I kunstnerisk forstand var den romantiske æra forbundet med intentionen om at vække følelser og tilfredsstille længsler. Længslen efter syden og efter svundne tider viste vejen.
Louis-Francois Cassas blev født i denne epoke som søn af en feltkniv, der tidligt opfordrede ham til at komme i lære som teknisk tegner. Den unge Louis-Francois lagde allerede dengang stor vægt på en omhyggelig og præcis gengivelse af sine motiver og var fast besluttet på at afbilde alt så realistisk som muligt. De mange forskellige teknikker, som han lærte på et parisisk tegneakademi, såsom tegning, akvarelmaleri og den ekstremt detaljerede farvelægning, afspejles i hans senere værker og er grundlaget for den særlige atmosfære, som hans værker har.
I en alder af 23 år forenede Louis-Francois-Cassas romantikens formative motiver, længslen mod syd og længslen efter fortiden, og rejste til Rom. Han kunne forfølge sin fascination for arkaisk arkitektur i den evige by, som bød på et væld af gamle romerske monumenter. I denne periode forstod Cassas at afspejle de særlige træk ved den antikke romerske arkitektur på en meget virkelighedsnær måde og gav dermed også sine tegninger en dokumentarisk værdi.
Hans længsel efter fremmede lande, især i Mellemøsten, drev ham til at forfølge dette, og på grund af hans ry som tegner og maler fik han lov til at ledsage den franske ambassadør på en diplomatisk rejse til Konstantinopel. På ambassadørens vegne var han i stand til at indfange de maleriske landskaber og gamle bygninger i det daværende Osmanske Rige på en sådan måde, at man ikke kan undgå at blive fascineret af den orientalske halvkugle. På den måde har Cassas overført sin egen passion for tidligere epoker og fremmede kulturer til sit lærred, så man får en god fornemmelse af, hvordan det må have været at se hans motiver med egne øjne og at kunne indsnuse stemningen.
Den stadig levende længsel drev Cassas til sidst til Syrien. I oasebyen Palmyra lavede han forskellige tegninger af den antikke arkitektur i og omkring denne årtusindgamle by. Hans forkærlighed for omhyggelighed og den dermed forbundne ekstremt detaljerede fremstilling af hans motiver fra denne periode førte til, at disse værker blev nævnt som en skabelon for antikke bygningsundersøgelser. Senere blev Cassas gentagne gange tiltrukket af Mellemøsten, hvor talrige monumenter af antik arkitektur gav ham motiver, og hvor han kunne udleve sin kærlighed til det eksotiske. Fra Libanon til Palæstina til monumenterne i den egyptiske bygningskultur har han ofte været pioner i den kunstneriske dokumentation af mange gamle bygninger.
Inden Cassas vendte tilbage til Frankrig i 1792, opholdt han sig igen i Rom, hvor han ud over sin kærlighed til den evige bys arkaiske arkitektur også fandt og giftede sig med sit livs kærlighed. Hermed er kredsen af tilfredsstillede længsler i Louis-Francois Cassas' liv sluttet.
I kunstnerisk forstand var den romantiske æra forbundet med intentionen om at vække følelser og tilfredsstille længsler. Længslen efter syden og efter svundne tider viste vejen.
Louis-Francois Cassas blev født i denne epoke som søn af en feltkniv, der tidligt opfordrede ham til at komme i lære som teknisk tegner. Den unge Louis-Francois lagde allerede dengang stor vægt på en omhyggelig og præcis gengivelse af sine motiver og var fast besluttet på at afbilde alt så realistisk som muligt. De mange forskellige teknikker, som han lærte på et parisisk tegneakademi, såsom tegning, akvarelmaleri og den ekstremt detaljerede farvelægning, afspejles i hans senere værker og er grundlaget for den særlige atmosfære, som hans værker har.
I en alder af 23 år forenede Louis-Francois-Cassas romantikens formative motiver, længslen mod syd og længslen efter fortiden, og rejste til Rom. Han kunne forfølge sin fascination for arkaisk arkitektur i den evige by, som bød på et væld af gamle romerske monumenter. I denne periode forstod Cassas at afspejle de særlige træk ved den antikke romerske arkitektur på en meget virkelighedsnær måde og gav dermed også sine tegninger en dokumentarisk værdi.
Hans længsel efter fremmede lande, især i Mellemøsten, drev ham til at forfølge dette, og på grund af hans ry som tegner og maler fik han lov til at ledsage den franske ambassadør på en diplomatisk rejse til Konstantinopel. På ambassadørens vegne var han i stand til at indfange de maleriske landskaber og gamle bygninger i det daværende Osmanske Rige på en sådan måde, at man ikke kan undgå at blive fascineret af den orientalske halvkugle. På den måde har Cassas overført sin egen passion for tidligere epoker og fremmede kulturer til sit lærred, så man får en god fornemmelse af, hvordan det må have været at se hans motiver med egne øjne og at kunne indsnuse stemningen.
Den stadig levende længsel drev Cassas til sidst til Syrien. I oasebyen Palmyra lavede han forskellige tegninger af den antikke arkitektur i og omkring denne årtusindgamle by. Hans forkærlighed for omhyggelighed og den dermed forbundne ekstremt detaljerede fremstilling af hans motiver fra denne periode førte til, at disse værker blev nævnt som en skabelon for antikke bygningsundersøgelser. Senere blev Cassas gentagne gange tiltrukket af Mellemøsten, hvor talrige monumenter af antik arkitektur gav ham motiver, og hvor han kunne udleve sin kærlighed til det eksotiske. Fra Libanon til Palæstina til monumenterne i den egyptiske bygningskultur har han ofte været pioner i den kunstneriske dokumentation af mange gamle bygninger.
Inden Cassas vendte tilbage til Frankrig i 1792, opholdt han sig igen i Rom, hvor han ud over sin kærlighed til den evige bys arkaiske arkitektur også fandt og giftede sig med sit livs kærlighed. Hermed er kredsen af tilfredsstillede længsler i Louis-Francois Cassas' liv sluttet.
Side 1 / 1