Den tyske maler og grafiker Siegfried Detlev Bendixen blev født i Kiel i 1786 og døde i 1864 i en alder af 78 år i London, hvortil han var emigreret i 1832. Historiemaleren Bendixen får især betydning på grund af sine skildringer af den nordtyske historie.
De første kunstneriske forsøg Bendixen gjorde i 1802, da den berømte italienske freskomaler Giuseppe Anselmo Luigi Pellicia tog sig af ham. Den lombardiske Pellicia, der var berømt for sin pompejanske stil, var kommet til Tyskland i 1797 for at udsmykke Emkendorf-ejendommen, der var fremtrædende på det tidspunkt, og hvor f.eks. digteren Friedrich Gottlieb Klopstock eller den franske general Lafayette blev modtaget. På godset Emkendorf arbejdede Bendixen først som assistent for sin italienske mester, inden han fortsatte sin kunstneriske uddannelse i Kiel, Hamborg og Italien. I 1809 blev Bendixen indskrevet som studerende på Dresden Kunsthøjskole (samme år blev han optaget i frimurerlogen "Absalom zu den drei Nesseln"), men året efter skiftede han til München Kunsthøjskole. Et år senere fik han økonomisk støtte fra Friedrich Karl Graf von Reventlow, ejeren af Gut Emkendorf, til at tilbringe to år i Paris. I denne periode blev han undervist i den franske historiemaler Jacques-Louis Davids atelier. I 1913 vendte Bendixen tilbage til Tyskland og begyndte sin egen karriere som maler. Han blev bl.a. optaget i Hamburgs "Patriotische Gesellschaft von 1765" som tegnelærer. I denne funktion underviste han flere senere meget succesfulde kunstnere, f.eks. landskabsmaleren Christian Morgenstern eller den senromantiske maler VVictor Emil Janssen. Desuden har den historiske forskning peget på Bendixens tætte kontakt med Johann Wolfgang von Goethe, som han sendte forskellige billedværker til i 1820'erne. Desuden lavede Bendixen et litografisk portræt af Goethe i 1824.
Bendixen gjorde sig særligt fortjent til kunstnerisk at registrere forhistoriske nordtyske monumenter. Han afbildede bl.a. gravhøjene i Volksdorf i form af tre litografier samt forskellige litografier af nordtyske oldtidsfund, som det patriotiske selskab i Altona var i besiddelse af. Særligt kendt er også maleriet "Jul 1813", som stadig kan ses i dag i Peterskirken i Hamborg. I dette værk refererer Bendixen til den franske besættelse af Hamborg mellem 1806 og 1814. Desuden udødeliggjorde Bendixen benediktinermunken Ansgar af Bremen (Sankt Ansgar) i naturlig størrelse og udførte et altermaleri af Emmaus-scenen fra Lukasevangeliet. Begge værker er stadig bevaret i Sankt Trinitas-kirken i Hamburg Altona og i Sankt Peter-kirken i Krempe. I 1929 hædrede Hamborg by Bendixens bedrifter og dedikerede Bendixensweg i Hamborg-Barmbek til ham. Bendixenstraße i Kiel-bydelen Kiel-Wik er også opkaldt efter Bendixen. I 2019 var Bendixens værker en del af udstillingen Hamburger Schule - Das 19. Jahrhundert neu entdeckt (Hamborgs skole - det 19. århundrede genopdaget), som løb fra april til juli i Hamburger Kunsthalle.
Den tyske maler og grafiker Siegfried Detlev Bendixen blev født i Kiel i 1786 og døde i 1864 i en alder af 78 år i London, hvortil han var emigreret i 1832. Historiemaleren Bendixen får især betydning på grund af sine skildringer af den nordtyske historie.
De første kunstneriske forsøg Bendixen gjorde i 1802, da den berømte italienske freskomaler Giuseppe Anselmo Luigi Pellicia tog sig af ham. Den lombardiske Pellicia, der var berømt for sin pompejanske stil, var kommet til Tyskland i 1797 for at udsmykke Emkendorf-ejendommen, der var fremtrædende på det tidspunkt, og hvor f.eks. digteren Friedrich Gottlieb Klopstock eller den franske general Lafayette blev modtaget. På godset Emkendorf arbejdede Bendixen først som assistent for sin italienske mester, inden han fortsatte sin kunstneriske uddannelse i Kiel, Hamborg og Italien. I 1809 blev Bendixen indskrevet som studerende på Dresden Kunsthøjskole (samme år blev han optaget i frimurerlogen "Absalom zu den drei Nesseln"), men året efter skiftede han til München Kunsthøjskole. Et år senere fik han økonomisk støtte fra Friedrich Karl Graf von Reventlow, ejeren af Gut Emkendorf, til at tilbringe to år i Paris. I denne periode blev han undervist i den franske historiemaler Jacques-Louis Davids atelier. I 1913 vendte Bendixen tilbage til Tyskland og begyndte sin egen karriere som maler. Han blev bl.a. optaget i Hamburgs "Patriotische Gesellschaft von 1765" som tegnelærer. I denne funktion underviste han flere senere meget succesfulde kunstnere, f.eks. landskabsmaleren Christian Morgenstern eller den senromantiske maler VVictor Emil Janssen. Desuden har den historiske forskning peget på Bendixens tætte kontakt med Johann Wolfgang von Goethe, som han sendte forskellige billedværker til i 1820'erne. Desuden lavede Bendixen et litografisk portræt af Goethe i 1824.
Bendixen gjorde sig særligt fortjent til kunstnerisk at registrere forhistoriske nordtyske monumenter. Han afbildede bl.a. gravhøjene i Volksdorf i form af tre litografier samt forskellige litografier af nordtyske oldtidsfund, som det patriotiske selskab i Altona var i besiddelse af. Særligt kendt er også maleriet "Jul 1813", som stadig kan ses i dag i Peterskirken i Hamborg. I dette værk refererer Bendixen til den franske besættelse af Hamborg mellem 1806 og 1814. Desuden udødeliggjorde Bendixen benediktinermunken Ansgar af Bremen (Sankt Ansgar) i naturlig størrelse og udførte et altermaleri af Emmaus-scenen fra Lukasevangeliet. Begge værker er stadig bevaret i Sankt Trinitas-kirken i Hamburg Altona og i Sankt Peter-kirken i Krempe. I 1929 hædrede Hamborg by Bendixens bedrifter og dedikerede Bendixensweg i Hamborg-Barmbek til ham. Bendixenstraße i Kiel-bydelen Kiel-Wik er også opkaldt efter Bendixen. I 2019 var Bendixens værker en del af udstillingen Hamburger Schule - Das 19. Jahrhundert neu entdeckt (Hamborgs skole - det 19. århundrede genopdaget), som løb fra april til juli i Hamburger Kunsthalle.
Side 1 / 2