Wassily Kandinsky (1866 - 1944) blev præget af en energisk og modsætningsfyldt periode i overgangen fra det 19. til det 20. århundrede. Han betragtes som en af repræsentanterne for den russiske kunsts "sølvalder", en æra, der bragte en hidtil uset blomstring til billed- og scenekunsten samt til litteraturen og musikken. Kunstnerens interesser omfattede musik (han spillede selv violin), en optagethed af mystik og det okkulte og en forkærlighed for russisk folkekunst. Han studerede også doktrinen om farvernes harmoni. Det var netop disse forskellige impulser og følelser, der flød ind i hans værk og kulminerede i 1911 i maleriet "Den sidste dom/komposition V". Det anses i dag for at være det første abstrakte maleri i moderne kunsthistorie.

I den forbindelse skal man også tage hensyn til "Cut Lines" fra 1923. Kunstneren giver konsekvent afkald på naturlige modeller. Ved ikke engang at forsøge at skildre velkendte fænomener undgår han alle modsigelser og sammenligninger. I denne bestræbelse går han også længere end f.eks. de franske kubister i sin tid. En maler som Fernand Léger byggede bogstaveligt talt sine billeder op af krystallinske eller kubistiske former, hvilket giver dem et usædvanligt plastisk indtryk. Det er der ikke noget tegn på i "Schnittlinien". Kandinsky afviste både geometri og stereometri som midler til at nå et mål. Men ved at bryde med velkendte måder at se på og billedforestillinger giver kunstneren os nøglen - om man vil - til at forstå værket. For på denne måde bliver vi animeret til at se farver og former, som om de var noget helt nyt. En fri fantasi som "Schnittlinien" kræver åbenhed og nysgerrighed i beskuerens øje.

Billedets navn er program: I sit umiskendelige formsprog skaber Kandinsky et vildt "virvar" af lige og buede linjer, firkanter, trekanter, cirkler og ellipser. Der kan ikke skelnes mellem en klart defineret forgrund og baggrund, og konventionelle kategorier som "over" og "under" kan heller ikke skelnes. Endelig kan billedet ses fra venstre til højre og omvendt. Forsøget på at matche visse former med virkeligt eksisterende genstande er indlysende. For eksempel kan det blå område med de farvede prikker i øverste venstre hjørne af billedet repræsentere en palet. Gitteret eller kvadratet med et skakbrætlignende mønster vækker også associationer til den verden, vi kender. Men disse ting præsenterer sig selv løsrevet fra enhver kendt kontekst og opnår derved deres autonomi. De eksisterer udelukkende som komponenter i det kunstneriske værk. Dette synspunkt understøttes ikke mindst af de helt frie linjer og flader. Det er tydeligt at se på billedet, hvordan Kandinsky stræbte efter nye udtryksmuligheder. Det ligger i tingenes natur, at han tyede til eksisterende former som f.eks. trekanter og firkanter. Enhver kunstner er trods alt afhængig af et mere eller mindre velafprøvet formskat af former. Også Kandinsky kan ikke helt frigøre sig fra dette i "Cut Lines". Alligevel konfronterer han os ikke med en fast og ufravigelig erklæring. Enhver dogmatisk tilgang er fremmed for "Cut Lines". Billedet er en opfordring til beskueren om at lade den frie komposition og farvespillet virke på sig selv uden bagtanker.

---

An Angel Playing a Flageolet (olie på papir) · Wassily Kandinsky
Kunstsammlung Nordrhein-Westfalen, Dusseldorf, Germany / Bridgeman Images