Otto Mueller var en af de vigtigste tyske ekspressionistiske malere. Hans Sigøjnermappe med ni farvelitografier, som han udførte få år før sin død, betragtes i dag som højdepunktet i hans kunstneriske virke. Mappen blev til under en rejse til Sarajevo, hvor han blev optaget af sigøjnere og boede sammen med dem i et stykke tid. Otto blev født i 1874. Hans oprørske karaktertræk blev tydelige i en tidlig alder. Han forlod derfor gymnasiet uden at tage eksamen. Inden studierne kom han først i lære som litograf, men skiftede snart til kunstakademiet i Dresden. Det varede ikke længe, før den egensindige maler blev uvenner med en af sine professorer. Han nægtede gentagne gange at adlyde instruktioner. Efter to år i Dresden flyttede Otto Mueller til München og fortsatte sine studier på Royal Academy of Fine Arts. Men også her blev han hurtigt afskediget. Han arbejder som freelance nøgenmaler og gifter sig med en af sine modeller, Maria Mayerhofer. Sammen flytter det unge par fra München til Berlin.
Her opdager han Her opdager han de yndefulde skulpturer fra Wilhelm Lehmbruck på en udstilling. Han bliver venner med den kendte billedhugger. Wilhelms værker inspirerer Otto meget, og han opdager sin forkærlighed for temperament og slanke kvindeskikkelser, som fremover kommer til at pryde mange af hans malerier. Han bliver også interesseret i kunstnergruppen "Berliner Secession". Hans forsøg på at blive medlem mislykkes dog - han bliver afvist af bevægelsens formænd. Sammen med et par andre afviste malere grundlægger han derfor kunstnerbevægelsen "Neue Secession". Medlemmerne organiserer deres første udstilling under titlen: "Afvist af Berlin Secession". Efter udstillingen bliver han medlem af det berlinske kunstnerfællesskab "Die Brücke". Medlemmerne deler en lignende stil og en præference for dæmpede farver. Men hans kunstneriske liv skulle snart tage en drastisk drejning.
Maleren bliver indkaldt I 1915 blev maleren indkaldt til militærtjeneste. Et år tidligere havde Østrig-Ungarn erklæret krig mod Serbien. Otto bliver overført til fronten, først til Frankrig og derefter til Rusland. Et år før afslutningen på Første Verdenskrig blev Otto syg af lungebetændelse, som han kun lige overlevede. Efter krigens afslutning arbejder han for første gang som professor ved State Academy of Arts and Crafts i Breslau. Her sluttede han sig til medlemmerne af "Breslau Künstlerbohème", som afviste enhver borgerlig konformitet. Hans kone, som havde klædt ham på efter Breslau, blev skilt fra ham i 1921 og vendte tilbage til Berlin. To ægteskaber mere fulgte, men de blev hurtigt skilt. I 1930 blev Otto Mueller syg af tuberkulose og døde efter et par uger på en lungeklinik i Breslau. Hans værker blev udstillet på mange museer, selv efter hans død. Da nationalsocialisterne kom til magten, konfiskerede de 357 af hans malerier - hans værker blev fremover betragtet som "degenereret kunst". Efter krigen blev hans malerier udstillet igen for første gang på Kassel documenta.
Otto Mueller var en af de vigtigste tyske ekspressionistiske malere. Hans Sigøjnermappe med ni farvelitografier, som han udførte få år før sin død, betragtes i dag som højdepunktet i hans kunstneriske virke. Mappen blev til under en rejse til Sarajevo, hvor han blev optaget af sigøjnere og boede sammen med dem i et stykke tid. Otto blev født i 1874. Hans oprørske karaktertræk blev tydelige i en tidlig alder. Han forlod derfor gymnasiet uden at tage eksamen. Inden studierne kom han først i lære som litograf, men skiftede snart til kunstakademiet i Dresden. Det varede ikke længe, før den egensindige maler blev uvenner med en af sine professorer. Han nægtede gentagne gange at adlyde instruktioner. Efter to år i Dresden flyttede Otto Mueller til München og fortsatte sine studier på Royal Academy of Fine Arts. Men også her blev han hurtigt afskediget. Han arbejder som freelance nøgenmaler og gifter sig med en af sine modeller, Maria Mayerhofer. Sammen flytter det unge par fra München til Berlin.
Her opdager han Her opdager han de yndefulde skulpturer fra Wilhelm Lehmbruck på en udstilling. Han bliver venner med den kendte billedhugger. Wilhelms værker inspirerer Otto meget, og han opdager sin forkærlighed for temperament og slanke kvindeskikkelser, som fremover kommer til at pryde mange af hans malerier. Han bliver også interesseret i kunstnergruppen "Berliner Secession". Hans forsøg på at blive medlem mislykkes dog - han bliver afvist af bevægelsens formænd. Sammen med et par andre afviste malere grundlægger han derfor kunstnerbevægelsen "Neue Secession". Medlemmerne organiserer deres første udstilling under titlen: "Afvist af Berlin Secession". Efter udstillingen bliver han medlem af det berlinske kunstnerfællesskab "Die Brücke". Medlemmerne deler en lignende stil og en præference for dæmpede farver. Men hans kunstneriske liv skulle snart tage en drastisk drejning.
Maleren bliver indkaldt I 1915 blev maleren indkaldt til militærtjeneste. Et år tidligere havde Østrig-Ungarn erklæret krig mod Serbien. Otto bliver overført til fronten, først til Frankrig og derefter til Rusland. Et år før afslutningen på Første Verdenskrig blev Otto syg af lungebetændelse, som han kun lige overlevede. Efter krigens afslutning arbejder han for første gang som professor ved State Academy of Arts and Crafts i Breslau. Her sluttede han sig til medlemmerne af "Breslau Künstlerbohème", som afviste enhver borgerlig konformitet. Hans kone, som havde klædt ham på efter Breslau, blev skilt fra ham i 1921 og vendte tilbage til Berlin. To ægteskaber mere fulgte, men de blev hurtigt skilt. I 1930 blev Otto Mueller syg af tuberkulose og døde efter et par uger på en lungeklinik i Breslau. Hans værker blev udstillet på mange museer, selv efter hans død. Da nationalsocialisterne kom til magten, konfiskerede de 357 af hans malerier - hans værker blev fremover betragtet som "degenereret kunst". Efter krigen blev hans malerier udstillet igen for første gang på Kassel documenta.
Side 1 / 1