Peter Vilhelm Ilsted var en af de førende danske kunstnere i begyndelsen af det 20. århundrede og skabte sig et internationalt navn, især gennem nyskabelser inden for grafikken. Typisk for den progressive kunstsammenslutning "Free Exhibition" giver hans malerier et indblik i de stille timer i hans tids borgerlige liv, og de fanger med en reduceret farvepragt og en delikat glød, der er typisk for ham.
Ilsted blev født ind i en dansk købmandsfamilie og begyndte sin kunstneriske karriere i 1878 på Kunstakademiet i København, hvor han også mødte sin kollega og senere svoger Vilhelm Hammershøi. I 1883 præsenterede han sig for første gang for den danske kunstverden på Charlottenborgs forårsudstilling. Den gode modtagelse blev to år senere fulgt op af en guldmedalje for et portrætmaleri. I 1886 tog han på en studierejse gennem Italien, Egypten, Palæstina, Grækenland og Tyrkiet. Derefter fulgte besøg i Skotland, England, Holland, Belgien, Spanien, Marokko og Frankrig. Hans internationale ry voksede hurtigt. Hans værker blev udstillet på verdensudstillingen i Paris i 1889, i London i 1907, i Tyskland og i Paris-salonen. I 1890 og igen i 1899 blev han tildelt Eckersberg-medaljen. Hans succes blev også værdsat i hjemlandet. Fra 1893-1905 var han assistent på Kunstakademiet, og i 1899 blev han valgt som medlem af Kunstakademiet i København. Lejlighedsvis blev han betroet restaureringsarbejde.
Peter Vilhelm Ilsteds værk tilhører kredsen af det progressive kunstnerselskab "Den Frie Udstilling", der blev grundlagt i 1891, hvor også Vilhelm Hammershøi og Carl Holsøe var medlemmer. Disse kunstnere blev kendt for deres skildring af "solskin og stille rum". Minderne om Vermeer fremkaldes i deres skildring af et roligt og velordnet liv. Deres værker giver et indblik i ordnede rum, hvor man hovedsageligt ser unge kvinder bagfra eller i profil, der studerer eller er fordybet i selvrefleksion. De kontemplative genrescener med mor og barn, to piger der leger, en dreng der studerer eller en pige der læser, udstråler en ro, som belysningen og udsigten bagfra giver anledning til tvivl: Er alting virkelig så fredeligt, som det ser ud? Ilsted og hans kolleger fik stor anerkendelse i løbet af deres levetid. Whistler og Duret samlede f.eks. på hans værker, som var kendetegnet ved en delikat lysstyrke i de reducerede farver og ved teknisk virtuositet i grafikken.
I modsætning til sine kolleger viste Ilsted en særlig interesse for grafik. Ilsted arbejdede hovedsageligt i sort/hvid, men der findes også farvetryk. På den måde opnåede han en fin tonalitet, som gør hans værker til nogle af de mest betydningsfulde eksempler på mezzotint overhovedet. Hans bidrag til udviklingen af trykteknikken à la poupée, hvor hele pladen farves én gang, anses for at være revolutionerende. Ilsted opnåede international berømmelse i sin levetid og døde højt respekteret i København i 1933.
Peter Vilhelm Ilsted var en af de førende danske kunstnere i begyndelsen af det 20. århundrede og skabte sig et internationalt navn, især gennem nyskabelser inden for grafikken. Typisk for den progressive kunstsammenslutning "Free Exhibition" giver hans malerier et indblik i de stille timer i hans tids borgerlige liv, og de fanger med en reduceret farvepragt og en delikat glød, der er typisk for ham.
Ilsted blev født ind i en dansk købmandsfamilie og begyndte sin kunstneriske karriere i 1878 på Kunstakademiet i København, hvor han også mødte sin kollega og senere svoger Vilhelm Hammershøi. I 1883 præsenterede han sig for første gang for den danske kunstverden på Charlottenborgs forårsudstilling. Den gode modtagelse blev to år senere fulgt op af en guldmedalje for et portrætmaleri. I 1886 tog han på en studierejse gennem Italien, Egypten, Palæstina, Grækenland og Tyrkiet. Derefter fulgte besøg i Skotland, England, Holland, Belgien, Spanien, Marokko og Frankrig. Hans internationale ry voksede hurtigt. Hans værker blev udstillet på verdensudstillingen i Paris i 1889, i London i 1907, i Tyskland og i Paris-salonen. I 1890 og igen i 1899 blev han tildelt Eckersberg-medaljen. Hans succes blev også værdsat i hjemlandet. Fra 1893-1905 var han assistent på Kunstakademiet, og i 1899 blev han valgt som medlem af Kunstakademiet i København. Lejlighedsvis blev han betroet restaureringsarbejde.
Peter Vilhelm Ilsteds værk tilhører kredsen af det progressive kunstnerselskab "Den Frie Udstilling", der blev grundlagt i 1891, hvor også Vilhelm Hammershøi og Carl Holsøe var medlemmer. Disse kunstnere blev kendt for deres skildring af "solskin og stille rum". Minderne om Vermeer fremkaldes i deres skildring af et roligt og velordnet liv. Deres værker giver et indblik i ordnede rum, hvor man hovedsageligt ser unge kvinder bagfra eller i profil, der studerer eller er fordybet i selvrefleksion. De kontemplative genrescener med mor og barn, to piger der leger, en dreng der studerer eller en pige der læser, udstråler en ro, som belysningen og udsigten bagfra giver anledning til tvivl: Er alting virkelig så fredeligt, som det ser ud? Ilsted og hans kolleger fik stor anerkendelse i løbet af deres levetid. Whistler og Duret samlede f.eks. på hans værker, som var kendetegnet ved en delikat lysstyrke i de reducerede farver og ved teknisk virtuositet i grafikken.
I modsætning til sine kolleger viste Ilsted en særlig interesse for grafik. Ilsted arbejdede hovedsageligt i sort/hvid, men der findes også farvetryk. På den måde opnåede han en fin tonalitet, som gør hans værker til nogle af de mest betydningsfulde eksempler på mezzotint overhovedet. Hans bidrag til udviklingen af trykteknikken à la poupée, hvor hele pladen farves én gang, anses for at være revolutionerende. Ilsted opnåede international berømmelse i sin levetid og døde højt respekteret i København i 1933.
Side 1 / 1