Hun havde tre børn at tage sig af: sin gigtplagede søn og datter og sin elsker, som led af begyndende lungetuberkulose. En ferie til Mallorca skulle afhjælpe sønnens og elskerens lidelser, men det viste sig at være en katastrofe, for efter den første komfortable indkvartering måtte de nøjes med et gammelt, fugtigt kloster. Da hun vender tilbage til vandrerhjemmet med børnene efter en udflugt ved middagstid, finder hun den syge mand med nerverne helt uden på tøjet. Han har netop nedskrevet et klaverstykke, hvis rolige ottendedele minder om de faldende regndråber fra den storm, der netop er passeret. Men helbredsmæssigt har ferien ikke gjort noget godt for ham. Efter nogle år vil han blive skilt fra sin elskede og dø af sin lungesygdom. Deres søn har derimod nydt godt af opholdet, og i 1889 bliver han seksogtres år gammel.
Hvad er det? Det, den unge Jean-François-Maurice-Arnauld Dudevant oplevede den vinter, var skabelsen af Frédéric Chopins berømte Regndråbepræludium. Det er pudsigt: Maurice synes efterfølgende at have levet et meget borgerligt liv, men der har aldrig været mangel på store navne og stor kunst. Hjemme i Nohant-Vic talte hans venner og bordfæller i moderens salon ud over Chopin også store navne som Balzac, Flaubert og Franz Liszt. Det siges, at han endda mødte Abraham Lincoln i Amerika. Den unge baron Dudevant påbegyndte en kunstnerisk karriere. Han kalder sig Maurice Sand, fordi Sand er pseudonymet for hans mor, forfatteren og feministen George Sand, som for nogle af hendes samtidige var indbegrebet af enfant terrible: en cigarryger i herretøj, som nedstammede fra Moritz greve af Sachsen. Maurice er aktiv på en lang række områder, især som forfatter og endda som en velkendt opdrætter og samler af sommerfugle. Men først og fremmest arbejdede han som billedkunstner. Hans lærer var ingen ringere end Eugène Delacroix, en - surprise, surprise - ven af hans mor.
Maurice Sand malede Maurice Sand skabte malerier, men hans passion var illustrationer og grafik om en lang række emner. Han lagde sit hjerte og sin sjæl i sit hovedværk, bogen "Masques et Bouffons": I moderens palæ, som han boede i sammen med hende det meste af sit liv, havde de allerede i hans ungdom indrettet en dukketeaterscene. Den blev mere og mere professionel med årene. Inspireret af denne scene (som nu er et museum) skrev han en beretning om commedia dell'arte, illustreret med billeder af dukker i genrens kostumer, hvis historiske udvikling han skildrede. I 1860, året for udgivelsen, blev han optaget i Æreslegionen, en tjeneste, der senere også blev tildelt Delacroix, og som hans mor humoristisk afviste. Sent i livet giftede han sig med datteren af en gravør, som var en ven af familien, og hun blev hans far, og hans alderdomssvækkede mor blev en kærlig bedstemor. De er begravet sammen i hjemmet i Nohant-Vic.
Hun havde tre børn at tage sig af: sin gigtplagede søn og datter og sin elsker, som led af begyndende lungetuberkulose. En ferie til Mallorca skulle afhjælpe sønnens og elskerens lidelser, men det viste sig at være en katastrofe, for efter den første komfortable indkvartering måtte de nøjes med et gammelt, fugtigt kloster. Da hun vender tilbage til vandrerhjemmet med børnene efter en udflugt ved middagstid, finder hun den syge mand med nerverne helt uden på tøjet. Han har netop nedskrevet et klaverstykke, hvis rolige ottendedele minder om de faldende regndråber fra den storm, der netop er passeret. Men helbredsmæssigt har ferien ikke gjort noget godt for ham. Efter nogle år vil han blive skilt fra sin elskede og dø af sin lungesygdom. Deres søn har derimod nydt godt af opholdet, og i 1889 bliver han seksogtres år gammel.
Hvad er det? Det, den unge Jean-François-Maurice-Arnauld Dudevant oplevede den vinter, var skabelsen af Frédéric Chopins berømte Regndråbepræludium. Det er pudsigt: Maurice synes efterfølgende at have levet et meget borgerligt liv, men der har aldrig været mangel på store navne og stor kunst. Hjemme i Nohant-Vic talte hans venner og bordfæller i moderens salon ud over Chopin også store navne som Balzac, Flaubert og Franz Liszt. Det siges, at han endda mødte Abraham Lincoln i Amerika. Den unge baron Dudevant påbegyndte en kunstnerisk karriere. Han kalder sig Maurice Sand, fordi Sand er pseudonymet for hans mor, forfatteren og feministen George Sand, som for nogle af hendes samtidige var indbegrebet af enfant terrible: en cigarryger i herretøj, som nedstammede fra Moritz greve af Sachsen. Maurice er aktiv på en lang række områder, især som forfatter og endda som en velkendt opdrætter og samler af sommerfugle. Men først og fremmest arbejdede han som billedkunstner. Hans lærer var ingen ringere end Eugène Delacroix, en - surprise, surprise - ven af hans mor.
Maurice Sand malede Maurice Sand skabte malerier, men hans passion var illustrationer og grafik om en lang række emner. Han lagde sit hjerte og sin sjæl i sit hovedværk, bogen "Masques et Bouffons": I moderens palæ, som han boede i sammen med hende det meste af sit liv, havde de allerede i hans ungdom indrettet en dukketeaterscene. Den blev mere og mere professionel med årene. Inspireret af denne scene (som nu er et museum) skrev han en beretning om commedia dell'arte, illustreret med billeder af dukker i genrens kostumer, hvis historiske udvikling han skildrede. I 1860, året for udgivelsen, blev han optaget i Æreslegionen, en tjeneste, der senere også blev tildelt Delacroix, og som hans mor humoristisk afviste. Sent i livet giftede han sig med datteren af en gravør, som var en ven af familien, og hun blev hans far, og hans alderdomssvækkede mor blev en kærlig bedstemor. De er begravet sammen i hjemmet i Nohant-Vic.
Side 1 / 2