England i det 19. århundrede var et land i bevægelse. Krige og erobringer prægede denne tid og satte kongeriget i patriotisk stemning. Napoleon blev besejret, Darwin offentliggjorde evolutionsteorien, industrialiseringen slog igennem - briternes syn på sig selv og på verden ændrede sig med hver sejr og hver ny opdagelse. Livet syntes at være en evig kamp mellem dyr, mennesker og kulturer, og englænderne følte, at de var de ubestridte vindere af denne kamp.
Stanley Berkeleys malerier udstråler netop denne triumferende stemning. Han fokuserede på realistiske skildringer af berømte slag og krigsscener, men lavede også malerier af sportsbegivenheder. Hans malerier er altid midt i begivenhederne: Menneskene i dem løber og kæmper, råber af sejr eller frygt og jager hinanden hen over lærredet. Heste løber i fuld galop ind i en række soldater eller bakker op for at kaste deres ryttere af sig. Officerer strækker deres sabler op mod himlen og hepper på deres tropper. Der sker noget dramatisk og bevægende på hver eneste centimeter af vejen. Berkeleys militærmalerier er hans mest berømte værker, fordi de afspejlede ånden i Englands tid. Publikum delte hans fascination af vigtige øjeblikke i den britiske historie, især de scener, hvor England kom ud af det med stor ære. Da Berkeley selv var soldat, forstod han dette emne godt og kunne formidle det til offentligheden.
Ikke desto mindre er det ikke de eneste motiver, han valgte til sin kunst. I modsætning til de hektiske krigsscener elskede Berkeley de engelske landsbyers rolige atmosfære. Han boede i en bondegård og holdt sig væk fra rampelyset. Hans landskabsmalerier er mindre kendte og udstråler en helt anden stemning end hans militærmalerier. De viser den stille side af maleren, som holdt hunde og heste og ikke havde brug for berømmelse. Dyrene var en vigtig del af hans liv, og han brugte derfor meget tid på at sætte dem på lærredet. Han malede bl.a. hunde på jagt og løver, der kæmpede om deres bytte. Den stærkestes overlevelse træder således igen og igen i forgrunden i disse motiver.
Berkeley havde en tendens til at romantisere krig og kamp, men samtidig viste han den barske virkelighed. Helteagtige øjeblikke veksler med tab og frygt. Enhver sejr i naturen og i den menneskelige verden har altid en pris. Berkeley forstod dette og undgik ikke at skildre mindre glorværdige øjeblikke. Han viste f.eks. et skibsforlis og en scene med lynchning. Disse værker var dog ikke så populære hos publikum som hans andre værker. Berkeley var altid opsat på at male det, der interesserede ham, men også på at tilfredsstille publikum. Hans varierede arbejde er et interessant vidnesbyrd om denne urolige periode i den engelske historie.
England i det 19. århundrede var et land i bevægelse. Krige og erobringer prægede denne tid og satte kongeriget i patriotisk stemning. Napoleon blev besejret, Darwin offentliggjorde evolutionsteorien, industrialiseringen slog igennem - briternes syn på sig selv og på verden ændrede sig med hver sejr og hver ny opdagelse. Livet syntes at være en evig kamp mellem dyr, mennesker og kulturer, og englænderne følte, at de var de ubestridte vindere af denne kamp.
Stanley Berkeleys malerier udstråler netop denne triumferende stemning. Han fokuserede på realistiske skildringer af berømte slag og krigsscener, men lavede også malerier af sportsbegivenheder. Hans malerier er altid midt i begivenhederne: Menneskene i dem løber og kæmper, råber af sejr eller frygt og jager hinanden hen over lærredet. Heste løber i fuld galop ind i en række soldater eller bakker op for at kaste deres ryttere af sig. Officerer strækker deres sabler op mod himlen og hepper på deres tropper. Der sker noget dramatisk og bevægende på hver eneste centimeter af vejen. Berkeleys militærmalerier er hans mest berømte værker, fordi de afspejlede ånden i Englands tid. Publikum delte hans fascination af vigtige øjeblikke i den britiske historie, især de scener, hvor England kom ud af det med stor ære. Da Berkeley selv var soldat, forstod han dette emne godt og kunne formidle det til offentligheden.
Ikke desto mindre er det ikke de eneste motiver, han valgte til sin kunst. I modsætning til de hektiske krigsscener elskede Berkeley de engelske landsbyers rolige atmosfære. Han boede i en bondegård og holdt sig væk fra rampelyset. Hans landskabsmalerier er mindre kendte og udstråler en helt anden stemning end hans militærmalerier. De viser den stille side af maleren, som holdt hunde og heste og ikke havde brug for berømmelse. Dyrene var en vigtig del af hans liv, og han brugte derfor meget tid på at sætte dem på lærredet. Han malede bl.a. hunde på jagt og løver, der kæmpede om deres bytte. Den stærkestes overlevelse træder således igen og igen i forgrunden i disse motiver.
Berkeley havde en tendens til at romantisere krig og kamp, men samtidig viste han den barske virkelighed. Helteagtige øjeblikke veksler med tab og frygt. Enhver sejr i naturen og i den menneskelige verden har altid en pris. Berkeley forstod dette og undgik ikke at skildre mindre glorværdige øjeblikke. Han viste f.eks. et skibsforlis og en scene med lynchning. Disse værker var dog ikke så populære hos publikum som hans andre værker. Berkeley var altid opsat på at male det, der interesserede ham, men også på at tilfredsstille publikum. Hans varierede arbejde er et interessant vidnesbyrd om denne urolige periode i den engelske historie.
Side 1 / 1