Théo Van Rysselberghe var en af de vigtigste belgiske malere inden for pointillismen, en stil, der tilskrives post-impressionismen. Han begyndte først at studere kunst på kunstakademiet i sin hjemby Gent. Senere gik han på kunstakademiet i Bruxelles sammen med James Ensor. Her blev han elev hos Jean-Francois Portaels. Portaels' nordafrikanske værker tilskyndede Van Rysselberghe til selv at foretage flere rejser til Nordafrika og Andalusien. Hans første offentlige udstilling fandt sted i Salon Brussels, med tydelig indflydelse fra Manet og Degas. Van Rysselberghe var også en af medstifterne af den belgiske kunstnerkreds Les XX, en gruppe af unge radikale kunstnere under kunstkritikeren Octave Maus' protektion.
Maus sendte Van Rysselberghe til Paris på talentjagt for Les XX. på grund af hans voksende forbindelser til den franske kunstscene. Det var her, at han første gang kom i kontakt med pointillismen, da han mødte Georges Seurat. Især Seurats maleri "En søndag eftermiddag på La Grande Jatte" havde gjort et dybt indtryk på ham. Året efter inviterede Rysselberghe Seurat til Les XX's salon, men den belgiske kunstscene kunne ikke forstå Rysselberghes fascination. Han lod sig dog ikke afskrække af dette. Han brød med realismen og introducerede pointillismen i Belgien sammen med Van Velde, Lemmen og flere andre malere. Han forblev mere eller mindre trofast mod denne stil i de følgende 20 år af sit virke. Efter sin ven og forbillede Seurats død brød han gradvist med denne teknik igen og lavede stadig længere penselstrøg. Samtidig blev hans malerier også meget mere farverige og lysere.
Han tilbragte de sidste år af sit liv sammen med sin kone Marie og deres datter Elizabeth i byen Saint-Clair ved Côte d'Azur. Hans ven og kollega Henri-Edmond Cross boede også i dette område. Han fik sin bolig tegnet af sin storebror, arkitekten Octave Van Rysselberghe, som også blev hans nabo. Fra da af begyndte Van Rysselberghe at løsrive sig mere og mere fra den kunstneriske scene i Bruxelles. Hans sene værker var oftere helliget den kvindelige nøgenhed, som f.eks. Four Bathers. Men landskabet ved Middelhavet og portrætter af hans kone, bror og datter blev lige så populære motiver.
Théo Van Rysselberghe var en af de vigtigste belgiske malere inden for pointillismen, en stil, der tilskrives post-impressionismen. Han begyndte først at studere kunst på kunstakademiet i sin hjemby Gent. Senere gik han på kunstakademiet i Bruxelles sammen med James Ensor. Her blev han elev hos Jean-Francois Portaels. Portaels' nordafrikanske værker tilskyndede Van Rysselberghe til selv at foretage flere rejser til Nordafrika og Andalusien. Hans første offentlige udstilling fandt sted i Salon Brussels, med tydelig indflydelse fra Manet og Degas. Van Rysselberghe var også en af medstifterne af den belgiske kunstnerkreds Les XX, en gruppe af unge radikale kunstnere under kunstkritikeren Octave Maus' protektion.
Maus sendte Van Rysselberghe til Paris på talentjagt for Les XX. på grund af hans voksende forbindelser til den franske kunstscene. Det var her, at han første gang kom i kontakt med pointillismen, da han mødte Georges Seurat. Især Seurats maleri "En søndag eftermiddag på La Grande Jatte" havde gjort et dybt indtryk på ham. Året efter inviterede Rysselberghe Seurat til Les XX's salon, men den belgiske kunstscene kunne ikke forstå Rysselberghes fascination. Han lod sig dog ikke afskrække af dette. Han brød med realismen og introducerede pointillismen i Belgien sammen med Van Velde, Lemmen og flere andre malere. Han forblev mere eller mindre trofast mod denne stil i de følgende 20 år af sit virke. Efter sin ven og forbillede Seurats død brød han gradvist med denne teknik igen og lavede stadig længere penselstrøg. Samtidig blev hans malerier også meget mere farverige og lysere.
Han tilbragte de sidste år af sit liv sammen med sin kone Marie og deres datter Elizabeth i byen Saint-Clair ved Côte d'Azur. Hans ven og kollega Henri-Edmond Cross boede også i dette område. Han fik sin bolig tegnet af sin storebror, arkitekten Octave Van Rysselberghe, som også blev hans nabo. Fra da af begyndte Van Rysselberghe at løsrive sig mere og mere fra den kunstneriske scene i Bruxelles. Hans sene værker var oftere helliget den kvindelige nøgenhed, som f.eks. Four Bathers. Men landskabet ved Middelhavet og portrætter af hans kone, bror og datter blev lige så populære motiver.
Side 1 / 2