"Jeg har elsket solen hele mit liv. Jeg ville male solskin. Men krigen forfulgte mig." Dette udsagn af Vasili Vasilievich Vereshchagin beskriver en dikotomi, der har formet kunstnerens liv. Vereshchagin stammede fra den russiske landadel og indledte en militær karriere som otteårig. Som kadet i den russiske flåde rejste han rundt i Vesteuropa og lærte også Mellemøsten at kende. Efter at være blevet færdiguddannet fra flådeakademiet forlod han dog militærtjenesten for at blive maler. Militæret og krigen var en af de konstante faktorer i hans liv, den anden var hans passion for at rejse. I de følgende år rejste han til Europa, Indien, Mellemøsten, den asiatiske del af Rusland og Himalaya-området.
Selv om han med jævne mellemrum vendte tilbage til russisk militærtjeneste og for eksempel tjente som officer i den zaristiske hær under den russisk-tyrkiske krig i 1877-78, forlod krigens rædsler ham aldrig og blev hans vigtigste kunstneriske emne. Ligesom militæret aldrig helt slap ham, vendte Vereshchagin tilbage til Rusland igen og igen, selv om han fulgte mange russiske intellektuelles vej til Vesteuropa. I mange år var München centrum for hans liv, og han havde et atelier i München. Hans hudløse krigsbilleder, som viste krigens lidelser og vold, vakte stor opsigt. Vereshchagin udviklede en fotorealistisk stil, der fremkaldte stærke reaktioner blandt hans samtidige. Hans orientering mod det nye medie fotografi skabte irritation. Igen og igen blev hans dokumentariske stil kritiseret.
Vereshchagin var en politisk kunstner, der med sine billeder forfulgte et klart didaktisk mål. Ved at skildre krigens rædsler ønskede han at popularisere sin tro på nødvendigheden af fred. Med sin kunstneriske mission mødte han en dybt splittet kultur i slutningen af det 19. århundrede, som var imperialistisk i hovedstrømmen, men som også gav anledning til stærke pacifistiske bevægelser som en modimpuls. Et af hans store værker, "Apotheosis of War", havde en sådan effekt på den tyske stabschef Helmuth von Moltke, der var på besøg på en udstilling i München, at militærmanden blev målløs og straks forbød tyske soldater at besøge udstillingen. Effekten var helt bevidst, da Vereshchagin dedikerede sit maleri til alle tidligere, nuværende og fremtidige erobrere. I Rusland var det ikke tilladt at vise hans billeder af krigen offentligt, og de måtte heller ikke trykkes i bøger. Skildringen af en skudscene i en britisk kolonikrig i Indien førte til voldsomme reaktioner blandt den britiske offentlighed.
"Jeg har elsket solen hele mit liv. Jeg ville male solskin. Men krigen forfulgte mig." Dette udsagn af Vasili Vasilievich Vereshchagin beskriver en dikotomi, der har formet kunstnerens liv. Vereshchagin stammede fra den russiske landadel og indledte en militær karriere som otteårig. Som kadet i den russiske flåde rejste han rundt i Vesteuropa og lærte også Mellemøsten at kende. Efter at være blevet færdiguddannet fra flådeakademiet forlod han dog militærtjenesten for at blive maler. Militæret og krigen var en af de konstante faktorer i hans liv, den anden var hans passion for at rejse. I de følgende år rejste han til Europa, Indien, Mellemøsten, den asiatiske del af Rusland og Himalaya-området.
Selv om han med jævne mellemrum vendte tilbage til russisk militærtjeneste og for eksempel tjente som officer i den zaristiske hær under den russisk-tyrkiske krig i 1877-78, forlod krigens rædsler ham aldrig og blev hans vigtigste kunstneriske emne. Ligesom militæret aldrig helt slap ham, vendte Vereshchagin tilbage til Rusland igen og igen, selv om han fulgte mange russiske intellektuelles vej til Vesteuropa. I mange år var München centrum for hans liv, og han havde et atelier i München. Hans hudløse krigsbilleder, som viste krigens lidelser og vold, vakte stor opsigt. Vereshchagin udviklede en fotorealistisk stil, der fremkaldte stærke reaktioner blandt hans samtidige. Hans orientering mod det nye medie fotografi skabte irritation. Igen og igen blev hans dokumentariske stil kritiseret.
Vereshchagin var en politisk kunstner, der med sine billeder forfulgte et klart didaktisk mål. Ved at skildre krigens rædsler ønskede han at popularisere sin tro på nødvendigheden af fred. Med sin kunstneriske mission mødte han en dybt splittet kultur i slutningen af det 19. århundrede, som var imperialistisk i hovedstrømmen, men som også gav anledning til stærke pacifistiske bevægelser som en modimpuls. Et af hans store værker, "Apotheosis of War", havde en sådan effekt på den tyske stabschef Helmuth von Moltke, der var på besøg på en udstilling i München, at militærmanden blev målløs og straks forbød tyske soldater at besøge udstillingen. Effekten var helt bevidst, da Vereshchagin dedikerede sit maleri til alle tidligere, nuværende og fremtidige erobrere. I Rusland var det ikke tilladt at vise hans billeder af krigen offentligt, og de måtte heller ikke trykkes i bøger. Skildringen af en skudscene i en britisk kolonikrig i Indien førte til voldsomme reaktioner blandt den britiske offentlighed.
Side 1 / 2