En mistænkt kvinde bliver stillet for politidomstolen i London. De indsattes liv i fængslet i Wormwood Scrubs. Dansende piger i teatret, irske børn, der bærer tørv for en lav løn. Arbejdere ved opførelsen af kuplen på Grand Palace til verdensudstillingen i Paris i 1900. Den franske officer Alfred Dreyfus foran sine dommere, forfatteren Émile Zola under hans retssag. Den prominente komponist Franz Liszt ved klaveret eller den berømte Madame Sarah Bernhardt i sin garderobe. Den franske maler og illustrator Charles Paul Renouard tegnede utallige af disse scener, ofte af dagligdagen, eller portrætter af berømte personligheder. Scener fra almindelige menneskers hverdag, fra retssale og parlamenter, fra store begivenheder, fra festivaler, parader og processioner i de store europæiske byer. Blyantstegningerne, der er udført i sort/hvid, blev for det meste offentliggjort i tidens aviser og magasiner med stort oplag, såsom Paris Illustrated eller det britiske ugeblad The Graphic.
Paul Renouard boede og arbejdede ikke kun i Paris, men også ofte i London. Han foretog også adskillige rejser gennem mange lande i Europa og besøgte også USA flere gange. Paul kom fra en stor familie i en lille landsby i Loire-dalen og flyttede som 14-årig til Paris for at tjene penge - i første omgang som simpel husmaler. Men på grund af sit tegnetalent, som allerede i barndommen havde vakt opmærksomhed, blev han optaget på École d'Arts (kunstskolen) og blev efterfølgende en værdsat elev i maleren Isidore Pils's værksted. Paul hjalp ham også med at færdiggøre malerierne på de hvælvede lofter i trappeopgangen til det nye operahus "Opéra Garnier" i Paris, som åbnede i 1875.
Tegneren Paul Renouard var faktisk nærmest en reporter, en journalist, der var velinformeret om livet i sit miljø og registrerede det i ofte hurtigt udarbejdede, men meget præcise og nøjagtige billeder. Små serier af portrætter af f.eks. politikere eller indfangede scener fra begivenhederne i f.eks. de engelske klubber viser også en god del af kunstnerens humoristiske sans. Hans værker begejstrede ikke kun avispublikummet, men vakte også beundring blandt andre malerkolleger, såsom Vincent van Gogh. Den stigende konkurrence fra fotografiet i begyndelsen af det 20. århundrede, især for de illustratorer, der arbejdede for aviserne, kunne ikke forhindre Renouard i at udgive etserier og litografier med succes (herunder den berømte samling "Movements, Gestures and Expressions" eller "War Album", der blev skabt i hans sidste leveår). Det er ikke uden grund, at hans værker stadig findes i dag, f.eks. i Louvre. At Charles Paul Renouard på grund af sit efternavn måske blev forvekslet uden for sit hjemland med endnu mere berømte malere fra sin tid, viser den korte meddelelse om hans død i "Salzburger Volksblatt" af 11. januar 1924: Her blev det bemærket, at "wienerrapporter havde gengivet hans navn lemlæstet som Renoir, den berømte mester fra impressionismens kampdage".
En mistænkt kvinde bliver stillet for politidomstolen i London. De indsattes liv i fængslet i Wormwood Scrubs. Dansende piger i teatret, irske børn, der bærer tørv for en lav løn. Arbejdere ved opførelsen af kuplen på Grand Palace til verdensudstillingen i Paris i 1900. Den franske officer Alfred Dreyfus foran sine dommere, forfatteren Émile Zola under hans retssag. Den prominente komponist Franz Liszt ved klaveret eller den berømte Madame Sarah Bernhardt i sin garderobe. Den franske maler og illustrator Charles Paul Renouard tegnede utallige af disse scener, ofte af dagligdagen, eller portrætter af berømte personligheder. Scener fra almindelige menneskers hverdag, fra retssale og parlamenter, fra store begivenheder, fra festivaler, parader og processioner i de store europæiske byer. Blyantstegningerne, der er udført i sort/hvid, blev for det meste offentliggjort i tidens aviser og magasiner med stort oplag, såsom Paris Illustrated eller det britiske ugeblad The Graphic.
Paul Renouard boede og arbejdede ikke kun i Paris, men også ofte i London. Han foretog også adskillige rejser gennem mange lande i Europa og besøgte også USA flere gange. Paul kom fra en stor familie i en lille landsby i Loire-dalen og flyttede som 14-årig til Paris for at tjene penge - i første omgang som simpel husmaler. Men på grund af sit tegnetalent, som allerede i barndommen havde vakt opmærksomhed, blev han optaget på École d'Arts (kunstskolen) og blev efterfølgende en værdsat elev i maleren Isidore Pils's værksted. Paul hjalp ham også med at færdiggøre malerierne på de hvælvede lofter i trappeopgangen til det nye operahus "Opéra Garnier" i Paris, som åbnede i 1875.
Tegneren Paul Renouard var faktisk nærmest en reporter, en journalist, der var velinformeret om livet i sit miljø og registrerede det i ofte hurtigt udarbejdede, men meget præcise og nøjagtige billeder. Små serier af portrætter af f.eks. politikere eller indfangede scener fra begivenhederne i f.eks. de engelske klubber viser også en god del af kunstnerens humoristiske sans. Hans værker begejstrede ikke kun avispublikummet, men vakte også beundring blandt andre malerkolleger, såsom Vincent van Gogh. Den stigende konkurrence fra fotografiet i begyndelsen af det 20. århundrede, især for de illustratorer, der arbejdede for aviserne, kunne ikke forhindre Renouard i at udgive etserier og litografier med succes (herunder den berømte samling "Movements, Gestures and Expressions" eller "War Album", der blev skabt i hans sidste leveår). Det er ikke uden grund, at hans værker stadig findes i dag, f.eks. i Louvre. At Charles Paul Renouard på grund af sit efternavn måske blev forvekslet uden for sit hjemland med endnu mere berømte malere fra sin tid, viser den korte meddelelse om hans død i "Salzburger Volksblatt" af 11. januar 1924: Her blev det bemærket, at "wienerrapporter havde gengivet hans navn lemlæstet som Renoir, den berømte mester fra impressionismens kampdage".
Side 1 / 4