Den kulturhistoriske epoke "romantikken", der begyndte i slutningen af det 18. århundrede og varede langt ind i det 19. århundrede, blev præget af betydningsfulde kunstnere som den franske maler, billedhugger, litograf og tegner Théodore Géricault. Hans forholdsvis korte liv var begivenhedsrigt, hvis ikke voldsomt, og gav anledning til mange myter om hans person. I 1814 forelskede han sig i sin seks år ældre tante Alexandrine, en romantisk, men umulig kærlighed. Forholdet gav en søn, som blev udlagt som barn af en tjenestepige. Først efter Théodore Géricaults død anerkendte bedstefaderen officielt drengen som medlem af familien.
Théodore Géricault, der kom fra en velhavende familie, havde mulighed for at dyrke sin begejstring for heste. Da han også havde en interesse for kampe og slag, afspejles dette i hans værker som f.eks. portrættet af løjtnant Dieudonné (eng: Given by God). Théodore Géricault, der havde studeret på Ècole de Beaux-Arts i Paris, koncentrerede sig om figurer, især militærscener. I en alder af 21 år modtog han allerede priser for sine værker og blev berømt. Hans vennekreds omfattede kunstnere som f.eks. en af romantikkens mestre:Eugene Delacroix.
Mange af Théodore Géricaults værker må opfattes som gigantiske. Hans berømte oliemaleri "Le radeau de la Méduse" (Medusas flåde) er ca. 7 m x 5 m stort og udstilles i dag i Paris Louvre. Dette maleri er ikke en imaginær repræsentation. Théodore Géricault kritiserede de dramaer, der opstår, når ukvalificerede personer påtager sig ansvar. Efter at et skib var gået på grund, blev der bygget en tømmerflåde til 400 mennesker. Maleriet, der er arrangeret som en pyramide, viser rædselsfulde scener som død og kannibalisme. Til dette formål studerede maleren de farver, der fremhæver ligene særligt godt. Det lyder måske grusomt, men på denne måde fik han et realistisk billede. I dag bliver der taget billeder, eller der bliver lavet film. På den tid skabte kunstnere som Théodore Géricault billeder af samtidshistorien. Han fangede det, der ikke måtte glemmes, og gjorde kunsten til et udtryk for sin kritiske holdning.
Den kulturhistoriske epoke "romantikken", der begyndte i slutningen af det 18. århundrede og varede langt ind i det 19. århundrede, blev præget af betydningsfulde kunstnere som den franske maler, billedhugger, litograf og tegner Théodore Géricault. Hans forholdsvis korte liv var begivenhedsrigt, hvis ikke voldsomt, og gav anledning til mange myter om hans person. I 1814 forelskede han sig i sin seks år ældre tante Alexandrine, en romantisk, men umulig kærlighed. Forholdet gav en søn, som blev udlagt som barn af en tjenestepige. Først efter Théodore Géricaults død anerkendte bedstefaderen officielt drengen som medlem af familien.
Théodore Géricault, der kom fra en velhavende familie, havde mulighed for at dyrke sin begejstring for heste. Da han også havde en interesse for kampe og slag, afspejles dette i hans værker som f.eks. portrættet af løjtnant Dieudonné (eng: Given by God). Théodore Géricault, der havde studeret på Ècole de Beaux-Arts i Paris, koncentrerede sig om figurer, især militærscener. I en alder af 21 år modtog han allerede priser for sine værker og blev berømt. Hans vennekreds omfattede kunstnere som f.eks. en af romantikkens mestre:Eugene Delacroix.
Mange af Théodore Géricaults værker må opfattes som gigantiske. Hans berømte oliemaleri "Le radeau de la Méduse" (Medusas flåde) er ca. 7 m x 5 m stort og udstilles i dag i Paris Louvre. Dette maleri er ikke en imaginær repræsentation. Théodore Géricault kritiserede de dramaer, der opstår, når ukvalificerede personer påtager sig ansvar. Efter at et skib var gået på grund, blev der bygget en tømmerflåde til 400 mennesker. Maleriet, der er arrangeret som en pyramide, viser rædselsfulde scener som død og kannibalisme. Til dette formål studerede maleren de farver, der fremhæver ligene særligt godt. Det lyder måske grusomt, men på denne måde fik han et realistisk billede. I dag bliver der taget billeder, eller der bliver lavet film. På den tid skabte kunstnere som Théodore Géricault billeder af samtidshistorien. Han fangede det, der ikke måtte glemmes, og gjorde kunsten til et udtryk for sin kritiske holdning.
Side 1 / 6