I slutningen af det 19. århundrede oplevede København et næsten enestående boom. Med industrialiseringen fulgte velstanden og dermed et stort antal nye indbyggere. Viggo Johansen blev født i en tid med forandringer. Den monarkiske struktur havde ændret sig, og en hel del mennesker var i stand til at opnå en komfortabel velstand i disse tider. Han var søn af en købmand, men fik lyst til at hellige sig billedkunsten og begyndte at studere på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Han viste talent, men ikke nok til at få en grad. Efter tre mislykkede forsøg på at bestå den afsluttende eksamen forlod han universitetet. En skæbne, som Viggo Johansen delte med en medstuderende. Michael Anker var også begyndt at studere i begyndelsen af 1870'erne, men han droppede ud uden at tage eksamen. De to unge danske kunstnere begyndte sammen at søge efter et perspektiv. Anker var endelig drivkraften og lokkede Viggo Johansen til Skagen. Byen i Nordjylland havde betaget Michael Anker. Lyset og havet forenes på Danmarks nordspids til en unik symfoni. Johansen rejste til Skagen, og under hans indflydelse udviklede kunstnerkolonien af Skagen-malere sig. Kun et år efter at have forladt akademiet kunne Viggo med succes udstille sine første værker.
Skagen Malerne var en velkendt kreds af kunstnere, der havde et tæt forhold til hinanden. Viggo Johansen viste sig at være tilbageholdende. Set fra nutidens perspektiv var Viggo en outsider. Han deltog sjældent i de venskabelige sammenkomster. Mens de fleste malere forsøgte at skildre lyset, søgte Johansen sin scene blandt fiskere og indbyggere. Viggo Johansen orienterede sig. Han søgte forbilleder hos de gamle hollandske mestre. Hans landskaber er en sand afspejling af naturen, hvor lyset altid spiller en central rolle. Viggo mødte sin kommende kone i kunstnerkoloniens kreds. Da de mødte hinanden første gang, var Marta kun 14 år gammel. Viggo er fanget mellem sin kunstneriske udvikling og sin kærlighed til Marta og rejser derfor til udlandet. Kunstneren får erfaring og arbejder på sin teknik. Viggo vender tilbage til Skagen og gifter sig med Marta, som han får adskillige priser.
Parret forlader Skagen og bor fremover nord for København. Viggo Johansen trækker sig så vidt muligt tilbage til den hjemlige rede. Han koncentrerer sig om at skildre sin hjemlige lykke. Interiører og scener med hans kone bliver fokus for hans maleri. Motiverne er personlige og giver et indblik i familiens lykke. Motiverne er ofte af en smuk enkelhed, som bliver til en atmosfærisk enhed gennem et dygtigt spil af lys. Sideløbende med sine kunstneriske aktiviteter påtog Viggo sig undervisningsstillinger på konservatoriet i København og senere i Stockholm.
I slutningen af det 19. århundrede oplevede København et næsten enestående boom. Med industrialiseringen fulgte velstanden og dermed et stort antal nye indbyggere. Viggo Johansen blev født i en tid med forandringer. Den monarkiske struktur havde ændret sig, og en hel del mennesker var i stand til at opnå en komfortabel velstand i disse tider. Han var søn af en købmand, men fik lyst til at hellige sig billedkunsten og begyndte at studere på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København. Han viste talent, men ikke nok til at få en grad. Efter tre mislykkede forsøg på at bestå den afsluttende eksamen forlod han universitetet. En skæbne, som Viggo Johansen delte med en medstuderende. Michael Anker var også begyndt at studere i begyndelsen af 1870'erne, men han droppede ud uden at tage eksamen. De to unge danske kunstnere begyndte sammen at søge efter et perspektiv. Anker var endelig drivkraften og lokkede Viggo Johansen til Skagen. Byen i Nordjylland havde betaget Michael Anker. Lyset og havet forenes på Danmarks nordspids til en unik symfoni. Johansen rejste til Skagen, og under hans indflydelse udviklede kunstnerkolonien af Skagen-malere sig. Kun et år efter at have forladt akademiet kunne Viggo med succes udstille sine første værker.
Skagen Malerne var en velkendt kreds af kunstnere, der havde et tæt forhold til hinanden. Viggo Johansen viste sig at være tilbageholdende. Set fra nutidens perspektiv var Viggo en outsider. Han deltog sjældent i de venskabelige sammenkomster. Mens de fleste malere forsøgte at skildre lyset, søgte Johansen sin scene blandt fiskere og indbyggere. Viggo Johansen orienterede sig. Han søgte forbilleder hos de gamle hollandske mestre. Hans landskaber er en sand afspejling af naturen, hvor lyset altid spiller en central rolle. Viggo mødte sin kommende kone i kunstnerkoloniens kreds. Da de mødte hinanden første gang, var Marta kun 14 år gammel. Viggo er fanget mellem sin kunstneriske udvikling og sin kærlighed til Marta og rejser derfor til udlandet. Kunstneren får erfaring og arbejder på sin teknik. Viggo vender tilbage til Skagen og gifter sig med Marta, som han får adskillige priser.
Parret forlader Skagen og bor fremover nord for København. Viggo Johansen trækker sig så vidt muligt tilbage til den hjemlige rede. Han koncentrerer sig om at skildre sin hjemlige lykke. Interiører og scener med hans kone bliver fokus for hans maleri. Motiverne er personlige og giver et indblik i familiens lykke. Motiverne er ofte af en smuk enkelhed, som bliver til en atmosfærisk enhed gennem et dygtigt spil af lys. Sideløbende med sine kunstneriske aktiviteter påtog Viggo sig undervisningsstillinger på konservatoriet i København og senere i Stockholm.
Side 1 / 1