Simon Vouet spillede en vigtig rolle for maleriet i Frankrig, da han introducerede den italienske barok til landet. Vouet lærte det grundlæggende i at male af sin far Laurent Vouet. Han blev hurtigt en kendt portrætmaler. I en tidlig alder af 14 år rejste han til England for at få en bestilling. Han rejste endelig til Konstantinopel i 1611 i baron af Sancys følge. Året efter rejste han til Italien. Vouet udviklede sin stil under sit ophold i Italien mellem 1612 og 1627. Vouet var et akademisk naturtalent. Han lærte hurtigt den barokstil, der var fremherskende i Italien på det tidspunkt. Han erhvervede sig bl.a. Caravaggios dramatisk leg med lys og skygge. Teknikken fra andre store italienske mestre som Paolo Veronese, Carracci, Guido Reni og Lanfranco har også påvirket hans stil. Vouets berømmelse voksede hurtigt, og han blev kendt uden for landets grænser. Hans vigtigste opgave i Rom var nok en altertavle til Peterskirken, som i dag kun er bevaret i fragmenter.
Hans berømmelse tiltrak sig også kong Ludvig XIII's opmærksomhed, og han fik Vouet udnævnt som den første kongelige maler i 1627. Som følge heraf vendte Vouet tilbage til Frankrig. I de næste 15 år dominerede han den franske kunstscene og var i stand til at få næsten alle større bestillinger. Han var ikke kun ansvarlig for portrætter i kongehuset. Vouet fik til opgave at udsmykke forskellige paladser, såsom Palais du Louvre, Palais du Luxembourg og forskellige andre paladser. Før Vouet vendte tilbage til Frankrig, var landet langt bagud i forhold til Italien i sin kunstneriske udvikling. Det gjorde ham til en af de vigtigste franske malere i det 18. århundrede. I sit atelier uddannede Vouet den næste generation af malere. Blandt hans elever var Charles le Brun, Valentin de Boulogne og hans senere svigersønner Michel Dorigny og Francois Tortebat.
Simon Vouet var gift i første ægteskab med Virginia de Vezzo, som var en berømt og talentfuld maler. Hun var også kendt for sin skønhed. Vouet brugte derfor ofte Virginia som model til afbildninger af madonnaer eller andre hellige kvinder i sine religiøse værker. Parret fik fem børn. Da Virginia døde, giftede Vouet sig igen to år senere. Med sin anden kone fik han yderligere 3 børn. En af hans sønner, Louis-René Vouet, og hans barnebarn Ludovico Dorigny blev også malere. Trods sin indflydelse kom Vouet aldrig ind i Académie Royale. Det siges at skyldes hans elev le Brun, som angiveligt var misundelig og misundelig.
Simon Vouet spillede en vigtig rolle for maleriet i Frankrig, da han introducerede den italienske barok til landet. Vouet lærte det grundlæggende i at male af sin far Laurent Vouet. Han blev hurtigt en kendt portrætmaler. I en tidlig alder af 14 år rejste han til England for at få en bestilling. Han rejste endelig til Konstantinopel i 1611 i baron af Sancys følge. Året efter rejste han til Italien. Vouet udviklede sin stil under sit ophold i Italien mellem 1612 og 1627. Vouet var et akademisk naturtalent. Han lærte hurtigt den barokstil, der var fremherskende i Italien på det tidspunkt. Han erhvervede sig bl.a. Caravaggios dramatisk leg med lys og skygge. Teknikken fra andre store italienske mestre som Paolo Veronese, Carracci, Guido Reni og Lanfranco har også påvirket hans stil. Vouets berømmelse voksede hurtigt, og han blev kendt uden for landets grænser. Hans vigtigste opgave i Rom var nok en altertavle til Peterskirken, som i dag kun er bevaret i fragmenter.
Hans berømmelse tiltrak sig også kong Ludvig XIII's opmærksomhed, og han fik Vouet udnævnt som den første kongelige maler i 1627. Som følge heraf vendte Vouet tilbage til Frankrig. I de næste 15 år dominerede han den franske kunstscene og var i stand til at få næsten alle større bestillinger. Han var ikke kun ansvarlig for portrætter i kongehuset. Vouet fik til opgave at udsmykke forskellige paladser, såsom Palais du Louvre, Palais du Luxembourg og forskellige andre paladser. Før Vouet vendte tilbage til Frankrig, var landet langt bagud i forhold til Italien i sin kunstneriske udvikling. Det gjorde ham til en af de vigtigste franske malere i det 18. århundrede. I sit atelier uddannede Vouet den næste generation af malere. Blandt hans elever var Charles le Brun, Valentin de Boulogne og hans senere svigersønner Michel Dorigny og Francois Tortebat.
Simon Vouet var gift i første ægteskab med Virginia de Vezzo, som var en berømt og talentfuld maler. Hun var også kendt for sin skønhed. Vouet brugte derfor ofte Virginia som model til afbildninger af madonnaer eller andre hellige kvinder i sine religiøse værker. Parret fik fem børn. Da Virginia døde, giftede Vouet sig igen to år senere. Med sin anden kone fik han yderligere 3 børn. En af hans sønner, Louis-René Vouet, og hans barnebarn Ludovico Dorigny blev også malere. Trods sin indflydelse kom Vouet aldrig ind i Académie Royale. Det siges at skyldes hans elev le Brun, som angiveligt var misundelig og misundelig.
Side 1 / 3