Side 1 / 1
Robert Campin, der blev født omkring 1375 i den belgiske by Tournai og døde der den 26. april 1444, var en maler, hvis navn er solidt forankret i den flamske kunsts pantheon. Han spillede en central rolle i udviklingen af det gammelnederlandske maleri, og han uddannede kunstnere som Rogier van der Weyden og Jacques Daret. Campins identitet er imidlertid omstridt i kunsthistorien. Nogle forskere er overbevist om, at han er den kunstner, der er kendt under pseudonymerne "Mesteren af Flémalle" og "Mesteren af Mérode", selv om denne tese fortsat er genstand for en løbende debat.
De første optegnelser om Campin stammer fra 1406, hvor han i regnskaberne for en bestilling i Tournai nævnes som "maistre Robert Campin, pointre". Denne angivelse tyder på, at han allerede på dette tidspunkt drev et selvstændigt værksted. Hans alder er blevet anslået til omkring 25-28 år på grundlag af disse optegnelser, og hans nøjagtige fødselsår er blevet ekstrapoleret i overensstemmelse hermed. Hans fødested er imidlertid stadig et mysterium, hvilket har ført til mange spekulationer.
I 1410 erhvervede Campin borgerrettigheder i Tournai, hvilket kan tyde på, at han ikke oprindeligt var fra denne by. I løbet af sin karriere modtog han jævnligt bestillinger fra byen, herunder design af flag, våbenskjolde, skjolde og vægmalerier. Han beklædte også flere offentlige embeder, bl.a. som medlem af kirkens menighedsråd, kasserer i et kloster og medlem af byrådet.
De værker, der tilskrives Campin, viser en stærk indflydelse fra den franske bogmaling. De er kendt for deres omhyggelige opmærksomhed på detaljer, levende gengivelse af figurer og realistiske skildring af rum. Campins værk nåede et kreativt højdepunkt omkring 1425/1430 med færdiggørelsen af portrættet af en mand, der muligvis forestillede Robert de Masmines. Dette maleri anses for at være et af de tidligste autonome portrætter i det moderne europæiske maleri. Det er bemærkelsesværdigt for sin livagtige og slet ikke eufemistiske skildring, som står i kontrast til de sædvanlige portrætter af herskere eller velgørere.
Campins liv og karriere blev imidlertid overskygget af personlige skandaler og kontroverser, herunder en dom og forvisning for en udenomsægteskabelig affære. Ikke desto mindre er hans arv ubestridelig, og hans bidrag til den flamske kunst er dybtgående og varige.
Robert Campin, der blev født omkring 1375 i den belgiske by Tournai og døde der den 26. april 1444, var en maler, hvis navn er solidt forankret i den flamske kunsts pantheon. Han spillede en central rolle i udviklingen af det gammelnederlandske maleri, og han uddannede kunstnere som Rogier van der Weyden og Jacques Daret. Campins identitet er imidlertid omstridt i kunsthistorien. Nogle forskere er overbevist om, at han er den kunstner, der er kendt under pseudonymerne "Mesteren af Flémalle" og "Mesteren af Mérode", selv om denne tese fortsat er genstand for en løbende debat.
De første optegnelser om Campin stammer fra 1406, hvor han i regnskaberne for en bestilling i Tournai nævnes som "maistre Robert Campin, pointre". Denne angivelse tyder på, at han allerede på dette tidspunkt drev et selvstændigt værksted. Hans alder er blevet anslået til omkring 25-28 år på grundlag af disse optegnelser, og hans nøjagtige fødselsår er blevet ekstrapoleret i overensstemmelse hermed. Hans fødested er imidlertid stadig et mysterium, hvilket har ført til mange spekulationer.
I 1410 erhvervede Campin borgerrettigheder i Tournai, hvilket kan tyde på, at han ikke oprindeligt var fra denne by. I løbet af sin karriere modtog han jævnligt bestillinger fra byen, herunder design af flag, våbenskjolde, skjolde og vægmalerier. Han beklædte også flere offentlige embeder, bl.a. som medlem af kirkens menighedsråd, kasserer i et kloster og medlem af byrådet.
De værker, der tilskrives Campin, viser en stærk indflydelse fra den franske bogmaling. De er kendt for deres omhyggelige opmærksomhed på detaljer, levende gengivelse af figurer og realistiske skildring af rum. Campins værk nåede et kreativt højdepunkt omkring 1425/1430 med færdiggørelsen af portrættet af en mand, der muligvis forestillede Robert de Masmines. Dette maleri anses for at være et af de tidligste autonome portrætter i det moderne europæiske maleri. Det er bemærkelsesværdigt for sin livagtige og slet ikke eufemistiske skildring, som står i kontrast til de sædvanlige portrætter af herskere eller velgørere.
Campins liv og karriere blev imidlertid overskygget af personlige skandaler og kontroverser, herunder en dom og forvisning for en udenomsægteskabelig affære. Ikke desto mindre er hans arv ubestridelig, og hans bidrag til den flamske kunst er dybtgående og varige.