Da Pierre Jean François Turpin blev født i Frankrig i 1775 som søn af en fattig kunstner, var der intet, der tydede på, at hans karriere ville blive en succes. Men slutningen af det 18. århundrede var en tid med nye begyndelser og store opdagelsesrejsende og opdagelsesrejsende. Det gav folk som Turpin muligheder, som de aldrig havde haft før. Efter at have studeret kunst på École des Beaux-Arts i Vire gik han ind i den franske hær og blev soldat. Hans første station var Haiti. Her mødte han Alexandre Poiteau, som var gartner på Muséum d'Histoire Naturelle i Paris. Poiteau underviste Turpin i botanik, og Turpin var begejstret. Han udviklede hurtigt et talent for botanik, og sammen udforskede de to mænd Haitis flora. De oprettede et herbarium med over 1200 planter. Nu kunne Turpin bruge sit store talent: at tegne.
Pierre Turpin lavede detaljerede illustrationer af de indsamlede planter. Disse dannede grundlag for yderligere forskning, efter at mændene vendte tilbage til Frankrig. Turpin holdt dog ikke længe der. Han ønskede at gøre spændende opdagelser og tog af sted til Hispaniola og Tortuga og på yderligere rejser. I USA mødte han Alexander von Humboldt, som han senere arbejdede sammen med. Han skabte over 900 billeder til Humboldts amerikanske rejsearbejde. Efter at have arbejdet for hæren igen i Haiti - denne gang som farmaceut - bosatte han sig i Frankrig og arbejdede som botaniker, gartner og illustrator. Undervejs fortsatte autodidakten med at uddanne sig selv. Han foretog sin egen forskning, udviklede teorier og gjorde sine egne opdagelser. Han bidrog således i høj grad til celleteorien og til systematikken af planter, især ferskvandsalger.
Allerede i sin levetid opnåede Turpin stor berømmelse med sine tegninger. Johann Wolfgang von Goethe blev f.eks. opmærksom på ham og bad ham tegne en tegning af en urplante til ham. Goethe havde på en rejse til Italien udviklet ideen om en oprindelig plante, som alle andre planter kunne afledes af, mens han var i Italien. Turpin blev derfor bedt om at tegne en plante, som ikke eksisterede. Han klarede denne opgave med bravur. Turpins akvareller og tegninger optrådte i adskillige bøger, bl.a. "Plantes Equinoxales" af Alexander von Humboldt, "Flora Brasiliae Meridionalis" af Augustin Saint-Hilaire og "Icones selectae plantarum" af Jules Paul Benjamin Delessert. Han arbejdede også på bogprojekter sammen med sin gamle ven og protektor Poiteau. Turpin lærte sin talentfulde søn Pierre at tegne og var knust, da han pludselig døde som 18-årig. Han værdsatte sin søns sidste maleri, en amaryllis, hele sit liv og hædrede det med en inskription. De illustrationer, som Turpin lavede i sin levetid, er stadig blandt de smukkeste botaniske akvareller i verden og er populære som kunsttryk.
Da Pierre Jean François Turpin blev født i Frankrig i 1775 som søn af en fattig kunstner, var der intet, der tydede på, at hans karriere ville blive en succes. Men slutningen af det 18. århundrede var en tid med nye begyndelser og store opdagelsesrejsende og opdagelsesrejsende. Det gav folk som Turpin muligheder, som de aldrig havde haft før. Efter at have studeret kunst på École des Beaux-Arts i Vire gik han ind i den franske hær og blev soldat. Hans første station var Haiti. Her mødte han Alexandre Poiteau, som var gartner på Muséum d'Histoire Naturelle i Paris. Poiteau underviste Turpin i botanik, og Turpin var begejstret. Han udviklede hurtigt et talent for botanik, og sammen udforskede de to mænd Haitis flora. De oprettede et herbarium med over 1200 planter. Nu kunne Turpin bruge sit store talent: at tegne.
Pierre Turpin lavede detaljerede illustrationer af de indsamlede planter. Disse dannede grundlag for yderligere forskning, efter at mændene vendte tilbage til Frankrig. Turpin holdt dog ikke længe der. Han ønskede at gøre spændende opdagelser og tog af sted til Hispaniola og Tortuga og på yderligere rejser. I USA mødte han Alexander von Humboldt, som han senere arbejdede sammen med. Han skabte over 900 billeder til Humboldts amerikanske rejsearbejde. Efter at have arbejdet for hæren igen i Haiti - denne gang som farmaceut - bosatte han sig i Frankrig og arbejdede som botaniker, gartner og illustrator. Undervejs fortsatte autodidakten med at uddanne sig selv. Han foretog sin egen forskning, udviklede teorier og gjorde sine egne opdagelser. Han bidrog således i høj grad til celleteorien og til systematikken af planter, især ferskvandsalger.
Allerede i sin levetid opnåede Turpin stor berømmelse med sine tegninger. Johann Wolfgang von Goethe blev f.eks. opmærksom på ham og bad ham tegne en tegning af en urplante til ham. Goethe havde på en rejse til Italien udviklet ideen om en oprindelig plante, som alle andre planter kunne afledes af, mens han var i Italien. Turpin blev derfor bedt om at tegne en plante, som ikke eksisterede. Han klarede denne opgave med bravur. Turpins akvareller og tegninger optrådte i adskillige bøger, bl.a. "Plantes Equinoxales" af Alexander von Humboldt, "Flora Brasiliae Meridionalis" af Augustin Saint-Hilaire og "Icones selectae plantarum" af Jules Paul Benjamin Delessert. Han arbejdede også på bogprojekter sammen med sin gamle ven og protektor Poiteau. Turpin lærte sin talentfulde søn Pierre at tegne og var knust, da han pludselig døde som 18-årig. Han værdsatte sin søns sidste maleri, en amaryllis, hele sit liv og hædrede det med en inskription. De illustrationer, som Turpin lavede i sin levetid, er stadig blandt de smukkeste botaniske akvareller i verden og er populære som kunsttryk.
Side 1 / 3