Max Slevogts kunstneriske talent blev opdaget allerede i en alder af fire år. I dag er kunstneren kendt som en vigtig maler af impressionismen. Ud over sit arbejde som maler var han også en succesfuld grafiker og illustrator. Han arbejdede også som scenograf på forskellige teatre. Max Slevogt studerede først på Kunstakademiet i München, hvor han skabte sine første landskabsmalerier. Han brød med den akademiske malertradition og søgte nye måder at udtrykke sig på. Fra 1890 blev hans malerier ikke længere skabt i atelieret. Slevogt malede nu, i modsætning til andre kunstnere, udendørs. Slevogt elskede skildringen af det glitrende lys, der omsluttede hans landskaber, figurer og genstande. Max Slevogt malede ikke kun paneler, scenografier og vægmalerier. Han lavede også utallige akvareller og tegninger i løbet af sit liv. Desuden beskæftigede han sig med grafik og lavede illustrationer til bøger. Max Slevogt rejste ofte til Italien og Egypten, som inspirerede hans værker. I 1892 grundlagde han sammen med andre kunstnere den XXIV. sammenslutning af München-secessionen. Kunstnersammenslutningen var rettet mod datidens traditionelle akademiske kunstforståelse.
Den tyske impressionisme adskiller sig fra sin franske forbillede ved sin mildere farvelægning. Billederne er mere præcist tegnet. I modsætning til i Frankrig var himlen ikke bare skyfrit og solbeskinnet. Slevogt besøgte en stor Rembrandt-udstilling i Amsterdam i 1898, som gjorde et dybt indtryk på ham. Maleren blev venner med berømte kunstnere fra teaterverdenen. Han elskede musik og spillede glimrende klaver. Max Slevogt købte i 1914 en bolig, som blev kendt som Slevogthof. Herfra havde han en vid udsigt over Rhensletten. Landskabet i Pfalz havde en varig indflydelse på hans impressionistiske malerstil. Kunstnerens ejendom blev udvidet ved flere ombygninger. Slevogt indrettede en musiksal og et bibliotek. Han malede lofter og vægge med billeder af populære digteres og komponisters værker.
Den tyske impressionisme var på sit højeste omkring århundredeskiftet og sluttede med begyndelsen af Første Verdenskrig. Max Slevogt blev sendt til Vestfronten under Første Verdenskrig. Krigserfaringerne der forstyrrede ham dybt. For at komme over denne rædsel søgte Max Slevogt efter nye kunstneriske udtryksformer. I 1917 kom han til Berlin og ledede et mesteratelier på Kunstakademiet i Berlin. I Berlin tegnede han scenografier og illustrerede bøger. På grund af de traumatiske krigsoplevelser ændrede mange europæiske kunstnere deres malerstil efter verdenskrigen. Nye retninger som ekspressionismen og den nye objektivitet dominerede kunstverdenen. Max Slevogt døde i 1932, og selv om den højere middelklasse havde accepteret impressionismen siden 1920'erne, var det slut med denne malestil i Tyskland i 1930'erne.
Max Slevogts kunstneriske talent blev opdaget allerede i en alder af fire år. I dag er kunstneren kendt som en vigtig maler af impressionismen. Ud over sit arbejde som maler var han også en succesfuld grafiker og illustrator. Han arbejdede også som scenograf på forskellige teatre. Max Slevogt studerede først på Kunstakademiet i München, hvor han skabte sine første landskabsmalerier. Han brød med den akademiske malertradition og søgte nye måder at udtrykke sig på. Fra 1890 blev hans malerier ikke længere skabt i atelieret. Slevogt malede nu, i modsætning til andre kunstnere, udendørs. Slevogt elskede skildringen af det glitrende lys, der omsluttede hans landskaber, figurer og genstande. Max Slevogt malede ikke kun paneler, scenografier og vægmalerier. Han lavede også utallige akvareller og tegninger i løbet af sit liv. Desuden beskæftigede han sig med grafik og lavede illustrationer til bøger. Max Slevogt rejste ofte til Italien og Egypten, som inspirerede hans værker. I 1892 grundlagde han sammen med andre kunstnere den XXIV. sammenslutning af München-secessionen. Kunstnersammenslutningen var rettet mod datidens traditionelle akademiske kunstforståelse.
Den tyske impressionisme adskiller sig fra sin franske forbillede ved sin mildere farvelægning. Billederne er mere præcist tegnet. I modsætning til i Frankrig var himlen ikke bare skyfrit og solbeskinnet. Slevogt besøgte en stor Rembrandt-udstilling i Amsterdam i 1898, som gjorde et dybt indtryk på ham. Maleren blev venner med berømte kunstnere fra teaterverdenen. Han elskede musik og spillede glimrende klaver. Max Slevogt købte i 1914 en bolig, som blev kendt som Slevogthof. Herfra havde han en vid udsigt over Rhensletten. Landskabet i Pfalz havde en varig indflydelse på hans impressionistiske malerstil. Kunstnerens ejendom blev udvidet ved flere ombygninger. Slevogt indrettede en musiksal og et bibliotek. Han malede lofter og vægge med billeder af populære digteres og komponisters værker.
Den tyske impressionisme var på sit højeste omkring århundredeskiftet og sluttede med begyndelsen af Første Verdenskrig. Max Slevogt blev sendt til Vestfronten under Første Verdenskrig. Krigserfaringerne der forstyrrede ham dybt. For at komme over denne rædsel søgte Max Slevogt efter nye kunstneriske udtryksformer. I 1917 kom han til Berlin og ledede et mesteratelier på Kunstakademiet i Berlin. I Berlin tegnede han scenografier og illustrerede bøger. På grund af de traumatiske krigsoplevelser ændrede mange europæiske kunstnere deres malerstil efter verdenskrigen. Nye retninger som ekspressionismen og den nye objektivitet dominerede kunstverdenen. Max Slevogt døde i 1932, og selv om den højere middelklasse havde accepteret impressionismen siden 1920'erne, var det slut med denne malestil i Tyskland i 1930'erne.
Side 1 / 2