Max Martin Liebermann blev født i en tid, hvor impressionismen var solidt etableret i Frankrig. Politiske spændinger forhindrede udvekslingen af kunstscener, og da friluftsmaleriet nåede frem til de tyske kunstnere, var kunstbevægelsen allerede ved at være slut i Frankrig. Max Liebermann gennemgår en klassisk uddannelse og får erfaring i udlandet. Den unge kunstner finder især inspiration hos de hollandske malere og helliger sig de enkle motiver fra livet på landet. Liebermann har valgt en naturalistisk stil, som viser kunstnerens store talent. Udflugter i impressionismen kan ikke komme i nærheden af Monets eller Degas' værker. Liebermanns palet er for stærkt orienteret mod de hollandske kunstneres grå og brune toner. I sidste ende savner han sydlandets lys, de ubekymrede sommerdagers lethed, som Berlin ikke giver ham.
Liebermanns malerstil løsnes op. Han finder et paradis ved Wannsee og opdager sin kærlighed til lysfyldte blade. Igen og igen indfanger maleren det behagelige liv i Berlin. Ud over at portrættere sin hustru Martha blev hans yndlingsmotiver også at skildre de ubekymrede glæder på Havel og blomstringen i hans egen have. Selv om de tyske impressionister ikke havde samme lys som de franske forløbere, var de i stand til at tage motiverne op. Og da Frankrig af politiske årsager ikke var valgfrit som rejsemål, søgte Liebermann rekreation på de hvide strande i sit elskede Holland. Efterhånden som han indfangede det fornøjelige liv, blev kunstnerens palet lysere. Farverne er blevet klarere, maleriet er blevet mere uddybende, og hans malerier taler kunstnerens subjektive følelser.
Max Liebermann går på vejen til det moderne maleri. Liebermann udvikler sig til en anerkendt og efterspurgt kunstner. Hans personlighed gør ham til en socialt og politisk accepteret kunstner i Weimarrepublikken. Liebermann levede for kunsten og fandt afslapning i sin villa ved Wannsee. I sin idylliske have fandt han afstand fra det allerede livlige byliv i Berlin. Samtidig fandt Liebermann her en udveksling med kunstnerkolleger. Især med Hugo Vogel delte han kærligheden til haven og det særlige lys ved Wannsee. Begge kunstnere boede kun et stenkast fra hinanden og har sat et imponerende præg på søens historie. I Berlin havde Liebermann sit livscentrum på Pariser Platz. Huset med nummer syv var blevet købt af hans far, og Max boede her sammen med sin kone og sine døtre. Max Liebermann var en spiller, der levede for og tjente kunsten. Med det mørkeste kapitel i Tysklands historie blev Liebermann frataget sit livs fundament. Hans jødiske rødder og den moderne form af hans skildringer førte til, at hans værker blev forbudt at udstille. Liebermann trak sig tilbage. Han mistede sit livsværk i en alder af 86 år og døde to år senere i sit hus på Pariser Platz.
Max Martin Liebermann blev født i en tid, hvor impressionismen var solidt etableret i Frankrig. Politiske spændinger forhindrede udvekslingen af kunstscener, og da friluftsmaleriet nåede frem til de tyske kunstnere, var kunstbevægelsen allerede ved at være slut i Frankrig. Max Liebermann gennemgår en klassisk uddannelse og får erfaring i udlandet. Den unge kunstner finder især inspiration hos de hollandske malere og helliger sig de enkle motiver fra livet på landet. Liebermann har valgt en naturalistisk stil, som viser kunstnerens store talent. Udflugter i impressionismen kan ikke komme i nærheden af Monets eller Degas' værker. Liebermanns palet er for stærkt orienteret mod de hollandske kunstneres grå og brune toner. I sidste ende savner han sydlandets lys, de ubekymrede sommerdagers lethed, som Berlin ikke giver ham.
Liebermanns malerstil løsnes op. Han finder et paradis ved Wannsee og opdager sin kærlighed til lysfyldte blade. Igen og igen indfanger maleren det behagelige liv i Berlin. Ud over at portrættere sin hustru Martha blev hans yndlingsmotiver også at skildre de ubekymrede glæder på Havel og blomstringen i hans egen have. Selv om de tyske impressionister ikke havde samme lys som de franske forløbere, var de i stand til at tage motiverne op. Og da Frankrig af politiske årsager ikke var valgfrit som rejsemål, søgte Liebermann rekreation på de hvide strande i sit elskede Holland. Efterhånden som han indfangede det fornøjelige liv, blev kunstnerens palet lysere. Farverne er blevet klarere, maleriet er blevet mere uddybende, og hans malerier taler kunstnerens subjektive følelser.
Max Liebermann går på vejen til det moderne maleri. Liebermann udvikler sig til en anerkendt og efterspurgt kunstner. Hans personlighed gør ham til en socialt og politisk accepteret kunstner i Weimarrepublikken. Liebermann levede for kunsten og fandt afslapning i sin villa ved Wannsee. I sin idylliske have fandt han afstand fra det allerede livlige byliv i Berlin. Samtidig fandt Liebermann her en udveksling med kunstnerkolleger. Især med Hugo Vogel delte han kærligheden til haven og det særlige lys ved Wannsee. Begge kunstnere boede kun et stenkast fra hinanden og har sat et imponerende præg på søens historie. I Berlin havde Liebermann sit livscentrum på Pariser Platz. Huset med nummer syv var blevet købt af hans far, og Max boede her sammen med sin kone og sine døtre. Max Liebermann var en spiller, der levede for og tjente kunsten. Med det mørkeste kapitel i Tysklands historie blev Liebermann frataget sit livs fundament. Hans jødiske rødder og den moderne form af hans skildringer førte til, at hans værker blev forbudt at udstille. Liebermann trak sig tilbage. Han mistede sit livsværk i en alder af 86 år og døde to år senere i sit hus på Pariser Platz.
Side 1 / 9