John Linnell (1792 - 1882) var en af de mest succesfulde engelske portræt- og landskabsmalere i sin tid. Som søn af en snedker og forgylder kom han tidligt i kontakt med kunst. Allerede som 10-årig tjente Linnell sine penge ved at sælge portrætter med kridt og blyant. Hans far James Thomas Linnell udnyttede sin søns talent og fik ham til at lave kopier af malere som George Morlan, som han solgte med fortjeneste. I en alder af 13 år blev John Linnell endelig optaget på Royal Academy School. Han blev undervist af Benjamin West og senere af John Varley, som på dette tidspunkt havde William Hunt og William Mulready som elever. Linnell var en alsidig kunstner, der var dygtig til akvarel- og oliemaleri samt gravering.
Linnell havde snart opbygget et ry som portrætmaler. Portrætter udgjorde hovedparten af hans indkomst. Han var meget efterspurgt blandt præster og adelsmænd. Men hans store passion var altid landskabsmaleriet. Efter næsten 30 år som portrætmaler i 1840'erne vendte Linnell sig til sidst udelukkende mod landskabsmaleriet. Selv om mange af hans landskabsscener omfatter mennesker og undertiden har titler som "Johannesprædiken", "Hvede" eller "Rejsen til Emmanus", virker personerne ret ligegyldige. Linnell fokuserede meget mere på at skildre himlen og det omkringliggende landskab. Malerierne viste ofte uopsigtsvækkende engelske landskaber. Men malerierne var stadig fortryllende, fordi Linnell gerne dekorerede sine malerier med solopgange og solnedgange. Det var disse lysforhold, der i sidste ende gjorde hans værker så specielle. I sin fritid studerede Linnell Bibelen i original, skrev kommentarer til den og komponerede digte. Han var en beundrer af den europæiske renæssance, især Albrecht Dürer.
John Linnell blev gift med Mary Palmer, den ældste datter af en kapelkasserer. Parret fik ni børn. Hans søn, Thomas Linnell, blev også en succesfuld landskabsmaler og lærte meget af sin fars arbejde. Linnell var meget sympatisk over for unge kunstnere. Han var f.eks. en af William Blake's vigtigste mæcener, og han støttede ham kraftigt og gav ham sine første bestillinger. Han siges også at have støttet præ-rafaelitterne Holman Hunt, Rosetti og Millais, da bevægelsen stadig mødte stærk modstand. Hans kommende svigersøn Samuel Palmer tog han også under sine vinger, da han var 17 år gammel. Det siges dog, at det oprindeligt gode forhold mellem de to blev mere og mere anstrengt senere hen.
John Linnell (1792 - 1882) var en af de mest succesfulde engelske portræt- og landskabsmalere i sin tid. Som søn af en snedker og forgylder kom han tidligt i kontakt med kunst. Allerede som 10-årig tjente Linnell sine penge ved at sælge portrætter med kridt og blyant. Hans far James Thomas Linnell udnyttede sin søns talent og fik ham til at lave kopier af malere som George Morlan, som han solgte med fortjeneste. I en alder af 13 år blev John Linnell endelig optaget på Royal Academy School. Han blev undervist af Benjamin West og senere af John Varley, som på dette tidspunkt havde William Hunt og William Mulready som elever. Linnell var en alsidig kunstner, der var dygtig til akvarel- og oliemaleri samt gravering.
Linnell havde snart opbygget et ry som portrætmaler. Portrætter udgjorde hovedparten af hans indkomst. Han var meget efterspurgt blandt præster og adelsmænd. Men hans store passion var altid landskabsmaleriet. Efter næsten 30 år som portrætmaler i 1840'erne vendte Linnell sig til sidst udelukkende mod landskabsmaleriet. Selv om mange af hans landskabsscener omfatter mennesker og undertiden har titler som "Johannesprædiken", "Hvede" eller "Rejsen til Emmanus", virker personerne ret ligegyldige. Linnell fokuserede meget mere på at skildre himlen og det omkringliggende landskab. Malerierne viste ofte uopsigtsvækkende engelske landskaber. Men malerierne var stadig fortryllende, fordi Linnell gerne dekorerede sine malerier med solopgange og solnedgange. Det var disse lysforhold, der i sidste ende gjorde hans værker så specielle. I sin fritid studerede Linnell Bibelen i original, skrev kommentarer til den og komponerede digte. Han var en beundrer af den europæiske renæssance, især Albrecht Dürer.
John Linnell blev gift med Mary Palmer, den ældste datter af en kapelkasserer. Parret fik ni børn. Hans søn, Thomas Linnell, blev også en succesfuld landskabsmaler og lærte meget af sin fars arbejde. Linnell var meget sympatisk over for unge kunstnere. Han var f.eks. en af William Blake's vigtigste mæcener, og han støttede ham kraftigt og gav ham sine første bestillinger. Han siges også at have støttet præ-rafaelitterne Holman Hunt, Rosetti og Millais, da bevægelsen stadig mødte stærk modstand. Hans kommende svigersøn Samuel Palmer tog han også under sine vinger, da han var 17 år gammel. Det siges dog, at det oprindeligt gode forhold mellem de to blev mere og mere anstrengt senere hen.
Side 1 / 3