og befinder sig nu også i Petit Palais.
Side 1 / 1