Med sine malerier, der skildrer hverdagslivet i Paris omkring det 20. århundrede, blev den østrigskfødte franskmand Luigi Aloys-Francois-Joseph Loir berømt i hele Europa. Da hans forældre arbejdede som kammertjenere og guvernanter, tilbragte den unge Luigi sin barndom i den franske kongefamilies husstand på Görritz Slot. Herefter boede familien Loir sammen i hertugdømmet Parma. Men da hans forældre og søstre flyttede tilbage til deres hjemland Frankrig, besluttede den 15-årige Luigi sig for at studere maleri på Parmas kunstakademi og blev tilbage på egen hånd. Endelig, tre år senere, flyttede han også til Paris, bl.a. for at være sammen med sin far, som i mellemtiden var blevet syg. I Paris begyndte Loirs lovende passion for bymaleri. Sammen med sin parisiske kunstlærer Jean-Aimable Amédée Pastelot arbejdede Loir for franske karikaturblade, som var særligt populære på den tid. Pastelot specialiserede sig hovedsageligt i blomster- og portrætmaleri i gouache og akvarel. I sit atelier følte den unge kunstner Loir sig opmuntret til at afprøve forskellige kunstformer. Han designede bl.a. teaterkostumer, lavede dekorationsmaleri og indsendte illustrationer til romaner. På trods af hans forkærlighed for eksperimenter blev det hurtigt klart, at hans yndlingsbeskæftigelse var at skildre de mange aktiviteter og scener i de parisiske gader på realistisk vis. På jagt efter inspiration gik den unge Loir rundt i kvartererne og studerede arkitekturen, lysforholdene og byens beboere.
Loirs komplekse skildringer af bybilledet vidner om oprigtig interesse og dybe overvejelser. Han syntes især at være optaget af at indfange virkningerne af dag-, aften- og natlys samt forskellige vejrforhold på æstetisk vis. På impressionistisk vis lavede han detaljerede skitser af skiftende lyseffekter på bygninger og ansigter for at bruge dem som studier til sine senere malerier. Denne opmærksomhed på detaljer gjorde det muligt for ham at henlede beskuerens opmærksomhed på bestemte områder. Ligeledes ved at tilføje en varm lyskilde til hans ellers kølige farvepalet. Loir var især glad for at bruge kendte steder, bygninger og monumenter som motiver i baggrunden. På denne måde udstrålede hans værker allerede en nostalgisk atmosfære, som de blev så populære for.
Loir debuterede på den berømte parisiske salon i 1865 og blev et aktivt medlem fra det tidspunkt. Men hans værker skildrede ikke kun det parisiske bybillede. Mange af hans malerier var baseret på omgivelser i andre franske byer, herunder Bercy, Auteuil og Puteaux. Loir tjente godt på sin kunst. Han modtog priser for mange af sine værker, og han var sikret økonomisk støtte fra mæcener og protektionister. Desuden blev hans malerier købt af det parisiske high society samt af franske og andre europæiske museer. Som et indflydelsesrigt medlem af flere kunstforeninger (Société des Arts Décoratifs, Société des Aquarellistes, Société des Artists Français og Société de Peintres-Lithographes) kunne han som moden kunstner se de parisiske kunstmuseer i Le-Puy-en-Valey og Rouen.
Med sine malerier, der skildrer hverdagslivet i Paris omkring det 20. århundrede, blev den østrigskfødte franskmand Luigi Aloys-Francois-Joseph Loir berømt i hele Europa. Da hans forældre arbejdede som kammertjenere og guvernanter, tilbragte den unge Luigi sin barndom i den franske kongefamilies husstand på Görritz Slot. Herefter boede familien Loir sammen i hertugdømmet Parma. Men da hans forældre og søstre flyttede tilbage til deres hjemland Frankrig, besluttede den 15-årige Luigi sig for at studere maleri på Parmas kunstakademi og blev tilbage på egen hånd. Endelig, tre år senere, flyttede han også til Paris, bl.a. for at være sammen med sin far, som i mellemtiden var blevet syg. I Paris begyndte Loirs lovende passion for bymaleri. Sammen med sin parisiske kunstlærer Jean-Aimable Amédée Pastelot arbejdede Loir for franske karikaturblade, som var særligt populære på den tid. Pastelot specialiserede sig hovedsageligt i blomster- og portrætmaleri i gouache og akvarel. I sit atelier følte den unge kunstner Loir sig opmuntret til at afprøve forskellige kunstformer. Han designede bl.a. teaterkostumer, lavede dekorationsmaleri og indsendte illustrationer til romaner. På trods af hans forkærlighed for eksperimenter blev det hurtigt klart, at hans yndlingsbeskæftigelse var at skildre de mange aktiviteter og scener i de parisiske gader på realistisk vis. På jagt efter inspiration gik den unge Loir rundt i kvartererne og studerede arkitekturen, lysforholdene og byens beboere.
Loirs komplekse skildringer af bybilledet vidner om oprigtig interesse og dybe overvejelser. Han syntes især at være optaget af at indfange virkningerne af dag-, aften- og natlys samt forskellige vejrforhold på æstetisk vis. På impressionistisk vis lavede han detaljerede skitser af skiftende lyseffekter på bygninger og ansigter for at bruge dem som studier til sine senere malerier. Denne opmærksomhed på detaljer gjorde det muligt for ham at henlede beskuerens opmærksomhed på bestemte områder. Ligeledes ved at tilføje en varm lyskilde til hans ellers kølige farvepalet. Loir var især glad for at bruge kendte steder, bygninger og monumenter som motiver i baggrunden. På denne måde udstrålede hans værker allerede en nostalgisk atmosfære, som de blev så populære for.
Loir debuterede på den berømte parisiske salon i 1865 og blev et aktivt medlem fra det tidspunkt. Men hans værker skildrede ikke kun det parisiske bybillede. Mange af hans malerier var baseret på omgivelser i andre franske byer, herunder Bercy, Auteuil og Puteaux. Loir tjente godt på sin kunst. Han modtog priser for mange af sine værker, og han var sikret økonomisk støtte fra mæcener og protektionister. Desuden blev hans malerier købt af det parisiske high society samt af franske og andre europæiske museer. Som et indflydelsesrigt medlem af flere kunstforeninger (Société des Arts Décoratifs, Société des Aquarellistes, Société des Artists Français og Société de Peintres-Lithographes) kunne han som moden kunstner se de parisiske kunstmuseer i Le-Puy-en-Valey og Rouen.
Side 1 / 1