Mange af hans samtidige anså den florentinske maler Paolo Uccello for at være excentrisk, og nogle erklærede ham endda for gal. Kunstnerens rigtige navn var Paolo di Dono, men han blev kendt som Paolo Uccello. Han fik tilnavnet Uccello (fugl), fordi han afbildede utallige fugle og andre dyr i sine fresker. Uccello blev gennem hele sit liv anset for at være excentrisk, melankolsk og vanskelig. Ingen forstod hans begejstring for rumperspektivet, som var på grænsen til besættelse. Han blev påvirket af værker Donatellos og Tommaso Masaccios. Han bestræbte sig altid på at skildre mennesker og dyr tredimensionelt i freskerne. Maleren fordybede sig ofte i ugevis i sine matematiske studier af det rumlige perspektiv. Han var fascineret af geometriske former og deres plasticitet. Billedhuggeren Donatello mente imidlertid, at Uccello beskæftigede sig for meget med afbildningen af mandlige hovedbeklædninger og spildte sit talent på meningsløse studier. Men Uccello fortsatte med at beskæftige sig intensivt med geometri og matematik. Selv malerens brug af farver var ny for sin tid. Uccello inddypede byer og landskaber i farver, der ikke svarede til virkeligheden. En malerstil, som først dukkede op igen århundreder senere med ekspressionismen. Uccellos kunstneriske frihed var uforståelig for hans samtidige. Maleren blev mere kendt for sine livlige kampmalerier, som han skabte fra 1440 for den magtfulde De Medici-familie. Også her blev mennesker og dyr malet i tre dimensioner.
Uccello satte sit præg på malerstilen i den tidlige renæssance. Han blev født i en tid med begyndende omvæltninger. I begyndelsen af det 15. århundrede begyndte en ny kunstnerisk æra for italiensk maleri og skulptur. Den katolske kirke, rige herskerhuse og rige købmænd skaffede kunstnere nye indkomstkilder. Paolo Uccello lærte først skulpturkunsten og arbejdede i Lorenzo Ghiberti's værksted. Derefter tog han til Venedig, hvor han lavede mosaikker til San Marco-kirken. I de følgende år skabte han vigtige fresker i Firenze. Interessant er den tredimensionelle fremstilling af en rytterstatue. Beskueren ser statuen diagonalt nedefra. Det skabte en illusion af, at man så på en skulptur. Her var kunstnerens omhyggelige optagethed af det rumlige perspektiv særlig tydelig. I slutningen af sit liv modtog Uccello færre og færre bestillinger. Hans tilsyneladende excentricitet isolerede ham i stigende grad fra sine medmennesker. Uccello måtte gentagne gange bede om økonomisk støtte. På trods af sin moderne tilgang forblev Paolo Uccellos malerstil middelalderlig. Hans optagethed af perspektiv blev et livslangt tema for ham. I dag betragtes maleren som en pioner inden for perspektivmaleri.
Mange af hans samtidige anså den florentinske maler Paolo Uccello for at være excentrisk, og nogle erklærede ham endda for gal. Kunstnerens rigtige navn var Paolo di Dono, men han blev kendt som Paolo Uccello. Han fik tilnavnet Uccello (fugl), fordi han afbildede utallige fugle og andre dyr i sine fresker. Uccello blev gennem hele sit liv anset for at være excentrisk, melankolsk og vanskelig. Ingen forstod hans begejstring for rumperspektivet, som var på grænsen til besættelse. Han blev påvirket af værker Donatellos og Tommaso Masaccios. Han bestræbte sig altid på at skildre mennesker og dyr tredimensionelt i freskerne. Maleren fordybede sig ofte i ugevis i sine matematiske studier af det rumlige perspektiv. Han var fascineret af geometriske former og deres plasticitet. Billedhuggeren Donatello mente imidlertid, at Uccello beskæftigede sig for meget med afbildningen af mandlige hovedbeklædninger og spildte sit talent på meningsløse studier. Men Uccello fortsatte med at beskæftige sig intensivt med geometri og matematik. Selv malerens brug af farver var ny for sin tid. Uccello inddypede byer og landskaber i farver, der ikke svarede til virkeligheden. En malerstil, som først dukkede op igen århundreder senere med ekspressionismen. Uccellos kunstneriske frihed var uforståelig for hans samtidige. Maleren blev mere kendt for sine livlige kampmalerier, som han skabte fra 1440 for den magtfulde De Medici-familie. Også her blev mennesker og dyr malet i tre dimensioner.
Uccello satte sit præg på malerstilen i den tidlige renæssance. Han blev født i en tid med begyndende omvæltninger. I begyndelsen af det 15. århundrede begyndte en ny kunstnerisk æra for italiensk maleri og skulptur. Den katolske kirke, rige herskerhuse og rige købmænd skaffede kunstnere nye indkomstkilder. Paolo Uccello lærte først skulpturkunsten og arbejdede i Lorenzo Ghiberti's værksted. Derefter tog han til Venedig, hvor han lavede mosaikker til San Marco-kirken. I de følgende år skabte han vigtige fresker i Firenze. Interessant er den tredimensionelle fremstilling af en rytterstatue. Beskueren ser statuen diagonalt nedefra. Det skabte en illusion af, at man så på en skulptur. Her var kunstnerens omhyggelige optagethed af det rumlige perspektiv særlig tydelig. I slutningen af sit liv modtog Uccello færre og færre bestillinger. Hans tilsyneladende excentricitet isolerede ham i stigende grad fra sine medmennesker. Uccello måtte gentagne gange bede om økonomisk støtte. På trods af sin moderne tilgang forblev Paolo Uccellos malerstil middelalderlig. Hans optagethed af perspektiv blev et livslangt tema for ham. I dag betragtes maleren som en pioner inden for perspektivmaleri.
Side 1 / 2