Antoine Pesne var en fransk maler, der blev berømt i hele Europa, primært for sine portrætter af det preussiske aristokrati i det 18. århundrede. Pesne anses for at være en af grundlæggerne af rokokomaleriet, især det fredericianske rokoko, og ud over sine portrætter skabte han en række ambitiøse, store loftsmalerier samt en serie af dansere og skuespillerinder, der optrådte på operaen i Berlin, baseret på Antoine Watteaus stil.
Pesne blev født i Paris den 29. maj 1683 og studerede først i sin fødeby hos sin onkel, maleren Charles de la Fosse, og andre førende franske portrætmaler, såsom Nicolas de Largillière og HHyacinthe Francois Rigaud, før han blev indskrevet på Académie Royale i Rom med et stipendium. Dette stipendium gjorde det muligt for ham at tilbringe længere perioder i Venedig, Napoli og Rom, hvor han i flere måneder blev undervist af den berømte barokmaler Andrea Cellesti. I 1707 tiltrak Pesnes helfigursportræt af den preussiske gesandt i Venedig, baron von Knyphausen, sig Frederik 1. af Preussens opmærksomhed, som udnævnte ham til hofportrætmaler som efterfølger for hollænderen Augustin Terwesten. Denne prestigefyldte stilling skulle få en varig indflydelse på hans indflydelse og betydning for det europæiske hofmaleri. Gennem sin stilling ved det preussiske hof mødte han i 1730'erne arkitekten Georg Wenzeslaus von Knobelsdorff, med hvem han påtog sig den kunstneriske udformning af Rheinsberg, Charlottenburg, Sanssouci og Potsdams bypalæ. Hans livslange protektor, kong Frederik, finansierede hans hus i Oberwallstraße 3 i Berlin, hvor han boede indtil sin død den 5. august 1757. Pesne var ikke kun højt værdsat af sine samtidige. Hans ry og hans tjenester for den preussiske stat fik Berlins magistrat til selv 150 år efter hans død at anbringe en mindetavle på den afdøde malers hus i 1902, som ikke længere er bevaret i dag. Historikere antager, at den blev smeltet ned under Anden Verdenskrig med henblik på våbenproduktion. Pesnes værker findes i dag i samlinger på institutioner som Charlottenburg-, Rheinsberg- og Sanssouci-slottet samt på mange tyske museer.
Pesnes karakteristiske stilistiske kvaliteter omfatter en blød, diskret maling, der synes at foregribe Pierre-August Renoirs impressionistiske værker, og hans evne til at placere de portrætterede aristokrater i en større betydningssammenhæng gennem allegoriske og mytologiske hentydninger.
Antoine Pesne var en fransk maler, der blev berømt i hele Europa, primært for sine portrætter af det preussiske aristokrati i det 18. århundrede. Pesne anses for at være en af grundlæggerne af rokokomaleriet, især det fredericianske rokoko, og ud over sine portrætter skabte han en række ambitiøse, store loftsmalerier samt en serie af dansere og skuespillerinder, der optrådte på operaen i Berlin, baseret på Antoine Watteaus stil.
Pesne blev født i Paris den 29. maj 1683 og studerede først i sin fødeby hos sin onkel, maleren Charles de la Fosse, og andre førende franske portrætmaler, såsom Nicolas de Largillière og HHyacinthe Francois Rigaud, før han blev indskrevet på Académie Royale i Rom med et stipendium. Dette stipendium gjorde det muligt for ham at tilbringe længere perioder i Venedig, Napoli og Rom, hvor han i flere måneder blev undervist af den berømte barokmaler Andrea Cellesti. I 1707 tiltrak Pesnes helfigursportræt af den preussiske gesandt i Venedig, baron von Knyphausen, sig Frederik 1. af Preussens opmærksomhed, som udnævnte ham til hofportrætmaler som efterfølger for hollænderen Augustin Terwesten. Denne prestigefyldte stilling skulle få en varig indflydelse på hans indflydelse og betydning for det europæiske hofmaleri. Gennem sin stilling ved det preussiske hof mødte han i 1730'erne arkitekten Georg Wenzeslaus von Knobelsdorff, med hvem han påtog sig den kunstneriske udformning af Rheinsberg, Charlottenburg, Sanssouci og Potsdams bypalæ. Hans livslange protektor, kong Frederik, finansierede hans hus i Oberwallstraße 3 i Berlin, hvor han boede indtil sin død den 5. august 1757. Pesne var ikke kun højt værdsat af sine samtidige. Hans ry og hans tjenester for den preussiske stat fik Berlins magistrat til selv 150 år efter hans død at anbringe en mindetavle på den afdøde malers hus i 1902, som ikke længere er bevaret i dag. Historikere antager, at den blev smeltet ned under Anden Verdenskrig med henblik på våbenproduktion. Pesnes værker findes i dag i samlinger på institutioner som Charlottenburg-, Rheinsberg- og Sanssouci-slottet samt på mange tyske museer.
Pesnes karakteristiske stilistiske kvaliteter omfatter en blød, diskret maling, der synes at foregribe Pierre-August Renoirs impressionistiske værker, og hans evne til at placere de portrætterede aristokrater i en større betydningssammenhæng gennem allegoriske og mytologiske hentydninger.
Side 1 / 1