Edouard Manet var en modernistisk maler, hvis arbejde var afgørende for overgangen fra realisme til impressionisme. Manet blev født ind i en overklassefamilie med stor politisk indflydelse. Hans far var stabschef i justitsministeriet og gav sin søn mulighed for at få en passende uddannelse. Manet havde dog ikke meget til overs for skolen og var en ret dårlig elev. Hans onkel vækkede hans interesse for kunst og besøgte ofte Louvre med ham. Han rådede ham til at deltage i et særligt kunstkursus, hvor han blev venner med Antonin Proust. Manets forældre var imod hans ønske om at blive kunstner og foreslog, at han skulle studere jura. Men heller ikke dette passede til Manets ideer. På sin fars råd tog han til Rio de Janeiro som lærling på et skoleskib. Men da han to gange dumpede optagelsesprøven til søfartsskolen, gav hans forældre endelig efter og gav ham lov til at studere kunst. Som 18-årig kom Manet i lære hos den klassiske maler Thomas Couture, hvor han blev i lære i seks år. I denne periode foretog han også flere studierejser til Tyskland, Italien og Nederlandene. På disse rejser mødte han kunstnerne Frans Hals, Diego Velázquez og Francisco José de Goya, som havde en stor indflydelse på ham.
Efter endt uddannelse åbnede Manet sit eget atelier, hvor han helligede sig motiver i stil med Gustave Courbets realisme. Hans værk Olympia, som blev udstillet i Paris-salonen, vakte særlig opsigt. Værket udløste en skandale og vakte voldsom forargelse blandt besøgende og kunstkritikere. Unge, alternative kunstnere som Courbet, Monet, Cézanne og Gauguin forsvarede værket og hyldede det på en særlig måde. Manet udstillede derfor nogle af sine malerier, der blev afvist af Paris-salonen, i den alternative Salon de Refusés. I modsætning til kernegruppen af impressionistiske kunstnere var Manet dog overbevist om, at de ikke skulle bryde helt med den traditionelle salon. Derfor fortsatte han med at indsende sine værker regelmæssigt til Paris-salonen. Manets var tæt forbundet med impressionisterne, han påvirkede mange kunstnere og tog selv mange elementer fra dem til gengæld, men han ønskede aldrig at føle sig som en del af denne gruppe.
Manet blev gift med den to år ældre Suzanne Leenhoff efter et 10-årigt forhold og en fælles søn. Manets far havde dengang hyret den hollandskfødte kunstner til at give klaverundervisning til sine to sønner. På hans værker sad hans kone, søn og senere svigerinde, den impressionistiske maler Berthe Morisot, for ham, ligesom andre kunstnerkolleger og store personligheder fra hans tid, der var blandt hans venner. Manet kunne også lide at lade sig inspirere af at observere mennesker i hverdagssituationer på travle steder. I de sidste år af sit liv malede Manet hyppigere stilleben. Han døde i en alder af 51 år af komplikationer af sin syfilis og reumatisme.
Edouard Manet var en modernistisk maler, hvis arbejde var afgørende for overgangen fra realisme til impressionisme. Manet blev født ind i en overklassefamilie med stor politisk indflydelse. Hans far var stabschef i justitsministeriet og gav sin søn mulighed for at få en passende uddannelse. Manet havde dog ikke meget til overs for skolen og var en ret dårlig elev. Hans onkel vækkede hans interesse for kunst og besøgte ofte Louvre med ham. Han rådede ham til at deltage i et særligt kunstkursus, hvor han blev venner med Antonin Proust. Manets forældre var imod hans ønske om at blive kunstner og foreslog, at han skulle studere jura. Men heller ikke dette passede til Manets ideer. På sin fars råd tog han til Rio de Janeiro som lærling på et skoleskib. Men da han to gange dumpede optagelsesprøven til søfartsskolen, gav hans forældre endelig efter og gav ham lov til at studere kunst. Som 18-årig kom Manet i lære hos den klassiske maler Thomas Couture, hvor han blev i lære i seks år. I denne periode foretog han også flere studierejser til Tyskland, Italien og Nederlandene. På disse rejser mødte han kunstnerne Frans Hals, Diego Velázquez og Francisco José de Goya, som havde en stor indflydelse på ham.
Efter endt uddannelse åbnede Manet sit eget atelier, hvor han helligede sig motiver i stil med Gustave Courbets realisme. Hans værk Olympia, som blev udstillet i Paris-salonen, vakte særlig opsigt. Værket udløste en skandale og vakte voldsom forargelse blandt besøgende og kunstkritikere. Unge, alternative kunstnere som Courbet, Monet, Cézanne og Gauguin forsvarede værket og hyldede det på en særlig måde. Manet udstillede derfor nogle af sine malerier, der blev afvist af Paris-salonen, i den alternative Salon de Refusés. I modsætning til kernegruppen af impressionistiske kunstnere var Manet dog overbevist om, at de ikke skulle bryde helt med den traditionelle salon. Derfor fortsatte han med at indsende sine værker regelmæssigt til Paris-salonen. Manets var tæt forbundet med impressionisterne, han påvirkede mange kunstnere og tog selv mange elementer fra dem til gengæld, men han ønskede aldrig at føle sig som en del af denne gruppe.
Manet blev gift med den to år ældre Suzanne Leenhoff efter et 10-årigt forhold og en fælles søn. Manets far havde dengang hyret den hollandskfødte kunstner til at give klaverundervisning til sine to sønner. På hans værker sad hans kone, søn og senere svigerinde, den impressionistiske maler Berthe Morisot, for ham, ligesom andre kunstnerkolleger og store personligheder fra hans tid, der var blandt hans venner. Manet kunne også lide at lade sig inspirere af at observere mennesker i hverdagssituationer på travle steder. I de sidste år af sit liv malede Manet hyppigere stilleben. Han døde i en alder af 51 år af komplikationer af sin syfilis og reumatisme.
Side 1 / 14