Den australske kunstner Tom Roberts (egentlig Thomas William Roberts) skylder sin karriere ikke kun sit utvivlsomt store talent. Hans stedfar spillede også en vigtig rolle i det, om end uden at vide det. Hans mor havde giftet sig igen, men den unge Roberts kunne ikke enes med den nye mand i huset. Han flygtede derfor fra Melbourne og vendte tilbage til sit hjemland England, hvor han studerede maleri på Royal Academy Schools. Valget af dette emne var ikke tilfældigt - han elskede kunst. Allerede i Australien havde han arbejdet som fotografassistent om dagen og studeret kunsthistorie om aftenen.
I 1880'erne tog han på en rejse til Spanien sammen med sin studiekammerat John Russell. Under denne rejse mødte han også to spanske kolleger, Laureano Barrau og Ramon Casa, som introducerede ham til impressionismens principper. Dette møde havde en varig indflydelse på hans arbejde. Fra da af malede han mange landskaber og portrætter i impressionistisk stil. Men han lavede også gruppeportrætter i olie, hvoraf mange viser landbefolkningen i arbejde, f.eks. med at klippe får. Da de sidstnævnte først blev udstillet i Australien, blev der straks rejst krav om, at malerierne skulle købes af offentlige samlinger. Kontinentet var trods alt blevet rigt, ikke mindst gennem eksport af uldindustrien. Selv om Roberts var anerkendt for sin kunst, blev han, da han giftede sig med Elisabeth Williamson i 1896, og kort efter blev sønnen Caleb født, af og til nødt til at spare penge. Heldigvis var Tom ikke kun en dygtig kunstner, men også en dygtig rammebygger. Med denne ekstra indkomst kunne han holde den lille familie oven vande. Under Første Verdenskrig tjente han også lidt ekstra penge som assistent på hospitalet; som pacifist kunne han ikke varme sig på selve militærtjenesten.
Som en af de vigtigste repræsentanter for Heidelberg-skolen havde Tom Roberts et begivenhedsrigt kunstnerliv. Så begivenhedsrig, at den endda blev filmatiseret i 1985. Så hvis du vil vide lidt mere om kunstneren, kan du se den australske miniserie "One Summer again". Selv denne velproducerede dokumentarfilm kan ikke løse et mysterium: Robert's fødselsdag. Mens hans fødselsattest siger 8. marts, står der 9. marts på hans gravsten. Men dette var ikke Tom Roberts' eneste tv-optræden. I 2017 dukkede han op på skærmen endnu en gang. Selvfølgelig ikke personligt; kunstneren har trods alt været død i over 90 år. Men et selvportræt af ham, som man havde troet var gået tabt, fik et stort tv-øjeblik. Den blev vist i BBC-serien "Fake or Fortune?", som kan sammenlignes med de tyske shows "Kunst & Krempel" eller "Bares für Rares". Eksperterne klassificerede loppefundet som et ægte Roberts-maleri, og kunstnerens barnebarn bekræftede, at maleriet var det forsvundne.
Den australske kunstner Tom Roberts (egentlig Thomas William Roberts) skylder sin karriere ikke kun sit utvivlsomt store talent. Hans stedfar spillede også en vigtig rolle i det, om end uden at vide det. Hans mor havde giftet sig igen, men den unge Roberts kunne ikke enes med den nye mand i huset. Han flygtede derfor fra Melbourne og vendte tilbage til sit hjemland England, hvor han studerede maleri på Royal Academy Schools. Valget af dette emne var ikke tilfældigt - han elskede kunst. Allerede i Australien havde han arbejdet som fotografassistent om dagen og studeret kunsthistorie om aftenen.
I 1880'erne tog han på en rejse til Spanien sammen med sin studiekammerat John Russell. Under denne rejse mødte han også to spanske kolleger, Laureano Barrau og Ramon Casa, som introducerede ham til impressionismens principper. Dette møde havde en varig indflydelse på hans arbejde. Fra da af malede han mange landskaber og portrætter i impressionistisk stil. Men han lavede også gruppeportrætter i olie, hvoraf mange viser landbefolkningen i arbejde, f.eks. med at klippe får. Da de sidstnævnte først blev udstillet i Australien, blev der straks rejst krav om, at malerierne skulle købes af offentlige samlinger. Kontinentet var trods alt blevet rigt, ikke mindst gennem eksport af uldindustrien. Selv om Roberts var anerkendt for sin kunst, blev han, da han giftede sig med Elisabeth Williamson i 1896, og kort efter blev sønnen Caleb født, af og til nødt til at spare penge. Heldigvis var Tom ikke kun en dygtig kunstner, men også en dygtig rammebygger. Med denne ekstra indkomst kunne han holde den lille familie oven vande. Under Første Verdenskrig tjente han også lidt ekstra penge som assistent på hospitalet; som pacifist kunne han ikke varme sig på selve militærtjenesten.
Som en af de vigtigste repræsentanter for Heidelberg-skolen havde Tom Roberts et begivenhedsrigt kunstnerliv. Så begivenhedsrig, at den endda blev filmatiseret i 1985. Så hvis du vil vide lidt mere om kunstneren, kan du se den australske miniserie "One Summer again". Selv denne velproducerede dokumentarfilm kan ikke løse et mysterium: Robert's fødselsdag. Mens hans fødselsattest siger 8. marts, står der 9. marts på hans gravsten. Men dette var ikke Tom Roberts' eneste tv-optræden. I 2017 dukkede han op på skærmen endnu en gang. Selvfølgelig ikke personligt; kunstneren har trods alt været død i over 90 år. Men et selvportræt af ham, som man havde troet var gået tabt, fik et stort tv-øjeblik. Den blev vist i BBC-serien "Fake or Fortune?", som kan sammenlignes med de tyske shows "Kunst & Krempel" eller "Bares für Rares". Eksperterne klassificerede loppefundet som et ægte Roberts-maleri, og kunstnerens barnebarn bekræftede, at maleriet var det forsvundne.
Side 1 / 1