Stakkels lille Thomas Fearnley var kun fem år gammel, da han blev sendt til Christiania (nu Oslo) for at bo hos sin tante og onkel. Denne tidlige vending i hans liv viste sig imidlertid at være et held. Det skete nemlig, at han blev optaget på det norske militærakademi. Og det var et af de få steder i Norge på det tidspunkt, hvor man kunne lære at tegne professionelt. Desværre havde Thomas problemer med disciplin og afbrød sin militære uddannelse som 17-årig. Men han forblev trofast mod tegningen og gik til aftenundervisning på den dengang nyåbnede Tegneskolen. Han var en dygtig elev. To af Fearnleys malerier blev således vist på tegneskolens første offentlige udstilling. Den unge kunstners tegninger hang på lige fod med prominente navne i den norske kunsthistorie som J. C. Dahl eller Johannes Flintoe. Udstillingen, som Thomas således var midt i, vakte stor opsigt. For første gang kunne hovedstadens indbyggere se deres hjemland gennem en kunstners øjne og genopdage Norges storslåede naturskønhed.
Uanset hvor nyskabende tegneskolen var, var de kunstneriske muligheder for unge håbefulde kunstnere meget begrænsede i Norge. Thomas besluttede derfor at fortsætte sine studier i København og Dresden, England, Holland og Stockholm. Beslutningen om at tage til Sverige viste sig at være endnu et heldigt sammentræf i hans liv. Den svenske kongefamilie bestilte nemlig flere malerier hos ham. Trods sin succes blev han dog ikke længe i Stockholm. Kort efter tog Fearnley af sted til Italien. Han tilbagelagde afstanden fra München over Alperne til Verona til fods. Det var en kold og våd tur. En af hans ledsagere og venner, den danske maler William Bendz, fik lungebetændelse og døde kort efter ankomsten til bella Italia.
Thomas selv opholdt sig i Italien i to år for at perfektionere sin teknik med lysindfald og skyggekast. Da han endelig tog af sted på sin hjemrejse, valgte han ruten over Berner Alperne og fandt der det motiv, der skulle blive et af hans hovedmotiver: den øvre Grindelwald-gletsjer, som på det tidspunkt stadig nåede ned til landsbyen og var let tilgængelig for turister. På grund af klimaforandringer er der i dag kun en rest tilbage af den engang så massive gletsjer. Men Fearleys malerier har mindet om den. Hans samtidige talte ofte ærbødigt om ham som "europæeren", for han var en meget berejst mand. Hans venner værdsatte ham for at "altid at være villig til at dele en god flaske vin". Og eftertiden? Selv om Thomas Fearnley døde af tyfus i en alder af blot 39 år, satte han et stort præg på kunstverdenen og kunsthistorien. Hans grav ligger i Oslo, i æreslunden på Vår Frelsers kirkegård.
Stakkels lille Thomas Fearnley var kun fem år gammel, da han blev sendt til Christiania (nu Oslo) for at bo hos sin tante og onkel. Denne tidlige vending i hans liv viste sig imidlertid at være et held. Det skete nemlig, at han blev optaget på det norske militærakademi. Og det var et af de få steder i Norge på det tidspunkt, hvor man kunne lære at tegne professionelt. Desværre havde Thomas problemer med disciplin og afbrød sin militære uddannelse som 17-årig. Men han forblev trofast mod tegningen og gik til aftenundervisning på den dengang nyåbnede Tegneskolen. Han var en dygtig elev. To af Fearnleys malerier blev således vist på tegneskolens første offentlige udstilling. Den unge kunstners tegninger hang på lige fod med prominente navne i den norske kunsthistorie som J. C. Dahl eller Johannes Flintoe. Udstillingen, som Thomas således var midt i, vakte stor opsigt. For første gang kunne hovedstadens indbyggere se deres hjemland gennem en kunstners øjne og genopdage Norges storslåede naturskønhed.
Uanset hvor nyskabende tegneskolen var, var de kunstneriske muligheder for unge håbefulde kunstnere meget begrænsede i Norge. Thomas besluttede derfor at fortsætte sine studier i København og Dresden, England, Holland og Stockholm. Beslutningen om at tage til Sverige viste sig at være endnu et heldigt sammentræf i hans liv. Den svenske kongefamilie bestilte nemlig flere malerier hos ham. Trods sin succes blev han dog ikke længe i Stockholm. Kort efter tog Fearnley af sted til Italien. Han tilbagelagde afstanden fra München over Alperne til Verona til fods. Det var en kold og våd tur. En af hans ledsagere og venner, den danske maler William Bendz, fik lungebetændelse og døde kort efter ankomsten til bella Italia.
Thomas selv opholdt sig i Italien i to år for at perfektionere sin teknik med lysindfald og skyggekast. Da han endelig tog af sted på sin hjemrejse, valgte han ruten over Berner Alperne og fandt der det motiv, der skulle blive et af hans hovedmotiver: den øvre Grindelwald-gletsjer, som på det tidspunkt stadig nåede ned til landsbyen og var let tilgængelig for turister. På grund af klimaforandringer er der i dag kun en rest tilbage af den engang så massive gletsjer. Men Fearleys malerier har mindet om den. Hans samtidige talte ofte ærbødigt om ham som "europæeren", for han var en meget berejst mand. Hans venner værdsatte ham for at "altid at være villig til at dele en god flaske vin". Og eftertiden? Selv om Thomas Fearnley døde af tyfus i en alder af blot 39 år, satte han et stort præg på kunstverdenen og kunsthistorien. Hans grav ligger i Oslo, i æreslunden på Vår Frelsers kirkegård.
Side 1 / 1