Samuel Palmers far var boghandler og senere også baptistpræst i London, og derfor fik den unge Palmer en meget religiøs opdragelse. Allerede som tiårig elskede han at male lidenskabeligt og meget. Allerede som 14-årig havde han sin første offentlige udstilling på Royal Academy, selv om han ikke fik nogen regelmæssig kunstnerisk uddannelse, men var autodidakt. Hans store forbillede var William Turner, hvis stemningsfulde malerier af solnedgange, månelandskaber, storme og landlige idyller inspirerede ham meget i en ung alder. Da han var tyve år gammel, mødte han digteren og maleren William Blake gennem en bekendt, og denne kunstner, der beskrives som en "skelsættende figur i den engelske poesis historie", fik en endnu mere varig indflydelse på Palmers arbejde. Han købte en fattig lille hytte nær Shoreham i Kent, hvor han malede stemningsfulde landskaber, ofte i måneskin og sepia-toner. Den tid, han tilbragte i sit sommerhus, ofte hånligt omtalt som "Rat-Abbey", var blandt de mest produktive og bedste i hans liv. Blandt de kendte malerier fra denne periode kan nævnes "Kornmark i måneskin med aftenstjerne" og "Ind i en Shoreham-have". Men også privat fandt Samuel Palmer sin lykke her. Han forelskede sig i den kun 12-årige Hannah Linnel, datter af maleren John Linell, som skulle blive hans kone syv år senere.
Som 35-årig vendte Palmer tilbage til London, og her blev han gift med Hannah. Som ægtemand og kommende familiefar måtte kunstneren også forsøge at opnå økonomisk succes. Derfor var han tvunget til at tilpasse sig tidsånden, for hans ofte mystiske og idylliske oliemalerier solgte ikke rigtig godt. Så han malede flere akvareller, som var på mode i England på den tid. Han gav også privatundervisning i kunst. På en rejse til Italien, som parret fik finansieret af deres svigerfar, skabte han det meget berømte maleri "A Dream in the Apenin". På dette tidspunkt havde han også igen stor succes, både med sine landskaber og med sine store akvareller til Miltons digte og med sine raderinger. Da hans ældste søn Thomas pludselig døde i 1861 i en alder af kun 19 år, kom Palmer sig aldrig rigtig over det chok, der ramte ham og hans kone. Han fortsatte dog med at leve tilbagetrukket i Surrey i yderligere 20 år.
Efter sin død blev Samuel Palmer stort set glemt, og hans anden søn Alfred ødelagde mange af sine værker fra "Shoreham-perioden" samt skitsebøger og notesbøger fra sin fars ejendom, da han mente, at de ikke havde nogen værdi. Det var først over 50 år senere, at kunstneren så at sige blev genopdaget. Netop fordi mange af hans malerier ikke længere eksisterer, er de malerier, der er bevaret, meget eftertragtede og indbringer ofte priser på over 1 million amerikanske dollars på auktioner.
Samuel Palmers far var boghandler og senere også baptistpræst i London, og derfor fik den unge Palmer en meget religiøs opdragelse. Allerede som tiårig elskede han at male lidenskabeligt og meget. Allerede som 14-årig havde han sin første offentlige udstilling på Royal Academy, selv om han ikke fik nogen regelmæssig kunstnerisk uddannelse, men var autodidakt. Hans store forbillede var William Turner, hvis stemningsfulde malerier af solnedgange, månelandskaber, storme og landlige idyller inspirerede ham meget i en ung alder. Da han var tyve år gammel, mødte han digteren og maleren William Blake gennem en bekendt, og denne kunstner, der beskrives som en "skelsættende figur i den engelske poesis historie", fik en endnu mere varig indflydelse på Palmers arbejde. Han købte en fattig lille hytte nær Shoreham i Kent, hvor han malede stemningsfulde landskaber, ofte i måneskin og sepia-toner. Den tid, han tilbragte i sit sommerhus, ofte hånligt omtalt som "Rat-Abbey", var blandt de mest produktive og bedste i hans liv. Blandt de kendte malerier fra denne periode kan nævnes "Kornmark i måneskin med aftenstjerne" og "Ind i en Shoreham-have". Men også privat fandt Samuel Palmer sin lykke her. Han forelskede sig i den kun 12-årige Hannah Linnel, datter af maleren John Linell, som skulle blive hans kone syv år senere.
Som 35-årig vendte Palmer tilbage til London, og her blev han gift med Hannah. Som ægtemand og kommende familiefar måtte kunstneren også forsøge at opnå økonomisk succes. Derfor var han tvunget til at tilpasse sig tidsånden, for hans ofte mystiske og idylliske oliemalerier solgte ikke rigtig godt. Så han malede flere akvareller, som var på mode i England på den tid. Han gav også privatundervisning i kunst. På en rejse til Italien, som parret fik finansieret af deres svigerfar, skabte han det meget berømte maleri "A Dream in the Apenin". På dette tidspunkt havde han også igen stor succes, både med sine landskaber og med sine store akvareller til Miltons digte og med sine raderinger. Da hans ældste søn Thomas pludselig døde i 1861 i en alder af kun 19 år, kom Palmer sig aldrig rigtig over det chok, der ramte ham og hans kone. Han fortsatte dog med at leve tilbagetrukket i Surrey i yderligere 20 år.
Efter sin død blev Samuel Palmer stort set glemt, og hans anden søn Alfred ødelagde mange af sine værker fra "Shoreham-perioden" samt skitsebøger og notesbøger fra sin fars ejendom, da han mente, at de ikke havde nogen værdi. Det var først over 50 år senere, at kunstneren så at sige blev genopdaget. Netop fordi mange af hans malerier ikke længere eksisterer, er de malerier, der er bevaret, meget eftertragtede og indbringer ofte priser på over 1 million amerikanske dollars på auktioner.
Side 1 / 5