Det er ikke uden grund, at Pieter Claesz betragtes som en af de mest berømte stillebenmalere fra Haarlem-barokken: hans værker er kendetegnet ved en intensitet, der primært skyldes billedets detaljerigdom og tilbageholdte farvelægning. Maleren blev født i 1596/1597 i Berchem nær Antwerpen i de spanske nederlande. Han døde i Haarlem i 1661. Hans søn, Nicolaes Pietersz Berchem, fra hans første ægteskab, blev også maler, men i modsætning til sin far, blev han landskabsmaler i italiensk stil. Der vides kun lidt om Claesz' læretid; han tilbragte den sandsynligvis i Antwerpen.
Det vides dog, at han flyttede til Haarlem i 1621. Her herskede en stærk middelklasse, som opbyggede store kunstsamlinger. Hans stilleben fokuserer ofte på dækkede borde, de såkaldte banketjes. Disse motiver var yderst populære blandt den øverste hollandske middelklasse og prydede de rige aristokratiske og middelklassens huse i byen. Mere end 250 malerier i denne stil blev skabt i løbet af malerens levetid. Mens hans tidlige værker er påvirket af Clara Peeters og Osias Beert, viser hans senere malerier stilistiske ligheder med malere af stilleben fra Haarlem som Nicolaes Gillis og Floris van Dyck. Claesz havde stor succes og blev optaget i Haarlem's Sankt Lukas-gilde i 1634. Hans værker anses for at være nye, især hvad angår komposition. Men Claesz' værker var også indflydelsesrige med hensyn til farvelægning. Flere og flere malere lysnede den ofte sorte baggrund i deres stilleben, så kompositionerne fremstod i næsten monokrome farver. Ud over sort, hvidt og gråt var brune og okkerfarvede toner meget populære til at indfange bordscenerne. I 1628 blev han for alvor konkurreret af sin samtidige Willem Claesz Heda, som i høj grad byggede på Claesz.
Fra 1640 begyndte maleren at inkorporere barokke elementer i sine malerier. Han arrangerede motiverne mere teatralsk og brugte effektive lyseffekter og farver til at give malerierne mere liv. Vanitas-elementer spiller også en vigtig rolle i hans malerier og er ikke til at overse i hans samlede værk. Med den økonomiske nedgang i Haarlem omkring 1640 blev Claesz' produktivitet også begrænset, da der næsten ikke var flere kunder til kunstfærdige bordscener.
Det er ikke uden grund, at Pieter Claesz betragtes som en af de mest berømte stillebenmalere fra Haarlem-barokken: hans værker er kendetegnet ved en intensitet, der primært skyldes billedets detaljerigdom og tilbageholdte farvelægning. Maleren blev født i 1596/1597 i Berchem nær Antwerpen i de spanske nederlande. Han døde i Haarlem i 1661. Hans søn, Nicolaes Pietersz Berchem, fra hans første ægteskab, blev også maler, men i modsætning til sin far, blev han landskabsmaler i italiensk stil. Der vides kun lidt om Claesz' læretid; han tilbragte den sandsynligvis i Antwerpen.
Det vides dog, at han flyttede til Haarlem i 1621. Her herskede en stærk middelklasse, som opbyggede store kunstsamlinger. Hans stilleben fokuserer ofte på dækkede borde, de såkaldte banketjes. Disse motiver var yderst populære blandt den øverste hollandske middelklasse og prydede de rige aristokratiske og middelklassens huse i byen. Mere end 250 malerier i denne stil blev skabt i løbet af malerens levetid. Mens hans tidlige værker er påvirket af Clara Peeters og Osias Beert, viser hans senere malerier stilistiske ligheder med malere af stilleben fra Haarlem som Nicolaes Gillis og Floris van Dyck. Claesz havde stor succes og blev optaget i Haarlem's Sankt Lukas-gilde i 1634. Hans værker anses for at være nye, især hvad angår komposition. Men Claesz' værker var også indflydelsesrige med hensyn til farvelægning. Flere og flere malere lysnede den ofte sorte baggrund i deres stilleben, så kompositionerne fremstod i næsten monokrome farver. Ud over sort, hvidt og gråt var brune og okkerfarvede toner meget populære til at indfange bordscenerne. I 1628 blev han for alvor konkurreret af sin samtidige Willem Claesz Heda, som i høj grad byggede på Claesz.
Fra 1640 begyndte maleren at inkorporere barokke elementer i sine malerier. Han arrangerede motiverne mere teatralsk og brugte effektive lyseffekter og farver til at give malerierne mere liv. Vanitas-elementer spiller også en vigtig rolle i hans malerier og er ikke til at overse i hans samlede værk. Med den økonomiske nedgang i Haarlem omkring 1640 blev Claesz' produktivitet også begrænset, da der næsten ikke var flere kunder til kunstfærdige bordscener.
Side 1 / 1