Vi befinder os i klassicismens maleriske epoke, som til dels ledsages af romantikken og den romantiske forvandlede opfattelse af billedkunstnerne. Hovedtrækkene i denne kunstneriske epoke er stærkt orienteret mod den italienske renæssance og den græsk-romerske oldtid. I det 18. og 19. århundrede opstod denne kunstneriske udtryksform i oplysningstiden og er kendetegnet ved idealer som fornuft og rationalitet, men også følelsesmæssighed og sanselighed. Gennem forskellige strømninger befinder vi os således i en tid, der er forsynet med forskellige idealer.
Richard Westall var en engelsk maler og illustrator. Han var stærkt orienteret mod den aktuelle neoklassiske stil og skabte yndefulde fantasikompositioner, som var meget efterspurgte på den tid. Han malede bl.a. malerier til John Boydells Shakespeare Gallery, var respekteret for sine portrætter med historisk og litterær baggrund, og han begejstrede især folk i samtiden med sine portrætter af Lord Byron. Den unge akvarelmaler, der er kendt for sine usædvanligt rige farveeffekter og graveringer, tilbragte sin tidlige barndom i Herford i England. Som barn flyttede den daværende kunstner til London, efter at hans mor døde, og hans far gik konkurs. Her begyndte Richard snart at uddanne sig til heraldisk sølvgraver, indtil hans hovedmæcen, Richard Payne Knight, i slutningen af det 18. århundrede kaldte ham en fremragende kunstner og vakte stor interesse for ham. Før han begyndte at male oliemaleri og akvarel, udgav denne begavede englænder raderinger, akvareller (nogle af dem trykt i farver) og mezzotints efter sine egne malerier eller tegninger. I de tidlige dage af denne kunst lavede han også nogle litografier. Han var akvarelmaler og produktiv illustrator af bøger, både skønlitteratur og poesi, og han var leder af en reform af figurmaleriet i sin tid. Samtidig var Thomas Girtin også ved at skabe en forandring i landskabsmaleriet. Westall's farvelægning blev i sin tid betragtet som ny og forbløffende, selv om han i vid udstrækning brugte uigennemsigtige pigmenter. Hans samtidige Thomas Gray. Byron, som beundrede hans arbejde meget, erklærede, at "penslen har slået poesien".
Westall var en mindre og slankere maler og havde et skrøbeligt helbred. I sine senere år var han dronning Victorias tegnemester og underviste hende i kunst som lærer i maleri og tegning. Hans arbejde som dronningens lærer var hans sidste professionelle beskæftigelse, inden han gik på pension og måtte sammen med en blind søster forsørges af hertuginden af Kent. Dette var således afslutningen på hans tid som maler og hans kunstneriske aktiviteter, som stadig inspirerer os den dag i dag.
Vi befinder os i klassicismens maleriske epoke, som til dels ledsages af romantikken og den romantiske forvandlede opfattelse af billedkunstnerne. Hovedtrækkene i denne kunstneriske epoke er stærkt orienteret mod den italienske renæssance og den græsk-romerske oldtid. I det 18. og 19. århundrede opstod denne kunstneriske udtryksform i oplysningstiden og er kendetegnet ved idealer som fornuft og rationalitet, men også følelsesmæssighed og sanselighed. Gennem forskellige strømninger befinder vi os således i en tid, der er forsynet med forskellige idealer.
Richard Westall var en engelsk maler og illustrator. Han var stærkt orienteret mod den aktuelle neoklassiske stil og skabte yndefulde fantasikompositioner, som var meget efterspurgte på den tid. Han malede bl.a. malerier til John Boydells Shakespeare Gallery, var respekteret for sine portrætter med historisk og litterær baggrund, og han begejstrede især folk i samtiden med sine portrætter af Lord Byron. Den unge akvarelmaler, der er kendt for sine usædvanligt rige farveeffekter og graveringer, tilbragte sin tidlige barndom i Herford i England. Som barn flyttede den daværende kunstner til London, efter at hans mor døde, og hans far gik konkurs. Her begyndte Richard snart at uddanne sig til heraldisk sølvgraver, indtil hans hovedmæcen, Richard Payne Knight, i slutningen af det 18. århundrede kaldte ham en fremragende kunstner og vakte stor interesse for ham. Før han begyndte at male oliemaleri og akvarel, udgav denne begavede englænder raderinger, akvareller (nogle af dem trykt i farver) og mezzotints efter sine egne malerier eller tegninger. I de tidlige dage af denne kunst lavede han også nogle litografier. Han var akvarelmaler og produktiv illustrator af bøger, både skønlitteratur og poesi, og han var leder af en reform af figurmaleriet i sin tid. Samtidig var Thomas Girtin også ved at skabe en forandring i landskabsmaleriet. Westall's farvelægning blev i sin tid betragtet som ny og forbløffende, selv om han i vid udstrækning brugte uigennemsigtige pigmenter. Hans samtidige Thomas Gray. Byron, som beundrede hans arbejde meget, erklærede, at "penslen har slået poesien".
Westall var en mindre og slankere maler og havde et skrøbeligt helbred. I sine senere år var han dronning Victorias tegnemester og underviste hende i kunst som lærer i maleri og tegning. Hans arbejde som dronningens lærer var hans sidste professionelle beskæftigelse, inden han gik på pension og måtte sammen med en blind søster forsørges af hertuginden af Kent. Dette var således afslutningen på hans tid som maler og hans kunstneriske aktiviteter, som stadig inspirerer os den dag i dag.
Side 1 / 2