Thomas Lawrence begyndte sin karriere, da han kun var 6 år gammel. Hans far præsenterede ham som et vidunderbarn på sin kro "Black Bear" i Devizes i England, hvor den unge Thomas tegnede portrætter af gæsterne med blyant. Lidt senere begyndte han at male i pastel. Han havde stort set lært sig selv sine tegnefærdigheder. Da han fyldte ti år, flyttede familien til Bath, og Lawrence begyndte at komme i lære hos William Hoare. Han bidrog i sine unge år til familiens underhold med sine kridtportrætter af fremtrædende personer. Mens han studerede på Royal Academy of Arts, vandt han Society of Arts sølvpaletten for en kridttegning efter Raphaels "Transfiguration". Han forsøgte sig med historiemaleri og begyndte også at male i oliemaleri. Men hans største talent var og er hans portrætter.
Han boede nu i London og blev som 20-årig udnævnt til Windsor, hvor han malede portrættet af dronning Charlotte, som blev meget berømt. Ikke kun hans usædvanlige talent, men også hans gode udseende og charme hjalp ham til at skabe sig et navn tidligt. Hans ry voksede så hurtigt, at han blev medlem af Royal Academy som 24-årig. Hans karriere som den mest populære portrætmaler i sin tid tog fart. Da Sir Joshua Reynolds døde, fik Lawrence sin stilling som hofmaler for kong George III. Hans mest generøse mæcen var prinsregenten George IV, som gjorde ham til ridder og sendte ham til udlandet, bl.a. til Aachen og Wien, hvor han fremstillede portrætter af alle de vigtige personer, der havde besejret Napoleon, til Waterloo-salen i Windsor. Hans arbejde blev et enestående historisk dokument. Da han vendte tilbage til England, blev han valgt til præsident for Royal Academy, en post han beholdt indtil sin død.
Lawrence blev aldrig gift. Han menes at have haft en længerevarende affære med Caroline af Brunswick, som var en af hans yndlingsemner. Hans andre kærlighedsforhold, som blev genstand for flere bøger, endte heller ikke lykkeligt. Selv om hans malerier indbragte ham mange penge, blev Lawrence aldrig rig. Han var en passioneret kunstsamler og investerede mange penge i sin samling af tegninger, som er en af de bedste, der nogensinde er blevet samlet. Han havde også en samling af græske skulpturer, kendt som Elgin Marbles. Han var med til at grundlægge National Gallery, som i dag ejer hans kunstværker. Gengivelsen af hans portrætter i stik og raderinger gav dem stor udbredelse. Lawrence' værker i den klassiske stil, som f.eks. hans engang berømte "Satan", er nu næsten glemt. Resten af hans livsværk bliver også i dag betragtet med megen kritik. Han beskyldes for overfladiskhed og blødhed. Desuden var han ikke mangfoldig nok. Ikke desto mindre er hans ry som den vigtigste portrætmaler i det 18. og 19. århundrede stadigvæk bevaret. Lawrence døde i en alder af 60 år på højdepunktet af sin skaberkraft.
Thomas Lawrence begyndte sin karriere, da han kun var 6 år gammel. Hans far præsenterede ham som et vidunderbarn på sin kro "Black Bear" i Devizes i England, hvor den unge Thomas tegnede portrætter af gæsterne med blyant. Lidt senere begyndte han at male i pastel. Han havde stort set lært sig selv sine tegnefærdigheder. Da han fyldte ti år, flyttede familien til Bath, og Lawrence begyndte at komme i lære hos William Hoare. Han bidrog i sine unge år til familiens underhold med sine kridtportrætter af fremtrædende personer. Mens han studerede på Royal Academy of Arts, vandt han Society of Arts sølvpaletten for en kridttegning efter Raphaels "Transfiguration". Han forsøgte sig med historiemaleri og begyndte også at male i oliemaleri. Men hans største talent var og er hans portrætter.
Han boede nu i London og blev som 20-årig udnævnt til Windsor, hvor han malede portrættet af dronning Charlotte, som blev meget berømt. Ikke kun hans usædvanlige talent, men også hans gode udseende og charme hjalp ham til at skabe sig et navn tidligt. Hans ry voksede så hurtigt, at han blev medlem af Royal Academy som 24-årig. Hans karriere som den mest populære portrætmaler i sin tid tog fart. Da Sir Joshua Reynolds døde, fik Lawrence sin stilling som hofmaler for kong George III. Hans mest generøse mæcen var prinsregenten George IV, som gjorde ham til ridder og sendte ham til udlandet, bl.a. til Aachen og Wien, hvor han fremstillede portrætter af alle de vigtige personer, der havde besejret Napoleon, til Waterloo-salen i Windsor. Hans arbejde blev et enestående historisk dokument. Da han vendte tilbage til England, blev han valgt til præsident for Royal Academy, en post han beholdt indtil sin død.
Lawrence blev aldrig gift. Han menes at have haft en længerevarende affære med Caroline af Brunswick, som var en af hans yndlingsemner. Hans andre kærlighedsforhold, som blev genstand for flere bøger, endte heller ikke lykkeligt. Selv om hans malerier indbragte ham mange penge, blev Lawrence aldrig rig. Han var en passioneret kunstsamler og investerede mange penge i sin samling af tegninger, som er en af de bedste, der nogensinde er blevet samlet. Han havde også en samling af græske skulpturer, kendt som Elgin Marbles. Han var med til at grundlægge National Gallery, som i dag ejer hans kunstværker. Gengivelsen af hans portrætter i stik og raderinger gav dem stor udbredelse. Lawrence' værker i den klassiske stil, som f.eks. hans engang berømte "Satan", er nu næsten glemt. Resten af hans livsværk bliver også i dag betragtet med megen kritik. Han beskyldes for overfladiskhed og blødhed. Desuden var han ikke mangfoldig nok. Ikke desto mindre er hans ry som den vigtigste portrætmaler i det 18. og 19. århundrede stadigvæk bevaret. Lawrence døde i en alder af 60 år på højdepunktet af sin skaberkraft.
Side 1 / 6