Når man tænker på motiverne i "orientalismen", tænker man straks på store eventyr på en eksotisk baggrund, monumentale pyramider, sensuel romantik og frådende haremsdamer. Skildringer af en mystisk, forførende og samtidig dekadent, "fremmed" verden.

De orientalske malerier stammer fra midten af det 19. århundrede til slutningen af 1880'erne. "Orientalisme" omfatter dog også andre værker i billede og tekst fra de første år af det 20. århundrede. Motiver fra nær- og fjernøstlige lande påvirkede ikke kun maleriet og den kunsthåndværk, men også arkitektur, musik og litteratur. Kunstnere blev ofte inspireret af rejser til Orienten og deres oplevelser der. Eller også fra importerede varer, som f.eks. porcelæn fra Kina.

Begrebet "orientalisme" er stadig relativt ungt og blev opfundet i 1978 af den amerikansk-amerikanske litteraturkritiker Edward Said. Fortolkningen af orientalistiske værker er ikke helt ukontroversiel. Nogle ser det som Europas chauvinistiske syn på den arabiske verden og Mellem- og Fjernøsten. Vestlige magtfantasier i skyggen af koloniale territoriale krav. For andre er billeder af Orienten blot et romantiseret billede af Orienten. En ukendt og fascinerende verden, som man har lyst til at fordybe sig i med begejstring.

Velkendte repræsentanter for "orientalismen" er de franske malere Jean-Auguste-Dominique Ingres og Eugène Delacroix. På den tyske side bl.a. Gustav Bauernfeind, Eugen Bracht eller Georg Macco. Samt den østrigske Leopold Carl Müller.