William Turner anses for at være en mester i lys og en mester i at skildre vand. Her viser kunstneren os nu i "Luzern fra søen" byens silhuet på afstand. Søen kan hverken genkendes på sin farve eller på bølgerne. Alligevel kan man ved første øjekast se, at byen ligger ved Luzernsøen, og at vandet har rollen som et spejl. Mægtige bygninger på promenaden og tårne afspejles på vandoverfladen som en blå sløring. På denne måde giver de søen dybde og perspektiv. Maleren ser ud til at være på en båd midt på søen, og han giver beskueren af maleriet samme syn. Det blålige spejlbillede, som synes at strække sig til beskueren af maleriet, bygger bro over afstanden mellem midten af søen og bredden. I kontrast til den schweiziske bys stenvidner sætter Turner det omkringliggende bjerglandskab i et næsten overnaturligt lys: Selv brystværnet og muren på den højre bakke synes at smelte sammen med den ligeledes gennemsigtige himmel. Som kontrast til denne væg, der ligner en krone, er byen og bjergene i venstre side af billedet tegnet næsten identisk med blå farve. De svarer således til spejlbilledet på vandet og lader det betragtende blik vandre roligt hen over billedet.

På trods af den ro, som dette kunstværk giver beskueren, er mennesket ikke udeladt. Vi ser fiskere i midten af søen i gang med deres arbejde og kvinder i den forreste venstre del af billedet, der vasker tøj. Forskellige røde og blå beklædningsgenstande skiller sig bogstaveligt talt ud fra den fine akvarel for øjet: de understreger således betydningen af menneskeligt arbejde i samspil med vand.

Den engelske maler var langt forud for impressionisterne og forstod at fange sit publikum med opløsende konturer, slørede former og mesterligt fanget lys. På denne måde opnår Turner en tilstand af suspension, der sætter fantasien i gang. Maleriets tiltrækningskraft udfolder sig i et samspil mellem delikatesse og håndgribelig aktivitet, mellem antydet form og detaljeret gengivelse.

---

Luzern fra søen · Joseph Mallord William Turner