Jean Louis Tocqué blev født i hjertet af Paris den 19. november 1696 og blev allerede i en tidlig alder begejstret for kunstnerisk skabelse. Med tabet af sin far, som også fandt sit udtryk i maleriet, stod den unge Tocqué over for et vendepunkt i en alder af knap 14 år. Livet og kunsten selv skrev en historie fuld af kompleksitet og nuancer, som fra nu af lå i hænderne på den anerkendte kunstner Jean Marc Nattier. Fra det øjeblik prydede Tocqué sit lærred med dyb dedikation, formet og vejledt af Nattiers mesterlige hånd og andre talentfulde mentorer som Nicolas Bertin og Hyacinthe Rigaud. Kunsttrykkene fra denne periode vidner stadig om den omhyggelige kultivering af hans håndværk og den spirende glans, der kommer til udtryk i hans værker.
Et kalejdoskop af levende Tocqués karriere, der er et kalejdoskop af levende farver og udsøgte penselstrøg, begyndte i Jean-Marc Nattiers intime studie. Det var her, han udviklede sin karakteristiske stil, påvirket af både Hyacinthe Rigaud og Nicolas de Largillierre, en anden lysende figur på den franske maleriscene. Tocqués første store projekt, et portræt af Ludvig XV af Frankrig, var en gave til hans oldefar Ludvig XIV, som også var konge af Frankrig. Hvert penselstrøg, hver farveklat på lærredet, var en del af en større helhed, der udtrykte den menneskelige sjæls rigdom og unikhed. Hans værker, mere end halvtreds portrætter, glædede beskuerens øjne på Salonens udstillinger, den officielle kunstudstilling for Académie des Beaux-Arts i Paris, fra 1737 til 1759.
Fra 1757 Fra 1757 blev kunstneren tiltrukket af fjerne lande. Han tilbragte to år i det russiske imperium på invitation af kejserinde Elisabeth Petrovna, hvor han udførte hendes ceremonielle portræt, et fantastisk mesterværk, der i dag stolt pryder samlingen på Eremitagen i Sankt Petersborg. Dette blev efterfulgt af en rejse til Danmark i 1760'erne, hvor han ikke kun forvandlede den kongelige familie til detaljerede portrætter, men også videregav sin visdom og erfaring på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Men uanset hvor hans rejser førte ham hen, formåede Tocqué altid at få beskuerens øjne til at lyse op - enten gennem sine malerier eller de kunsttryk, der hylder hans unikke stil og imponerende evner. Indtil han døde den 10. februar 1772 i Paris, helligede Tocqué sig sin passion og efterlod sig et kunstnerisk landskab fuld af detaljer og dybde, som stadig er uovertruffent den dag i dag.
Jean Louis Tocqué blev født i hjertet af Paris den 19. november 1696 og blev allerede i en tidlig alder begejstret for kunstnerisk skabelse. Med tabet af sin far, som også fandt sit udtryk i maleriet, stod den unge Tocqué over for et vendepunkt i en alder af knap 14 år. Livet og kunsten selv skrev en historie fuld af kompleksitet og nuancer, som fra nu af lå i hænderne på den anerkendte kunstner Jean Marc Nattier. Fra det øjeblik prydede Tocqué sit lærred med dyb dedikation, formet og vejledt af Nattiers mesterlige hånd og andre talentfulde mentorer som Nicolas Bertin og Hyacinthe Rigaud. Kunsttrykkene fra denne periode vidner stadig om den omhyggelige kultivering af hans håndværk og den spirende glans, der kommer til udtryk i hans værker.
Et kalejdoskop af levende Tocqués karriere, der er et kalejdoskop af levende farver og udsøgte penselstrøg, begyndte i Jean-Marc Nattiers intime studie. Det var her, han udviklede sin karakteristiske stil, påvirket af både Hyacinthe Rigaud og Nicolas de Largillierre, en anden lysende figur på den franske maleriscene. Tocqués første store projekt, et portræt af Ludvig XV af Frankrig, var en gave til hans oldefar Ludvig XIV, som også var konge af Frankrig. Hvert penselstrøg, hver farveklat på lærredet, var en del af en større helhed, der udtrykte den menneskelige sjæls rigdom og unikhed. Hans værker, mere end halvtreds portrætter, glædede beskuerens øjne på Salonens udstillinger, den officielle kunstudstilling for Académie des Beaux-Arts i Paris, fra 1737 til 1759.
Fra 1757 Fra 1757 blev kunstneren tiltrukket af fjerne lande. Han tilbragte to år i det russiske imperium på invitation af kejserinde Elisabeth Petrovna, hvor han udførte hendes ceremonielle portræt, et fantastisk mesterværk, der i dag stolt pryder samlingen på Eremitagen i Sankt Petersborg. Dette blev efterfulgt af en rejse til Danmark i 1760'erne, hvor han ikke kun forvandlede den kongelige familie til detaljerede portrætter, men også videregav sin visdom og erfaring på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Men uanset hvor hans rejser førte ham hen, formåede Tocqué altid at få beskuerens øjne til at lyse op - enten gennem sine malerier eller de kunsttryk, der hylder hans unikke stil og imponerende evner. Indtil han døde den 10. februar 1772 i Paris, helligede Tocqué sig sin passion og efterlod sig et kunstnerisk landskab fuld af detaljer og dybde, som stadig er uovertruffent den dag i dag.
Side 1 / 1