Under de hviskende skygger i de belgiske landskaber, på det beskedne dansegulv i Sint-Jans-Molenbeek, begyndte Eugène Jules Joseph Baron Laermans' bemærkelsesværdige liv den 22. oktober 1864. Et liv præget af udfordringer og udholdenhed, som viser sig at være en tidløs kilde til inspiration for hvert af vores kunsttryk i høj kvalitet. Laermans' tidlige barndomskamp med meningitis berøvede ham måske nok hørelsen og til en vis grad talen, men det tændte en uslukkelig ild i ham for at indfange verden gennem sine øjne og sit hjerte. I dette finder vi kimen til hans livslange passion for maleri. Han indså, at hans øjne og hænder kunne spille de melodier, som hans ører ikke kunne høre. I 1887 fulgte han denne erkendelse og indskrev sig på det prestigefyldte Académie Royale des Beaux-Arts. Hans uddannelse under den fremtrædende Jean Francois Portaels og hans begejstring for Félicien Rops's værker lagde grunden til hans kunst.
Ikke mindre formende var Ikke mindre formativ var indflydelsen fra Charles Baudelaires litterære skatte, som fik Laermans til at slutte sig til den dekadente bevægelse i 1890 og skabe illustrationer til Baudelaires bog Les Fleurs du mal. Denne kreative periode blev efterfulgt af en kunstnerisk drejning, der førte ham tættere på Bruegel og skildringen af almindelige mennesker - undertrykte arbejdere, fattige bønder. Det var billeder med en så slående kraft, at de blev betragtet som "foruroligende karikaturer". Vi finder deres spor i de kunsttryk, vi gengiver med omhu og ærbødighed. 1922 markerede endnu et vendepunkt i Laermans' liv, da han blev optaget i Det Kongelige Akademi for Videnskab, Litteratur og Skønne Kunster i Belgien. Men det var ikke kun triumfer, der prægede hans liv. Da hans syn svigtede, trak Laermans sig også tilbage fra sit elskede maleri og erklærede: "Jeg er ikke længere Laermans." I en tragisk ironi blev den mand, der havde set så meget af sin verden gennem sine øjne, til sidst omsluttet af mørke. I Wemmel, et idyllisk hjørne af Belgien, mindes en mur - "Laermansmuur" - et af hans heroiske øjeblikke. Historien fortæller, at Laermans reddede en druknende mand i sin studietid. I dag minder den hvidkalkede mur i sin enkelhed og elegance om den stil, man finder i mange af hans malerier. Laermans' liv og hans værker, som alle kunsttryk i vores samling vidner om, er en højtidelig hyldest til menneskelig udholdenhed, til den ukuelige styrke, der hviler i hver eneste af os. De er en afspejling af hans ekstraordinære rejse og arv - en historie, der lever videre i hver af os, hver gang vi ser på et af hans kunsttryk.
Under de hviskende skygger i de belgiske landskaber, på det beskedne dansegulv i Sint-Jans-Molenbeek, begyndte Eugène Jules Joseph Baron Laermans' bemærkelsesværdige liv den 22. oktober 1864. Et liv præget af udfordringer og udholdenhed, som viser sig at være en tidløs kilde til inspiration for hvert af vores kunsttryk i høj kvalitet. Laermans' tidlige barndomskamp med meningitis berøvede ham måske nok hørelsen og til en vis grad talen, men det tændte en uslukkelig ild i ham for at indfange verden gennem sine øjne og sit hjerte. I dette finder vi kimen til hans livslange passion for maleri. Han indså, at hans øjne og hænder kunne spille de melodier, som hans ører ikke kunne høre. I 1887 fulgte han denne erkendelse og indskrev sig på det prestigefyldte Académie Royale des Beaux-Arts. Hans uddannelse under den fremtrædende Jean Francois Portaels og hans begejstring for Félicien Rops's værker lagde grunden til hans kunst.
Ikke mindre formende var Ikke mindre formativ var indflydelsen fra Charles Baudelaires litterære skatte, som fik Laermans til at slutte sig til den dekadente bevægelse i 1890 og skabe illustrationer til Baudelaires bog Les Fleurs du mal. Denne kreative periode blev efterfulgt af en kunstnerisk drejning, der førte ham tættere på Bruegel og skildringen af almindelige mennesker - undertrykte arbejdere, fattige bønder. Det var billeder med en så slående kraft, at de blev betragtet som "foruroligende karikaturer". Vi finder deres spor i de kunsttryk, vi gengiver med omhu og ærbødighed. 1922 markerede endnu et vendepunkt i Laermans' liv, da han blev optaget i Det Kongelige Akademi for Videnskab, Litteratur og Skønne Kunster i Belgien. Men det var ikke kun triumfer, der prægede hans liv. Da hans syn svigtede, trak Laermans sig også tilbage fra sit elskede maleri og erklærede: "Jeg er ikke længere Laermans." I en tragisk ironi blev den mand, der havde set så meget af sin verden gennem sine øjne, til sidst omsluttet af mørke. I Wemmel, et idyllisk hjørne af Belgien, mindes en mur - "Laermansmuur" - et af hans heroiske øjeblikke. Historien fortæller, at Laermans reddede en druknende mand i sin studietid. I dag minder den hvidkalkede mur i sin enkelhed og elegance om den stil, man finder i mange af hans malerier. Laermans' liv og hans værker, som alle kunsttryk i vores samling vidner om, er en højtidelig hyldest til menneskelig udholdenhed, til den ukuelige styrke, der hviler i hver eneste af os. De er en afspejling af hans ekstraordinære rejse og arv - en historie, der lever videre i hver af os, hver gang vi ser på et af hans kunsttryk.
Side 1 / 1