I begyndelsen af det 20. århundrede, i en tid, hvor kunsten udfordrede grænserne for realisme og livsindtryk, stod en mand, Wilhelm Lehmbruck, i spidsen for denne bevægelse. Han blev født den 4. januar 1881 i Meiderich, nær Duisburg, og hans livsbane blev bestemt af skæbnen hos en simpel minearbejderfamilie, der bød ham velkommen som deres fjerde barn. Men det uundgåelige undslap ham ikke; hans fars død i 1899 ændrede hans livsbane og ledte ham ind på kunstens vej. Anbefalet af sin lærer kom Lehmbruck ind på kunsthåndværkerskolen i Düsseldorf, hvor han tjente til livets ophold ved at illustrere videnskabelige bøger og dekorative værker, og senere studerede han under Karl Janssens vejledning på kunstakademiet i Düsseldorf.
Efter endt uddannelse i 1906 Efter at have afsluttet sine studier i 1906 opnåede Lehmbruck hurtigt berømmelse og anerkendelse. Han blev medlem af kunstnersammenslutningen i Düsseldorf og af Société nationale des beaux-arts i Paris og begyndte at deltage i den årlige udstilling i Grand Palais i 1907. I 1908 ringede bryllupsklokkerne for ham og Anita Kaufmann, og et år senere blev hans første søn, Gustav Wilhelm, født. Med støtte fra kunstsamleren Carl Nolden fra Düsseldorf flyttede han sin faste bopæl til Paris i 1910 og deltog for første gang i den progressive Salon d'Automne. De relationer, han skabte i Paris med kunstnere som Alexander Archipenko og Auguste Rodin samt arkitekten Ludwig Mies van der Rohe og kunstkritikeren Julius Meier-Graefe, førte til en frugtbar kreativ fase og til præsentationen af hans værker på prestigefyldte udstillinger i Berlin, Köln, München, Düsseldorf og endda på Armory Show i New York i 1913. I løbet af denne periode flyttede Lehmbruck og hans familie tilbage til Tyskland midt i den truende Første Verdenskrig, et træk, der efterlod nogle af hans værker i Paris og til sidst mistede dem i løbet af krigen.
Lehmbruck Lehmbruck, der kæmpede med krigens smerte og sit eget indre mørke, producerede nogle af sine mest berømte og udtryksfulde værker. Hans skulpturer, der hovedsageligt kredser om menneskekroppen, udtrykker lidelse og elendighed og er ofte anonymiserede, så de enkelte ansigtstræk ikke kan genkendes. Et godt eksempel er den overlange og meget abstrakte figur "The Fallen One". Krigens uro og konflikter tyngede Lehmbruck og førte i sidste ende til hans tragiske død den 25. marts 1919 i Berlin-Friedenau. Men hans indflydelse på kunstverdenen lever videre i hans værker, som vi tilbyder som kunsttryk. De er et lysende eksempel på kunstens evne til at skildre menneskelig lidelse og følelser og samtidig opretholde et højt niveau af teknisk brillans og kunstnerisk følsomhed. I dag er hans værker ikke kun udstillet på museer og gallerier over hele verden, men fås også som kunsttryk i høj kvalitet, der holder ånden i hans kunst og arven fra hans kunstneriske geni i live for de kommende generationer.
I begyndelsen af det 20. århundrede, i en tid, hvor kunsten udfordrede grænserne for realisme og livsindtryk, stod en mand, Wilhelm Lehmbruck, i spidsen for denne bevægelse. Han blev født den 4. januar 1881 i Meiderich, nær Duisburg, og hans livsbane blev bestemt af skæbnen hos en simpel minearbejderfamilie, der bød ham velkommen som deres fjerde barn. Men det uundgåelige undslap ham ikke; hans fars død i 1899 ændrede hans livsbane og ledte ham ind på kunstens vej. Anbefalet af sin lærer kom Lehmbruck ind på kunsthåndværkerskolen i Düsseldorf, hvor han tjente til livets ophold ved at illustrere videnskabelige bøger og dekorative værker, og senere studerede han under Karl Janssens vejledning på kunstakademiet i Düsseldorf.
Efter endt uddannelse i 1906 Efter at have afsluttet sine studier i 1906 opnåede Lehmbruck hurtigt berømmelse og anerkendelse. Han blev medlem af kunstnersammenslutningen i Düsseldorf og af Société nationale des beaux-arts i Paris og begyndte at deltage i den årlige udstilling i Grand Palais i 1907. I 1908 ringede bryllupsklokkerne for ham og Anita Kaufmann, og et år senere blev hans første søn, Gustav Wilhelm, født. Med støtte fra kunstsamleren Carl Nolden fra Düsseldorf flyttede han sin faste bopæl til Paris i 1910 og deltog for første gang i den progressive Salon d'Automne. De relationer, han skabte i Paris med kunstnere som Alexander Archipenko og Auguste Rodin samt arkitekten Ludwig Mies van der Rohe og kunstkritikeren Julius Meier-Graefe, førte til en frugtbar kreativ fase og til præsentationen af hans værker på prestigefyldte udstillinger i Berlin, Köln, München, Düsseldorf og endda på Armory Show i New York i 1913. I løbet af denne periode flyttede Lehmbruck og hans familie tilbage til Tyskland midt i den truende Første Verdenskrig, et træk, der efterlod nogle af hans værker i Paris og til sidst mistede dem i løbet af krigen.
Lehmbruck Lehmbruck, der kæmpede med krigens smerte og sit eget indre mørke, producerede nogle af sine mest berømte og udtryksfulde værker. Hans skulpturer, der hovedsageligt kredser om menneskekroppen, udtrykker lidelse og elendighed og er ofte anonymiserede, så de enkelte ansigtstræk ikke kan genkendes. Et godt eksempel er den overlange og meget abstrakte figur "The Fallen One". Krigens uro og konflikter tyngede Lehmbruck og førte i sidste ende til hans tragiske død den 25. marts 1919 i Berlin-Friedenau. Men hans indflydelse på kunstverdenen lever videre i hans værker, som vi tilbyder som kunsttryk. De er et lysende eksempel på kunstens evne til at skildre menneskelig lidelse og følelser og samtidig opretholde et højt niveau af teknisk brillans og kunstnerisk følsomhed. I dag er hans værker ikke kun udstillet på museer og gallerier over hele verden, men fås også som kunsttryk i høj kvalitet, der holder ånden i hans kunst og arven fra hans kunstneriske geni i live for de kommende generationer.
Side 1 / 1