Sanford Robinson Gifford formåede som få andre at indfange stemningen i det amerikanske landskab i sine malerier. Dette står i kontrast til, at han oprindeligt ønskede at blive portrætmaler og selv havde uddannet sig i New York i bl.a. menneskelig anatomi. Men han indså hurtigt, at landskabsmaleriet skulle blive hans sande passion. Sammen med andre berømte kunstnere som Albert Bierstadt og Thomas Cole var han således medlem af Hudson River School, en kunstbevægelse, der primært tog udgangspunkt i den europæiske romantik.
Giffords liv var præget af mange rejser. I to år var han f.eks. i Europa; han rejste fra den ene by til den anden, studerede de europæiske mestres kunst og blev inspireret af forskellige steder til at skabe nye malerier, især Italien imponerede ham; flere værker forestiller Venedig. Senere førte hans vej ham til Mellemøsten, hvor han bl.a. besøgte Egypten og fandt andre steder, som han senere satte på lærred. Et andet vigtigt kapitel i hans liv kan også findes i hans arbejde: Som korporal deltog han i løsrivelseskrigen for de konfødererede stater og skildrede denne turbulente tid i en række malerier, som klart skiller sig ud fra de idylliske landskabsmalerier. Hovedparten af Giffords værker består dog af landskaberne i hans hjemland, fra Rocky Mountains til New Jerseys kyst. Han tog mange skitser med hjem fra alle steder, og nogle af dem blev modeller til hans malerier.
Ligesom de andre medlemmer af Hudson River School - hvoraf mange var hans venner, som fulgte ham på nogle af hans rejser - skildrede Gifford en idealiseret version af den amerikanske natur. Han fokuserede på detaljerede skildringer, som han blandede sammen for at skabe en atmosfærisk enhed. Hans mange malerier viser således de nordamerikanske landskabers mangfoldighed, og de viser malerens begejstring for det uberørte, enorme landskab. Påfaldende er også hans forkærlighed for store vandflader, som ofte fylder en stor del af malerierne, og hvori horisonten, bjergene og skovene spejler sig. Gifford blev anset for at være en meget omhyggelig og perfektionistisk maler, der ofte malede i hele dage fra solopgang til solnedgang og ikke lod sig forstyrre af nogen. Derefter beholdt han maleriet så længe som muligt, for så at vende tilbage til lærredet uger eller endda måneder senere og tilføje et par sidste penselstrøg. Først når den virkelig ikke efterlod nogen tvivl under hans kritiske blik, var den færdig.
Sanford Robinson Gifford formåede som få andre at indfange stemningen i det amerikanske landskab i sine malerier. Dette står i kontrast til, at han oprindeligt ønskede at blive portrætmaler og selv havde uddannet sig i New York i bl.a. menneskelig anatomi. Men han indså hurtigt, at landskabsmaleriet skulle blive hans sande passion. Sammen med andre berømte kunstnere som Albert Bierstadt og Thomas Cole var han således medlem af Hudson River School, en kunstbevægelse, der primært tog udgangspunkt i den europæiske romantik.
Giffords liv var præget af mange rejser. I to år var han f.eks. i Europa; han rejste fra den ene by til den anden, studerede de europæiske mestres kunst og blev inspireret af forskellige steder til at skabe nye malerier, især Italien imponerede ham; flere værker forestiller Venedig. Senere førte hans vej ham til Mellemøsten, hvor han bl.a. besøgte Egypten og fandt andre steder, som han senere satte på lærred. Et andet vigtigt kapitel i hans liv kan også findes i hans arbejde: Som korporal deltog han i løsrivelseskrigen for de konfødererede stater og skildrede denne turbulente tid i en række malerier, som klart skiller sig ud fra de idylliske landskabsmalerier. Hovedparten af Giffords værker består dog af landskaberne i hans hjemland, fra Rocky Mountains til New Jerseys kyst. Han tog mange skitser med hjem fra alle steder, og nogle af dem blev modeller til hans malerier.
Ligesom de andre medlemmer af Hudson River School - hvoraf mange var hans venner, som fulgte ham på nogle af hans rejser - skildrede Gifford en idealiseret version af den amerikanske natur. Han fokuserede på detaljerede skildringer, som han blandede sammen for at skabe en atmosfærisk enhed. Hans mange malerier viser således de nordamerikanske landskabers mangfoldighed, og de viser malerens begejstring for det uberørte, enorme landskab. Påfaldende er også hans forkærlighed for store vandflader, som ofte fylder en stor del af malerierne, og hvori horisonten, bjergene og skovene spejler sig. Gifford blev anset for at være en meget omhyggelig og perfektionistisk maler, der ofte malede i hele dage fra solopgang til solnedgang og ikke lod sig forstyrre af nogen. Derefter beholdt han maleriet så længe som muligt, for så at vende tilbage til lærredet uger eller endda måneder senere og tilføje et par sidste penselstrøg. Først når den virkelig ikke efterlod nogen tvivl under hans kritiske blik, var den færdig.
Side 1 / 2