Den danske maler Vilhelm Hammershoi fandt sine yndlingsmotiver i rummene i sin nuværende lejlighed: åbne dobbeltdøre eller vinduer, sollys, der falder ind i de sparsomt møblerede rum, kastede skygger på væggen eller endda hans kone fordybet i en huslig aktivitet. Hans søster eller hans mor med hendes karakteristiske kyse dukker også op igen og igen i hans malerier. Når man ser på hans værker gennem årene, kan man se hustruen Frederikke ældes.
Vilhelm Hammershoi Vilhelm Hammershoi kom fra en højborgerlig familie, men han ønskede ikke at blive købmand som sin far. Han blev født i København i 1864, tog tegneundervisning som barn og studerede senere på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Den københavnske kunstscene havde ikke meget til overs for hans melankolske, stille interiører og genrescener, og hans første billeder blev afvist. Sammen med en kammerat skabte han derfor sine egne udstillingsmuligheder og grundlagde "Den Frie Udstilling", en slags dansk løsrivelse. Allerede i 1889 udstillede han et par værker for Danmark på den store verdensudstilling i Paris. Hans interiør synes at have været påvirket af de franske Nabis, og det var netop i deres første år, at han opholdt sig i den franske hovedstad. Men de klare farver, som Nabis'erne ynder at bruge i deres malerier, er ikke hans ting. Han elsker de dæmpede farvers melankoli, men indimellem bruger han også farve- eller lysaccenter. For eksempel når en solstråle falder på vinduesrammen i en mørk baggård. Et tegn på håb? Det nordiske temperament? I nogle af hans malerier bliver man mindet om værker af Edward Hopper. Men hvor sidstnævnte er langt mere rodfæstet i det 20. århundredes moderne verden, synes Hammershois værker at være faldet ud af tiden, underligt stille. Det er ikke uden grund, at han i dag kaldes den "danske Vermeer". Hans malerier bevarer deres mystik. De virker symbolsk ladede uden at være påtrængende.
Vilhelm Hammershoi Vilhelm Hammershoi beundrer især den store amerikanske KUNSTNERREPLACE0s værker. Under et flere måneder langt ophold i London ønsker han at møde ham, men det lykkes ikke. Så Hammershoi fortsætter med at arbejde som i hemmelighed, og efterhånden bliver hans arbejde berømt. Selv den store impresario Sergei Djagilev, grundlæggeren af de banebrydende "Ballets Russes", købte to malerier af ham. Den berlinske galleriejer og kunsthandler Paul Cassirer udstillede ham også i sine lokaler i Hamborg. Hammershoi, der var et højt respekteret medlem af Kunstakademiet i København, tilbragte sine sidste år med at male inden for sine vante fire vægge. Kun sjældent malede han melankolske, forladte by- eller havnemotiver i København, London eller Rom, men det blev han ikke kendt for. Efter hans død i 1916 af kræft blev hans arbejde i første omgang glemt uden for Danmark i mange årtier. Det var først i 1990'erne, at hans enestående stemningsfulde malerier blev genopdaget. I dag betragtes Vilhelm Hammershoi som en af de vigtigste repræsentanter for symbolismen.
Den danske maler Vilhelm Hammershoi fandt sine yndlingsmotiver i rummene i sin nuværende lejlighed: åbne dobbeltdøre eller vinduer, sollys, der falder ind i de sparsomt møblerede rum, kastede skygger på væggen eller endda hans kone fordybet i en huslig aktivitet. Hans søster eller hans mor med hendes karakteristiske kyse dukker også op igen og igen i hans malerier. Når man ser på hans værker gennem årene, kan man se hustruen Frederikke ældes.
Vilhelm Hammershoi Vilhelm Hammershoi kom fra en højborgerlig familie, men han ønskede ikke at blive købmand som sin far. Han blev født i København i 1864, tog tegneundervisning som barn og studerede senere på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Den københavnske kunstscene havde ikke meget til overs for hans melankolske, stille interiører og genrescener, og hans første billeder blev afvist. Sammen med en kammerat skabte han derfor sine egne udstillingsmuligheder og grundlagde "Den Frie Udstilling", en slags dansk løsrivelse. Allerede i 1889 udstillede han et par værker for Danmark på den store verdensudstilling i Paris. Hans interiør synes at have været påvirket af de franske Nabis, og det var netop i deres første år, at han opholdt sig i den franske hovedstad. Men de klare farver, som Nabis'erne ynder at bruge i deres malerier, er ikke hans ting. Han elsker de dæmpede farvers melankoli, men indimellem bruger han også farve- eller lysaccenter. For eksempel når en solstråle falder på vinduesrammen i en mørk baggård. Et tegn på håb? Det nordiske temperament? I nogle af hans malerier bliver man mindet om værker af Edward Hopper. Men hvor sidstnævnte er langt mere rodfæstet i det 20. århundredes moderne verden, synes Hammershois værker at være faldet ud af tiden, underligt stille. Det er ikke uden grund, at han i dag kaldes den "danske Vermeer". Hans malerier bevarer deres mystik. De virker symbolsk ladede uden at være påtrængende.
Vilhelm Hammershoi Vilhelm Hammershoi beundrer især den store amerikanske KUNSTNERREPLACE0s værker. Under et flere måneder langt ophold i London ønsker han at møde ham, men det lykkes ikke. Så Hammershoi fortsætter med at arbejde som i hemmelighed, og efterhånden bliver hans arbejde berømt. Selv den store impresario Sergei Djagilev, grundlæggeren af de banebrydende "Ballets Russes", købte to malerier af ham. Den berlinske galleriejer og kunsthandler Paul Cassirer udstillede ham også i sine lokaler i Hamborg. Hammershoi, der var et højt respekteret medlem af Kunstakademiet i København, tilbragte sine sidste år med at male inden for sine vante fire vægge. Kun sjældent malede han melankolske, forladte by- eller havnemotiver i København, London eller Rom, men det blev han ikke kendt for. Efter hans død i 1916 af kræft blev hans arbejde i første omgang glemt uden for Danmark i mange årtier. Det var først i 1990'erne, at hans enestående stemningsfulde malerier blev genopdaget. I dag betragtes Vilhelm Hammershoi som en af de vigtigste repræsentanter for symbolismen.
Side 1 / 2