Med dette oliemaleri skaber barokkunstneren Rembrandt et værk af stor suggestiv kraft. Billedet er opdelt i to dele: To tredjedele af den venstre halvdel er domineret af mørke, rige farver. Her står den dramatisk revnede himmel med tunge skyer i kontrast til naturens ro, som afbalanceres af mørke, varme jordfarver.
Hvis du derimod ser på den højre tredjedel fra top til bund, fanger lyset straks dit blik. Den blå himmel med hvide skyer afspejler sig i et roligt flodlandskab, der bevæger sig roligt. Dette spejlbillede virker bevægende, lyst og venligt. Det giver sceneriet en livlighed, som møllen tager det op igen. Møllen er faktisk det majestætiske blikfang og omdrejningspunktet i dette oliemaleri. Den er placeret midt på klippefremspringet som på en trone. Dens vinger, som vender sig til beskueren sidelæns, rejser sig op mod himlen i en dejlig diagonal retning. Samtidig er de takket være solen badet i et mildt lyserødt lys, der svarer til de fine nuancer, som kan ses på himlen.

Den måde, hvorpå kunstneren placerer sit motiv, siger noget om den betydning, som Rembrandt tillægger møllen. Som maskiner, der drives af vindkraft, er møller maskiner, som mennesker har brugt i 4.000 år i forskellige regioner i verden. Det er også interessant at vide, at Rembrandt van Rijn, den mest berømte hollandske maler i sin tid, blev født som ottende barn af et møllerpar. Hans mor stammede fra en bagerfamilie. Kunstneren kan således også have haft en personlig tilknytning til emnet.
Den mølle, som Rembrandt har placeret i handlingen, fungerer således som et teknisk mesterværk, men også ved bevægelsen, som er håndgribelig for beskueren.

Dette står i kontrast til den omgivende naturs ro og bestandighed, som f.eks. klippen, der rager voldsomt ud i flodens løb, ikke ulig en borgmur. Møllen er således et symbol på befolkningens liv: den drives af vinden. Takket være den kan mølleren male hvede, der kan genereres energi. Det er umuligt at forestille sig et menneskeliv uden møllen. Derfor tildeler Rembrandt den et sted, der er synligt på afstand, og som også er oplyst.

Natur, menneske og vindmølle Hvordan forholder det sig til mennesket selv i denne verden af natur og menneskeskabte maskiner? Det er interessant at se, at Rembrandt placerer mennesker i billedet, men i en underordnet position. Vi ser voksne og børn, der bevæger sig ned ad en bred sti mod flodbredden. En kvinde knæler ved floden og ser ud til at vaske tøj. En mand er stadig på stien med et barn ved hånden, lidt til venstre for den malede mølle ovenfor. Ikke uvæsentlig er desuden manden, der sidder i en pram i maleriets nederste højre hjørne. Båden med foldet sejl sejler roligt ud af billedet. Den følger således bevægelsen af vindmøllernes vinger og kan også forlænges diagonalt i forhold til den beskrevne bevægelse.

I det svage kan man i det fjerne se en by på flodbredden. Dens kirketårn rejser sig op i den mørke aftenhimmel. Ellers fortsætter den udefinerede landsby i en frodig flodslette, der på charmerende vis afspejler sig i vandets overflade.

Rembrandt er kendt som portrætmaler og maler af selvportrætter. Ikke desto mindre er hans naturmalerier af særlig interesse. Karakteristiske træk som perspektiv og fascinerende lys- og skyggespil kan ses smukt i især dette mesterværk. At naturen indtog en vigtig plads i barokmenneskenes tankegang, kan ses på dette maleri. Farvepaletten er begrænset til jordfarver og blå til grågrønne, grå og sorte farver. Det er netop denne begrænsning, der gør Rembrandts mesterværk så tiltalende.

---

Møllen · Rembrandt van Rijn