Philippe Mercier voksede op i Berlin som barn af franske indvandrere. Han studerede på Berlins kunstakademi under den tyske hofmaler Antoine Pesne og arbejdede sandsynligvis også som hans assistent. Senere studerede han i Paris, hvor hans stil blev påvirket af Jean Baptiste Chardin og Jean-Antoine Watteau. I det 18. århundrede flyttede Mercier endelig til England, hvor han giftede sig to gange. Hans anden kone, Dorothy Clapham, var også maler og drev en butik med kunstnerartikler. Der er beviser for, at hun hjalp Philippe Mercier med hans arbejde. Under sit ophold i London var Mercier i kontakt med Jean-Antoine Watteau. Han reproducerede nogle af Watteaus værker som raderinger, som han derefter trykte. På det tidspunkt handlede han også med kunst og kunsttryk, og reproduktionerne var til salg. Mercier reproducerede også sine egne værker, og kunsthistorikere har fundet beviser for, at han nogle gange udgav dem som Watteau-malerier.
I London var Mercier i en årrække ansat ved det britiske kongehus som hofmaler. I denne periode malede han en del portrætter af engelske adelsmænd. Philippe Mercier var dog ikke den eneste hofmaler. Han måtte konkurrere med Christian Zincke og Herman van der Myn, og denne periode var præget af jalousi og stridigheder. Efter at være blevet afskediget som hofmaler vendte Mercier London ryggen og flyttede til den lille by York. Her fandt han medlemmer af overklassen, som støttede hans kunst. Her skabte han mange portrætter, men også de første af de såkaldte Fancy Pictures. Fancy Pictures er billeder af hverdagsscener suppleret med opfundne elementer, så de appellerer til følelserne og ofte fremkalder sentimentale følelser. Mercier vendte til sidst tilbage til London et par år før sin død.
Ud over portrætter malede Philippe Mercier ofte konversationsmalerier. Det er malerier, der forestiller mennesker i selskab, i gang med aktiviteter og i festligheder. Han introducerede konversationsstykket i England, hvor det ikke havde været almindeligt indtil da. Det er også interessant at bemærke, at Mercier afbildede de fem menneskelige sanser - lugt, smag, syn, berøring og hørelse - på en billedlig måde. På billedet "følesansen" kan du f.eks. se mennesker, der stryger en kat. Flere af Merciers malerier blev reproduceret som stik og fik derved yderligere berømmelse og popularitet. I sin sene periode helligede Mercier sig hovedsageligt de fine billeder, hvoraf mange var varianter af konversationsstykker. Mange af Philippe Merciers malerier viser ikke blot mennesker i et landskab eller et hjem, de fortæller historier.
Philippe Mercier voksede op i Berlin som barn af franske indvandrere. Han studerede på Berlins kunstakademi under den tyske hofmaler Antoine Pesne og arbejdede sandsynligvis også som hans assistent. Senere studerede han i Paris, hvor hans stil blev påvirket af Jean Baptiste Chardin og Jean-Antoine Watteau. I det 18. århundrede flyttede Mercier endelig til England, hvor han giftede sig to gange. Hans anden kone, Dorothy Clapham, var også maler og drev en butik med kunstnerartikler. Der er beviser for, at hun hjalp Philippe Mercier med hans arbejde. Under sit ophold i London var Mercier i kontakt med Jean-Antoine Watteau. Han reproducerede nogle af Watteaus værker som raderinger, som han derefter trykte. På det tidspunkt handlede han også med kunst og kunsttryk, og reproduktionerne var til salg. Mercier reproducerede også sine egne værker, og kunsthistorikere har fundet beviser for, at han nogle gange udgav dem som Watteau-malerier.
I London var Mercier i en årrække ansat ved det britiske kongehus som hofmaler. I denne periode malede han en del portrætter af engelske adelsmænd. Philippe Mercier var dog ikke den eneste hofmaler. Han måtte konkurrere med Christian Zincke og Herman van der Myn, og denne periode var præget af jalousi og stridigheder. Efter at være blevet afskediget som hofmaler vendte Mercier London ryggen og flyttede til den lille by York. Her fandt han medlemmer af overklassen, som støttede hans kunst. Her skabte han mange portrætter, men også de første af de såkaldte Fancy Pictures. Fancy Pictures er billeder af hverdagsscener suppleret med opfundne elementer, så de appellerer til følelserne og ofte fremkalder sentimentale følelser. Mercier vendte til sidst tilbage til London et par år før sin død.
Ud over portrætter malede Philippe Mercier ofte konversationsmalerier. Det er malerier, der forestiller mennesker i selskab, i gang med aktiviteter og i festligheder. Han introducerede konversationsstykket i England, hvor det ikke havde været almindeligt indtil da. Det er også interessant at bemærke, at Mercier afbildede de fem menneskelige sanser - lugt, smag, syn, berøring og hørelse - på en billedlig måde. På billedet "følesansen" kan du f.eks. se mennesker, der stryger en kat. Flere af Merciers malerier blev reproduceret som stik og fik derved yderligere berømmelse og popularitet. I sin sene periode helligede Mercier sig hovedsageligt de fine billeder, hvoraf mange var varianter af konversationsstykker. Mange af Philippe Merciers malerier viser ikke blot mennesker i et landskab eller et hjem, de fortæller historier.
Side 1 / 1