James John Wilson Carmichael blev født i 1799 i Newcastle upon Tyne i det nordøstlige England. Hans interesse for søfart kan være blevet vakt af, at hans far var tømrer og specialiserede sig i at bygge skibe. Carmichael fulgte i sin fars fodspor og lærte det samme fag. Han blev allerede i en ung alder tiltrukket af havet og tilbragte flere år på et transportskib i Portugal og Spanien. Derefter arbejdede han i Newcastle for tømrerfirmaet Farrington & Bros., som også var involveret i skibsbygning. Allerede dengang opdagede Carmichael sin interesse og sit talent for at male. Og Farrington'erne gav ham sin første malerkasse.
Carmichael var kun 23 år, da han åbnede et studie i sin hjemby. Thomas Miles Richardson Senior, en landskabsmaler, arbejdede også i det samme atelier. Lige ved siden af lå et galleri, Northern Academy of Arts, hvor Carmichael udstillede mange af sine malerier. Han malede i olie- og akvarelfarver. Hans yndlingsemne: skibe. Carmichaels malerier er kendetegnet ved deres lysende udstråling og forbløffende tredimensionalitet. Proportionelt set er det normalt himlen, der dominerer, nogle gange klar, solrig og venlig, andre gange truende overskygget af et forbipasserende skybånd eller fyldt med krudtstøv fra eksploderende kanonslag. Stolte fregatter med flagrende sejl ligger fredeligt for anker i bugter og driver rundt på roligt vand, men de trodser også mørke bølger og rasende storme. Eller også er de i krig med hinanden. I baggrunden rejser der sig ikke sjældent en bakke, hvorpå en imponerende bygning troner, en fæstning eller et fyrtårn, der er tilsløret af en let tåge.
Men Carmichael var også glad for landskaber langt fra kysten: idylliske landsbygader, skovklædte parker, viadukter og broer, katedraler og bypanoramaer. Til sidst malede han kirkeskibet i St. Peters Kirke i sin hjemby Newcastle, som er blødt oplyst af sollyset, der strømmer ind gennem vinduerne. Man tror næsten, at man selv er i den, så virkeligt og levende er sceneriet. Carmichael hentede inspiration fra sine omfattende rejser i Italien og Holland, hvor han også malede handelsskibe i havne og ud for kysten. I 1847 flyttede han fra Newcastle til London og udstillede fra da af sine malerier i vigtige gallerier, såsom Royal Academy og Society of British Artists. Hans atelier lå i Chelsea-distriktet i London, et kvarter, hvor mange victorianske malere boede, herunder J.M.W. Turner.
Carmichael arbejdede for Illustrated London News, et engelsk ugeblad fra den tid. I 1954 blev han f.eks. sendt til Østersøen for at male scener fra Krimkrigen. Men Carmichael indfangede også mere behagelige øjeblikke i sine malerier. Han har f.eks. på imponerende vis skildret en maritim scene, hvor den britiske opdagelsesrejsende James Clark Ross foretog en ekspedition til Antarktis. I en alder af næsten 70 år flyttede Carmichael permanent til Scarborough, ikke langt fra Newcastle, hvor han tilbragte sin pensionering og endelig døde i 1868. Hans malerier kan beundres i forskellige gallerier i London og Newcastle.
James John Wilson Carmichael blev født i 1799 i Newcastle upon Tyne i det nordøstlige England. Hans interesse for søfart kan være blevet vakt af, at hans far var tømrer og specialiserede sig i at bygge skibe. Carmichael fulgte i sin fars fodspor og lærte det samme fag. Han blev allerede i en ung alder tiltrukket af havet og tilbragte flere år på et transportskib i Portugal og Spanien. Derefter arbejdede han i Newcastle for tømrerfirmaet Farrington & Bros., som også var involveret i skibsbygning. Allerede dengang opdagede Carmichael sin interesse og sit talent for at male. Og Farrington'erne gav ham sin første malerkasse.
Carmichael var kun 23 år, da han åbnede et studie i sin hjemby. Thomas Miles Richardson Senior, en landskabsmaler, arbejdede også i det samme atelier. Lige ved siden af lå et galleri, Northern Academy of Arts, hvor Carmichael udstillede mange af sine malerier. Han malede i olie- og akvarelfarver. Hans yndlingsemne: skibe. Carmichaels malerier er kendetegnet ved deres lysende udstråling og forbløffende tredimensionalitet. Proportionelt set er det normalt himlen, der dominerer, nogle gange klar, solrig og venlig, andre gange truende overskygget af et forbipasserende skybånd eller fyldt med krudtstøv fra eksploderende kanonslag. Stolte fregatter med flagrende sejl ligger fredeligt for anker i bugter og driver rundt på roligt vand, men de trodser også mørke bølger og rasende storme. Eller også er de i krig med hinanden. I baggrunden rejser der sig ikke sjældent en bakke, hvorpå en imponerende bygning troner, en fæstning eller et fyrtårn, der er tilsløret af en let tåge.
Men Carmichael var også glad for landskaber langt fra kysten: idylliske landsbygader, skovklædte parker, viadukter og broer, katedraler og bypanoramaer. Til sidst malede han kirkeskibet i St. Peters Kirke i sin hjemby Newcastle, som er blødt oplyst af sollyset, der strømmer ind gennem vinduerne. Man tror næsten, at man selv er i den, så virkeligt og levende er sceneriet. Carmichael hentede inspiration fra sine omfattende rejser i Italien og Holland, hvor han også malede handelsskibe i havne og ud for kysten. I 1847 flyttede han fra Newcastle til London og udstillede fra da af sine malerier i vigtige gallerier, såsom Royal Academy og Society of British Artists. Hans atelier lå i Chelsea-distriktet i London, et kvarter, hvor mange victorianske malere boede, herunder J.M.W. Turner.
Carmichael arbejdede for Illustrated London News, et engelsk ugeblad fra den tid. I 1954 blev han f.eks. sendt til Østersøen for at male scener fra Krimkrigen. Men Carmichael indfangede også mere behagelige øjeblikke i sine malerier. Han har f.eks. på imponerende vis skildret en maritim scene, hvor den britiske opdagelsesrejsende James Clark Ross foretog en ekspedition til Antarktis. I en alder af næsten 70 år flyttede Carmichael permanent til Scarborough, ikke langt fra Newcastle, hvor han tilbragte sin pensionering og endelig døde i 1868. Hans malerier kan beundres i forskellige gallerier i London og Newcastle.
Side 1 / 3