Thomas Shotter Boys blev født i 1803 i Pentonville, en nordlig forstad til London. Og det er det hele, hvad angår oplysninger om hans tidlige liv. Man ved næsten intet om hans barndom. Det kan dog være, som det er. Der er et gammelt ordsprog, der siger: "På deres gerninger skal I kende dem!" Og i den henseende lod den engelske akvarelmaler og litograf sig ikke gå til spilde. Hans malerier i akvarel har givet ham en plads i kunsthistorien, og han anses også for at være en innovativ kraft inden for brugen af litografiprocessen.
Som 14-årig kom Thomas Shotter Boys i lære hos den succesfulde graver og kobberstikker George Cooke, for hvem han udførte omkring 200 tegninger - bl.a. til et omfattende katalog over værker af botanikeren Conrad Loddiges. Thomas Shotter Boy's tidligste bevarede værk er et tryk fra 1819. Efter endt læretid flyttede han til Paris omkring 1825, hvor han ønskede at arbejde som graver. Men det skulle vise sig anderledes. I den franske hovedstad stiftede han bekendtskab med den engelske akvarelmaler Richard Parkes Bonington, som optog ham i sin kunstnerkreds, blev en nær ven og overbeviste ham om at begynde at male akvarel, i det mindste som en sidegevinst. Påstanden om, at Thomas Shotter Boys var en elev af Bonington, er imidlertid yderst tvivlsom. Boys' professionelle kollega og gode ven William Callow, som han delte studie med i Paris, afviste kategorisk denne udtalelse.
Succesen som maler udeblev i første omgang, fordi Thomas Shotter Boys uretfærdigt blev afvist som en "Bonington-imitator". Han lod sig dog ikke afskrække og fik ret hurtigt held til at udvikle og etablere sin egen karakteristiske stil. Efter Richard Parkes Boningtons tidlige død i 1828 fuldendte han nogle af sin vens ufærdige værker og lærte litografiteknikken. Han tog også på omfattende rejser. Nogle af de steder, han gjorde holdt i disse rejseår, var Bruxelles, Østrig, Bøhmen, Tyskland og Italien. Til sidst vendte han tilbage til England, hvor han først arbejdede med den litografiske trykproces, som stadig var ret ny på det tidspunkt. På dette område udførte han flere revolutionerende værker, som var uden sidestykke. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at verden aldrig havde set noget lignende før. Men på trods af alle sine succeser som litograf forblev han i denne periode tro mod akvarelmaleriet. Og også i denne metier fik han et gennembrud.
I kunstmetropolerne London og Paris var han nu en berømthed; som tak for hans arbejde gav den franske kong Louis Philippe ham endda en kostbar ring - indgraveret med initialerne "L.P." og dekoreret med en krone af Frankrig lavet af diamanter. Thomas Shotter Boys fik endnu en stor ære, da han i 1841 blev udnævnt til fuldgyldigt medlem af New Society of Painters in Water-colours. Men så gik det stejlt ned ad bakke med hans kunstnerisk-kreative karriere. Interessen for ham og hans værker aftog, og han blev tvunget til at vende tilbage til sit gamle erhverv som graver. Det er tomt at spekulere over Thomas Shotter Boys mest berømte eller mindeværdige værk. Der kan snarere fremsættes en erklæring om hans yndlingsemne. Det drejer sig om det gamle rådhus i St. Omer, som han malede i alt syv gange. Her har han gjort det godt, for bygningen er i det mindste bevaret billedmæssigt. I 1831 blev den stort set ødelagt ved nedrivning, og kun en rest kunne stadig placeres under monumentbeskyttelse.
Thomas Shotter Boys blev født i 1803 i Pentonville, en nordlig forstad til London. Og det er det hele, hvad angår oplysninger om hans tidlige liv. Man ved næsten intet om hans barndom. Det kan dog være, som det er. Der er et gammelt ordsprog, der siger: "På deres gerninger skal I kende dem!" Og i den henseende lod den engelske akvarelmaler og litograf sig ikke gå til spilde. Hans malerier i akvarel har givet ham en plads i kunsthistorien, og han anses også for at være en innovativ kraft inden for brugen af litografiprocessen.
Som 14-årig kom Thomas Shotter Boys i lære hos den succesfulde graver og kobberstikker George Cooke, for hvem han udførte omkring 200 tegninger - bl.a. til et omfattende katalog over værker af botanikeren Conrad Loddiges. Thomas Shotter Boy's tidligste bevarede værk er et tryk fra 1819. Efter endt læretid flyttede han til Paris omkring 1825, hvor han ønskede at arbejde som graver. Men det skulle vise sig anderledes. I den franske hovedstad stiftede han bekendtskab med den engelske akvarelmaler Richard Parkes Bonington, som optog ham i sin kunstnerkreds, blev en nær ven og overbeviste ham om at begynde at male akvarel, i det mindste som en sidegevinst. Påstanden om, at Thomas Shotter Boys var en elev af Bonington, er imidlertid yderst tvivlsom. Boys' professionelle kollega og gode ven William Callow, som han delte studie med i Paris, afviste kategorisk denne udtalelse.
Succesen som maler udeblev i første omgang, fordi Thomas Shotter Boys uretfærdigt blev afvist som en "Bonington-imitator". Han lod sig dog ikke afskrække og fik ret hurtigt held til at udvikle og etablere sin egen karakteristiske stil. Efter Richard Parkes Boningtons tidlige død i 1828 fuldendte han nogle af sin vens ufærdige værker og lærte litografiteknikken. Han tog også på omfattende rejser. Nogle af de steder, han gjorde holdt i disse rejseår, var Bruxelles, Østrig, Bøhmen, Tyskland og Italien. Til sidst vendte han tilbage til England, hvor han først arbejdede med den litografiske trykproces, som stadig var ret ny på det tidspunkt. På dette område udførte han flere revolutionerende værker, som var uden sidestykke. Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at verden aldrig havde set noget lignende før. Men på trods af alle sine succeser som litograf forblev han i denne periode tro mod akvarelmaleriet. Og også i denne metier fik han et gennembrud.
I kunstmetropolerne London og Paris var han nu en berømthed; som tak for hans arbejde gav den franske kong Louis Philippe ham endda en kostbar ring - indgraveret med initialerne "L.P." og dekoreret med en krone af Frankrig lavet af diamanter. Thomas Shotter Boys fik endnu en stor ære, da han i 1841 blev udnævnt til fuldgyldigt medlem af New Society of Painters in Water-colours. Men så gik det stejlt ned ad bakke med hans kunstnerisk-kreative karriere. Interessen for ham og hans værker aftog, og han blev tvunget til at vende tilbage til sit gamle erhverv som graver. Det er tomt at spekulere over Thomas Shotter Boys mest berømte eller mindeværdige værk. Der kan snarere fremsættes en erklæring om hans yndlingsemne. Det drejer sig om det gamle rådhus i St. Omer, som han malede i alt syv gange. Her har han gjort det godt, for bygningen er i det mindste bevaret billedmæssigt. I 1831 blev den stort set ødelagt ved nedrivning, og kun en rest kunne stadig placeres under monumentbeskyttelse.
Side 1 / 4