Alexej Jawlenskys (1864-1941) værk vidner om vejen til abstraktion som næppe noget andet moderne værk.
Den russisk-tyske maler Jawlensky hørte oprindeligt til den kendte gruppe "Den blå rytter". Denne løse sammenslutning af avantgarde-ekspressive kunstnere omfattede Franz Marc, Wassily Kandinsky, Gabriele Münter Paul Klee og August Macke. Typisk for denne fase af Jawlenskys værk er portrættet af en kvinde, prinsesse Turandot. Det er kendetegnet ved en næsten sprængfarveintensitet, kombineret med et reduceret formsprog, der allerede antyder malerens videre kunstneriske vej.
I den fase, hvor "Prinsesse Turandot" blev skabt, malede Jawlensky umiskendeligt i ekspressionisternes stil. Et eksempel herpå er maleriet "Murnau-landskab" fra 1907.
Men dette skulle ændre sig. I 1917 skabte han maleriet "Mystic Head Sphinx". De ekspressionistiske træk er stadig tydeligt genkendelige, men formsproget fremstår allerede nu reduceret til det væsentlige af et ansigt. I 1926 malede Jawlensky billedet "Abstract Head Sun-Colour-Life". Maleriet viser stadig et menneskehoved, og de intense farver dominerer stadig indtrykket af billedet. I værket "Abstrakter Kopf - Winterstimmung" (Abstrakt hoved - vinterstemning) fra 1932 reduceres farvestyrken igen, og ansigtstrækkene er også yderligere minimeret til det væsentlige. I de stadig nye og stadig mere forenklede skildringer af det menneskelige ansigt udviklede Jawlensky sit eget unikke formsprog.
Alexej Jawlenskys (1864-1941) værk vidner om vejen til abstraktion som næppe noget andet moderne værk.
Den russisk-tyske maler Jawlensky hørte oprindeligt til den kendte gruppe "Den blå rytter". Denne løse sammenslutning af avantgarde-ekspressive kunstnere omfattede Franz Marc, Wassily Kandinsky, Gabriele Münter Paul Klee og August Macke. Typisk for denne fase af Jawlenskys værk er portrættet af en kvinde, prinsesse Turandot. Det er kendetegnet ved en næsten sprængfarveintensitet, kombineret med et reduceret formsprog, der allerede antyder malerens videre kunstneriske vej.
I den fase, hvor "Prinsesse Turandot" blev skabt, malede Jawlensky umiskendeligt i ekspressionisternes stil. Et eksempel herpå er maleriet "Murnau-landskab" fra 1907.
Men dette skulle ændre sig. I 1917 skabte han maleriet "Mystic Head Sphinx". De ekspressionistiske træk er stadig tydeligt genkendelige, men formsproget fremstår allerede nu reduceret til det væsentlige af et ansigt. I 1926 malede Jawlensky billedet "Abstract Head Sun-Colour-Life". Maleriet viser stadig et menneskehoved, og de intense farver dominerer stadig indtrykket af billedet. I værket "Abstrakter Kopf - Winterstimmung" (Abstrakt hoved - vinterstemning) fra 1932 reduceres farvestyrken igen, og ansigtstrækkene er også yderligere minimeret til det væsentlige. I de stadig nye og stadig mere forenklede skildringer af det menneskelige ansigt udviklede Jawlensky sit eget unikke formsprog.
Side 1 / 4