Barokken var en fest for sanserne. I maleriet udviklede genren stilleben sig. Afbildningen af objekter blev ofte ledsaget af visuel ekstravagance. Samfundet kunne godt lide at vise, hvad det havde. Eksotiske fødevarer, skaller som dyre samlerobjekter og havens prægtigste blomster i buketter. Hollandske malere som Jan van Huysum og Jan Davisz de Heem imødekom de velhavende kunders ønsker med højpolerede og stilfulde arrangementer. Adrian Coorte leverede en stærk kontrast til den allestedsnærværende pragt. Den dag i dag forsøger kunsthistorikere at dechifrere hensigten bag den enkle og beherskede præsentation af hans stilleben.
Adrian Coorte Adrian Coorte brugte maleriske substrater, der var helt atypiske for barokperioden. Kunstneren limede papir på karton. Maleren kunne godt lide at vælge papir, som han tog fra gamle og ikke længere brugte regnskabsbøger. Formaterne på hans værker er usædvanligt små. Mange malerier er mindre end et skolehæfte og på størrelse med et postkort. Blandt de få ting, vi kender fra kunstnerens biografi, er hans medlemskab af Sankt Lukas-gildet. En omstændighed, der udelukker økonomiske årsager til den sparsomme brug af materiale. Der er en teori blandt historikere om, at Coorte brugte sit arbejde til at kritisere samfundet. Som medium for sin stemme brugte han det velkendte maleri. Samtidig betragtes hollænderen som en kunstner, der udforskede kunstens grænser. Hans motiver er reduceret til et enkelt objekt. Hans fortolkninger af frugt og grønt virker friske fra markedet. Kritikere skabte udtrykket asparges- og jordbærmaler om enkelheden i hans værker.
Adrian Coortes malerier Adrian Coortes malerier udgør et stilfærdigt oeuvre, der vidner om kunstnerens store talent. Han præsenterer skaller og frugter uden at vise dem frem. I de tidlige værker finder beskueren objekterne i et underforstået rum. Coortes har placeret objekterne på simple stenplader. I de senere værker bliver rummet mere imaginært og opstår kun i beskuerens bevidsthed. Adrian legede med overfladens grænser. Ligesom en fotograf bruger objektivets zoom, eksperimenterede Coorte med at fylde rummet og effekten på beskueren. Mange stilleben har en effekt gennem deres tilstedeværelse, som kunstelskere fanger på afstand. Adrian Costes malerier ønsker at blive opdaget. Beskueren skal nærme sig dem og kan finde de detaljerede hemmeligheder, som kunstneren har udødeliggjort sig selv med. I sin levetid yndede kunstneren at understrege vigtigheden af det kompositoriske mønster, som kan ses i mange tidlige værker. Sletten, der danner baggrund for druer, ferskner, aspargesstænger og abrikoser, er et tilbagevendende element. Hos beskueren udløses følelsen af at tilbyde, og lysten til at gribe fremkaldes. Dette var et vigtigt aspekt for maleren i den kommercielle markedsføring af hans kunst.
Barokken var en fest for sanserne. I maleriet udviklede genren stilleben sig. Afbildningen af objekter blev ofte ledsaget af visuel ekstravagance. Samfundet kunne godt lide at vise, hvad det havde. Eksotiske fødevarer, skaller som dyre samlerobjekter og havens prægtigste blomster i buketter. Hollandske malere som Jan van Huysum og Jan Davisz de Heem imødekom de velhavende kunders ønsker med højpolerede og stilfulde arrangementer. Adrian Coorte leverede en stærk kontrast til den allestedsnærværende pragt. Den dag i dag forsøger kunsthistorikere at dechifrere hensigten bag den enkle og beherskede præsentation af hans stilleben.
Adrian Coorte Adrian Coorte brugte maleriske substrater, der var helt atypiske for barokperioden. Kunstneren limede papir på karton. Maleren kunne godt lide at vælge papir, som han tog fra gamle og ikke længere brugte regnskabsbøger. Formaterne på hans værker er usædvanligt små. Mange malerier er mindre end et skolehæfte og på størrelse med et postkort. Blandt de få ting, vi kender fra kunstnerens biografi, er hans medlemskab af Sankt Lukas-gildet. En omstændighed, der udelukker økonomiske årsager til den sparsomme brug af materiale. Der er en teori blandt historikere om, at Coorte brugte sit arbejde til at kritisere samfundet. Som medium for sin stemme brugte han det velkendte maleri. Samtidig betragtes hollænderen som en kunstner, der udforskede kunstens grænser. Hans motiver er reduceret til et enkelt objekt. Hans fortolkninger af frugt og grønt virker friske fra markedet. Kritikere skabte udtrykket asparges- og jordbærmaler om enkelheden i hans værker.
Adrian Coortes malerier Adrian Coortes malerier udgør et stilfærdigt oeuvre, der vidner om kunstnerens store talent. Han præsenterer skaller og frugter uden at vise dem frem. I de tidlige værker finder beskueren objekterne i et underforstået rum. Coortes har placeret objekterne på simple stenplader. I de senere værker bliver rummet mere imaginært og opstår kun i beskuerens bevidsthed. Adrian legede med overfladens grænser. Ligesom en fotograf bruger objektivets zoom, eksperimenterede Coorte med at fylde rummet og effekten på beskueren. Mange stilleben har en effekt gennem deres tilstedeværelse, som kunstelskere fanger på afstand. Adrian Costes malerier ønsker at blive opdaget. Beskueren skal nærme sig dem og kan finde de detaljerede hemmeligheder, som kunstneren har udødeliggjort sig selv med. I sin levetid yndede kunstneren at understrege vigtigheden af det kompositoriske mønster, som kan ses i mange tidlige værker. Sletten, der danner baggrund for druer, ferskner, aspargesstænger og abrikoser, er et tilbagevendende element. Hos beskueren udløses følelsen af at tilbyde, og lysten til at gribe fremkaldes. Dette var et vigtigt aspekt for maleren i den kommercielle markedsføring af hans kunst.
Side 1 / 1