Justus Sustermans, også kendt som Giusto Sustermans, blev anset for at være den bedste maler i hele Italien på det tidspunkt. Sustermans blev imidlertid født i Antwerpen i slutningen af det 16. århundrede. Før han flyttede til Italien, studerede han i Flandern, Antwerpen og senere Paris. Det menes, at Willem de Vos, nevøen til den berømte Antwerpen-maler Maarten de Vos, var hans lærer. Efterfølgende boede Sustermans i Firenze, hvor han havde sin hovedbolig indtil sin død i en alder af 83 år. Han var fascineret af den italienske barok og studerede kendte venetianske kunstnere og blev snart ansat som hofmaler hos Medici. Han fremstillede utallige portrætter for denne indflydelsesrige renæssancefamilie. Hans mæcener satte stor pris på hans kunst, især storhertug Cosimo II de Medici, som ofte, længe og gerne opholdt sig i Sustermans atelier.
Ud over sin passion for italiensk kunst var Sustermans også interesseret i den spanske portrætmaler Diego Velázquez og den franske Pierre Mignard. Sustermans lod sig heller ikke begrænse i sine bestillingsarbejder: Ud over Medici malede han portrætter for den østrigske ærkehertug Ferdinand II eller for eksempel for astronomen Galileo Gallilei. Til Galilei, som også havde Medici som mæcener, fremstillede Sustermans i alt tre forskellige portrætter, hvoraf det ene blev givet som gave til en af Galileis parisiske venner. Senere endte maleriet, ligesom mange af Sustermans andre værker, i Ferdinand II's samling. Han var også ansvarlig for Sustermans' hyppige besøg i Wien, ud over hans hovedopholdssted i Firenze. Han blev ledsaget af sin bror Jan, der ligesom Sustermans' andre brødre Cornelis og Franz også var kunstner. Sustermans tog også til Rom, hvor han malede et portræt af pave Urban VIII.
Hans værker var i begyndelsen kendetegnet ved meget klare og præcise linjer. Sustermans tidlige malerier bekræfter således på imponerende vis det håndværk, som han har lagt i sit arbejde. Ikke for ingenting var han kendt som den bedste maler i hele Italien. I løbet af sit liv bevægede han sig dog gradvist væk fra denne stil. I mellemtiden malede han sine motiver temmelig reduceret og tilbageholdende i en dyster atmosfære. I sidste ende fandt han dog sin endelige stil hverken i sin oprindelige præcision eller i sin beskedenhed. I stedet virker hans senere malerier mere frie og udtryksfulde. Sustermans ledede også i lang tid et kunstnerisk værksted, hvor bl.a. Francesco Buonavita, Valerio Marucelli og Giovanni Lionardo Henner var aktive malere.
Justus Sustermans, også kendt som Giusto Sustermans, blev anset for at være den bedste maler i hele Italien på det tidspunkt. Sustermans blev imidlertid født i Antwerpen i slutningen af det 16. århundrede. Før han flyttede til Italien, studerede han i Flandern, Antwerpen og senere Paris. Det menes, at Willem de Vos, nevøen til den berømte Antwerpen-maler Maarten de Vos, var hans lærer. Efterfølgende boede Sustermans i Firenze, hvor han havde sin hovedbolig indtil sin død i en alder af 83 år. Han var fascineret af den italienske barok og studerede kendte venetianske kunstnere og blev snart ansat som hofmaler hos Medici. Han fremstillede utallige portrætter for denne indflydelsesrige renæssancefamilie. Hans mæcener satte stor pris på hans kunst, især storhertug Cosimo II de Medici, som ofte, længe og gerne opholdt sig i Sustermans atelier.
Ud over sin passion for italiensk kunst var Sustermans også interesseret i den spanske portrætmaler Diego Velázquez og den franske Pierre Mignard. Sustermans lod sig heller ikke begrænse i sine bestillingsarbejder: Ud over Medici malede han portrætter for den østrigske ærkehertug Ferdinand II eller for eksempel for astronomen Galileo Gallilei. Til Galilei, som også havde Medici som mæcener, fremstillede Sustermans i alt tre forskellige portrætter, hvoraf det ene blev givet som gave til en af Galileis parisiske venner. Senere endte maleriet, ligesom mange af Sustermans andre værker, i Ferdinand II's samling. Han var også ansvarlig for Sustermans' hyppige besøg i Wien, ud over hans hovedopholdssted i Firenze. Han blev ledsaget af sin bror Jan, der ligesom Sustermans' andre brødre Cornelis og Franz også var kunstner. Sustermans tog også til Rom, hvor han malede et portræt af pave Urban VIII.
Hans værker var i begyndelsen kendetegnet ved meget klare og præcise linjer. Sustermans tidlige malerier bekræfter således på imponerende vis det håndværk, som han har lagt i sit arbejde. Ikke for ingenting var han kendt som den bedste maler i hele Italien. I løbet af sit liv bevægede han sig dog gradvist væk fra denne stil. I mellemtiden malede han sine motiver temmelig reduceret og tilbageholdende i en dyster atmosfære. I sidste ende fandt han dog sin endelige stil hverken i sin oprindelige præcision eller i sin beskedenhed. I stedet virker hans senere malerier mere frie og udtryksfulde. Sustermans ledede også i lang tid et kunstnerisk værksted, hvor bl.a. Francesco Buonavita, Valerio Marucelli og Giovanni Lionardo Henner var aktive malere.
Side 1 / 1