Side 1 / 1
En iskold, mørk vinterstorm suser hen over landet og med den på himlen en uoverskuelig, dyster, mytologisk horde af ryttere, der i gamle dage var bevæbnet med bue og pil eller dolke, og som er på vej og trækker kvinder op til sig i håret. Da Peter Nicolai Arbos "Åsgårdsreien" ("Odins vilde jagt") blev vist i København i 1872, hørte maleriet, ligesom Arbo selv, ikke ligefrem til avantgarden, og kunstkritikerne var ikke ligefrem begejstrede. Og alligevel blev kunstværket berømt.
Norge som selvstændig stat eksisterede ikke engang, da Peter Nicolai Arbo (1831 - 1892) levede. Efter at have tilhørt Danmark i århundreder havde den danske konge afstået landet til Sverige i 1814, et meget upopulært skridt i de norske dele af landet. Arbo, der har studeret på Kunstakademiet i Düsseldorf og boede længe i Paris, afbildede ofte scener fra den såkaldte nordisk-germanske mytologi og ramte tidsånden med sine malerier. Ligesom malerierne af norske landskaber og "typisk norske" scener (genremaleri) spillede skildringen og ophøjelsen af hedensk, nordeuropæisk mytologi en vigtig rolle i det 19. århundrede i skabelsen af en tydelig norsk nationalfølelse - i øvrigt ligesom udviklingen af et særskilt sprog, for norsk eksisterede ikke som sprog på det tidspunkt og blev først skabt i løbet af det 19. århundrede gennem fremhævelsen af de typiske dialekter i landet og inddragelsen af gamle norske tekster, herunder gamle nordiske sagaer og eventyr. Idealiseringen af den legendariske fortid og søgningen efter og udviklingen af et identitetsskabende fællesskab - nationen - var typisk for den "norske nationalromantik", hvis strømninger dominerede det kulturelle liv i Norge omkring 1850. For kultureliten var Peter Nicolai Arbo derfor snarere en "efternøler", da han bl.a. med "Den vilde jagt" i sine "Åsgårdsreien" iscenesatte den oldnordiske saga-skat som en naturlig, heroisk norsk livsoplevelse med stor patos. Dette mindskede dog ikke hans popularitet, og i dag er mange af hans billeder en del af den store samling på Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, det norske nationalmuseum i Oslo.
Kunstkritikerne havde heller ikke forudset, at Peter Nicolai Arbos værk mere end hundrede år senere igen ville spille en fremtrædende rolle: "Den vilde jagt", den nordiske gudernes storm, der jager over himlen som en vild horde, blev et populært tema i musikken med fremkomsten af folk og især metal i 1980'erne. Og her spillede Peter Nicolai Arbos "Åsgårdsreien" igen en fremtrædende rolle: I 1988 gjorde det svenske metalband Bathory det til omslagsbillede på albummet "Blood Fire Death", et nøglealbum for udviklingen af Pagan og Black Metal og et af de tidligste eksempler på tematisering af ikke kun "den vilde jagt" fra den nordeuropæiske sagaverden. I de sidste år af sit liv boede Peter Nicolai Arbo i Christiana - en by, der først fik sit nuværende navn længe efter Norges uafhængighed (1905) i 1924: Oslo.
En iskold, mørk vinterstorm suser hen over landet og med den på himlen en uoverskuelig, dyster, mytologisk horde af ryttere, der i gamle dage var bevæbnet med bue og pil eller dolke, og som er på vej og trækker kvinder op til sig i håret. Da Peter Nicolai Arbos "Åsgårdsreien" ("Odins vilde jagt") blev vist i København i 1872, hørte maleriet, ligesom Arbo selv, ikke ligefrem til avantgarden, og kunstkritikerne var ikke ligefrem begejstrede. Og alligevel blev kunstværket berømt.
Norge som selvstændig stat eksisterede ikke engang, da Peter Nicolai Arbo (1831 - 1892) levede. Efter at have tilhørt Danmark i århundreder havde den danske konge afstået landet til Sverige i 1814, et meget upopulært skridt i de norske dele af landet. Arbo, der har studeret på Kunstakademiet i Düsseldorf og boede længe i Paris, afbildede ofte scener fra den såkaldte nordisk-germanske mytologi og ramte tidsånden med sine malerier. Ligesom malerierne af norske landskaber og "typisk norske" scener (genremaleri) spillede skildringen og ophøjelsen af hedensk, nordeuropæisk mytologi en vigtig rolle i det 19. århundrede i skabelsen af en tydelig norsk nationalfølelse - i øvrigt ligesom udviklingen af et særskilt sprog, for norsk eksisterede ikke som sprog på det tidspunkt og blev først skabt i løbet af det 19. århundrede gennem fremhævelsen af de typiske dialekter i landet og inddragelsen af gamle norske tekster, herunder gamle nordiske sagaer og eventyr. Idealiseringen af den legendariske fortid og søgningen efter og udviklingen af et identitetsskabende fællesskab - nationen - var typisk for den "norske nationalromantik", hvis strømninger dominerede det kulturelle liv i Norge omkring 1850. For kultureliten var Peter Nicolai Arbo derfor snarere en "efternøler", da han bl.a. med "Den vilde jagt" i sine "Åsgårdsreien" iscenesatte den oldnordiske saga-skat som en naturlig, heroisk norsk livsoplevelse med stor patos. Dette mindskede dog ikke hans popularitet, og i dag er mange af hans billeder en del af den store samling på Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, det norske nationalmuseum i Oslo.
Kunstkritikerne havde heller ikke forudset, at Peter Nicolai Arbos værk mere end hundrede år senere igen ville spille en fremtrædende rolle: "Den vilde jagt", den nordiske gudernes storm, der jager over himlen som en vild horde, blev et populært tema i musikken med fremkomsten af folk og især metal i 1980'erne. Og her spillede Peter Nicolai Arbos "Åsgårdsreien" igen en fremtrædende rolle: I 1988 gjorde det svenske metalband Bathory det til omslagsbillede på albummet "Blood Fire Death", et nøglealbum for udviklingen af Pagan og Black Metal og et af de tidligste eksempler på tematisering af ikke kun "den vilde jagt" fra den nordeuropæiske sagaverden. I de sidste år af sit liv boede Peter Nicolai Arbo i Christiana - en by, der først fik sit nuværende navn længe efter Norges uafhængighed (1905) i 1924: Oslo.