Den japanske kunstner Totoya Hokkei blev født i Edo (nu Tokyo) i 1780. Hokkei tjente oprindeligt sit levebrød som simpel fiskehandler. Senere kunne han realisere sin drøm om at blive en såkaldt ukiyo-e kunstner. Han studerede maleri hos den berømte japanske kunstner Kano Yosen. Derefter fik den talentfulde Hokkei på grund af sine gode fremskridt og sit store talent den ære at blive elev hos den respekterede tegner og ukiyo-e mester Katsushika Hokusai. Kunstkritikere dengang og nu roser Hokkei som en af Hokusais bedste og mest succesfulde elever.
Hokkei's malerier trives med de stærkt reducerede baggrunde og det tomme rum, som var en tradition i japansk kunst. Ligeledes var det almindelig praksis at integrere tekster i maleriet, som blev grafisk integreret i værket og omhyggeligt placeret som en del af kompositionen. Hokkais motiver er hverdagssituationer fra det gamle Japan. Ud over dansere, rejsende og geishas udskrev han også guder, hver gang omgivet af planter, genstande, ornamenter eller en antydet horisont. Ark af japanske landskaber som f.eks. det sneklædte Fuji-bjerg var også populære bestillinger. Hokkei's malerier havde den fantasifulde dimension, der er typisk for Japan, og som selv minder om nutidig manga. Fuji-bjerget svæver f.eks. over en sky, eller geishaens ansigt har fået et lille, næsten tegneserieagtigt udtryk.
Den dygtige Hokkei selv specialiserede sig i surimono. Det er træsnit, som blev bestilt privat af for det meste velhavende mæcener. Hokkeis mæcener kom fra de velhavende og veluddannede klasser i hans hjemby Edo (Tokyo). Hokkei's træsnit blev reproduceret i stort antal i slutningen af det 19. århundrede, længe efter den berømte kunstners død. Disse eksemplarer blev solgt enkeltvis eller som sæt til udenlandske turister, som på det tidspunkt endelig havde mulighed for at rejse til det engang "forbudte land". De nøjagtigt omskårne træblokke har ofte alle de elegante træk fra originalerne. Alle prægninger og metalpigmenter er blevet genskabt næsten identisk. I dag kaldes disse kopier for Meiji A-, B-, C- eller D-kopier: Bogstavet angiver kvalitetsklassificeringen. A den højeste kvalitetskvalitet. Da forhandlerne bestemmer kvaliteten af deres træsnit, betyder disse desværre ikke meget, da det er forhandlerne, der bestemmer kvaliteten af deres træsnit. Surimono-Meiji-kopierne er imidlertid næsten umulige at skelne fra originalerne. En af forskellene er papiret, som er meget stivere i kopierne. Den anden forskel er friskheden i farverne, som dog for det meste har fået et antikt udseende i brunlige toner, hvilket gør dem næsten umulige at skelne fra hinanden for både lægfolk og erfarne forhandlere. Ikke desto mindre er Meiji-surimono kopierne blevet anerkendte samlerobjekter på grund af deres gode kvalitet og også fordi de originale Hokkeis for det meste ikke længere eksisterer.
Ud over surimonoark enkeltark skabte Hokkei også bogillustrationer. Dette var en god grund til, at man i det gamle Japan fremstillede bøger med den samme træsnitteknik som de kunstneriske enkeltblade.
Den japanske kunstner Totoya Hokkei blev født i Edo (nu Tokyo) i 1780. Hokkei tjente oprindeligt sit levebrød som simpel fiskehandler. Senere kunne han realisere sin drøm om at blive en såkaldt ukiyo-e kunstner. Han studerede maleri hos den berømte japanske kunstner Kano Yosen. Derefter fik den talentfulde Hokkei på grund af sine gode fremskridt og sit store talent den ære at blive elev hos den respekterede tegner og ukiyo-e mester Katsushika Hokusai. Kunstkritikere dengang og nu roser Hokkei som en af Hokusais bedste og mest succesfulde elever.
Hokkei's malerier trives med de stærkt reducerede baggrunde og det tomme rum, som var en tradition i japansk kunst. Ligeledes var det almindelig praksis at integrere tekster i maleriet, som blev grafisk integreret i værket og omhyggeligt placeret som en del af kompositionen. Hokkais motiver er hverdagssituationer fra det gamle Japan. Ud over dansere, rejsende og geishas udskrev han også guder, hver gang omgivet af planter, genstande, ornamenter eller en antydet horisont. Ark af japanske landskaber som f.eks. det sneklædte Fuji-bjerg var også populære bestillinger. Hokkei's malerier havde den fantasifulde dimension, der er typisk for Japan, og som selv minder om nutidig manga. Fuji-bjerget svæver f.eks. over en sky, eller geishaens ansigt har fået et lille, næsten tegneserieagtigt udtryk.
Den dygtige Hokkei selv specialiserede sig i surimono. Det er træsnit, som blev bestilt privat af for det meste velhavende mæcener. Hokkeis mæcener kom fra de velhavende og veluddannede klasser i hans hjemby Edo (Tokyo). Hokkei's træsnit blev reproduceret i stort antal i slutningen af det 19. århundrede, længe efter den berømte kunstners død. Disse eksemplarer blev solgt enkeltvis eller som sæt til udenlandske turister, som på det tidspunkt endelig havde mulighed for at rejse til det engang "forbudte land". De nøjagtigt omskårne træblokke har ofte alle de elegante træk fra originalerne. Alle prægninger og metalpigmenter er blevet genskabt næsten identisk. I dag kaldes disse kopier for Meiji A-, B-, C- eller D-kopier: Bogstavet angiver kvalitetsklassificeringen. A den højeste kvalitetskvalitet. Da forhandlerne bestemmer kvaliteten af deres træsnit, betyder disse desværre ikke meget, da det er forhandlerne, der bestemmer kvaliteten af deres træsnit. Surimono-Meiji-kopierne er imidlertid næsten umulige at skelne fra originalerne. En af forskellene er papiret, som er meget stivere i kopierne. Den anden forskel er friskheden i farverne, som dog for det meste har fået et antikt udseende i brunlige toner, hvilket gør dem næsten umulige at skelne fra hinanden for både lægfolk og erfarne forhandlere. Ikke desto mindre er Meiji-surimono kopierne blevet anerkendte samlerobjekter på grund af deres gode kvalitet og også fordi de originale Hokkeis for det meste ikke længere eksisterer.
Ud over surimonoark enkeltark skabte Hokkei også bogillustrationer. Dette var en god grund til, at man i det gamle Japan fremstillede bøger med den samme træsnitteknik som de kunstneriske enkeltblade.
Side 1 / 1