Max Kurzweil kom fra en meget velhavende familie, hans far var ejer af en sukkerfabrik i Mähren. Efter salget af fabrikken flyttede familien til Wien, og hans far gik på pension. Max' ekstraordinære kunstneriske talent blev tydeligt i en tidlig alder, og han var i stand til at blive opmuntret takket være familiens optimale økonomiske situation. Max tog eksamen fra gymnasiet og studerede på kunstakademiet i Wien fra 1886 til 1892. Her blev han bl.a. undervist af den tysk-østrigske maler Christian Griepenkerl og den berømte østrigske "Orientmaler" Leopold Karl Müller. "Orient-Müller" rejste igen og igen til Egypten og nedfældede sine indtryk af det fascinerende liv og landskab i akvareller og oliemalerier.
Han studerede i Wien. Hans studier i Wien blev efterfulgt af et ophold på Julien-akademiet i Paris i 1892. Her studerede Max Kurzweil i to år. Max Kurzweils første værker blev allerede udstillet med succes og fik stor anerkendelse. Han blev en kendt østrigsk maler og grafiker i Art Nouveau-perioden og malede for eksempel "Dame i gul kjole". "Smeden" og "Fiskeren". Snart satte han lys og farve i centrum for sit arbejde. Det førte ham logisk nok til impressionismen, som fra anden halvdel af det 19. århundrede og frem havde stor indflydelse på fransk malerkunst. Efter dette forbillede skabte Max Kurzweil tilsvarende lysgennemstrømmede landskabsindtryk. I Wien blev han i 1896 tildelt den "Lille Gyldne Statsmedalje" for sit maleri "Genesen", som han skabte i Bretagne. Den bøhmiske maler, grafiker og kunsthåndværker Emil Orlik (1870-1932) introducerede ham til japanske træsnit. Max Kurzweil skabte flere træsnit i 1903, f.eks. "Puden" og "Siddende nøgen", baseret på denne billedreproduktionsteknik. Nogle af hans træsnit er påvirket af den ekspressionistiske stil, som bredte sig i slutningen af det 19. århundrede. På det tidspunkt var Max Kurzweil især inspireret af de sensationelle værker af den norske maler Edvard Munch (1863-1944) og den schweiziske Ferdinand Hodler (1853-1918).
Kortweil I 1895 giftede Max Kurzweil sig med datteren af viceborgmesteren i den bretonske havneby Concarneau, en kvinde af stor skønhed. Hans kone tjente ofte som model for hans tegninger og træsnit. På det tidspunkt malede han for eksempel "Port of Concarneau" og "The Pond". Men desværre blev det ikke et lykkeligt ægteskab. Max og Marie-Josephine Marthe forblev barnløse og boede til sidst hver for sig. Hans kone følte sig slet ikke hjemme i Wien og længtes efter at vende tilbage til sit franske hjemland. Max Kurzweil underviste i tegning og maleri på kvindeakademiet i Wien fra 1909. Han led af melankoli hele sit liv. Sammen med sin malerelev Helene Heger tog han derfor sit eget liv i maj 1916. Max havde en affære med denne unge kvinde, hvilket var en stor psykisk belastning for ham. Han så selvmordet i sit eget atelier som den eneste udvej for dem begge.
Max Kurzweil kom fra en meget velhavende familie, hans far var ejer af en sukkerfabrik i Mähren. Efter salget af fabrikken flyttede familien til Wien, og hans far gik på pension. Max' ekstraordinære kunstneriske talent blev tydeligt i en tidlig alder, og han var i stand til at blive opmuntret takket være familiens optimale økonomiske situation. Max tog eksamen fra gymnasiet og studerede på kunstakademiet i Wien fra 1886 til 1892. Her blev han bl.a. undervist af den tysk-østrigske maler Christian Griepenkerl og den berømte østrigske "Orientmaler" Leopold Karl Müller. "Orient-Müller" rejste igen og igen til Egypten og nedfældede sine indtryk af det fascinerende liv og landskab i akvareller og oliemalerier.
Han studerede i Wien. Hans studier i Wien blev efterfulgt af et ophold på Julien-akademiet i Paris i 1892. Her studerede Max Kurzweil i to år. Max Kurzweils første værker blev allerede udstillet med succes og fik stor anerkendelse. Han blev en kendt østrigsk maler og grafiker i Art Nouveau-perioden og malede for eksempel "Dame i gul kjole". "Smeden" og "Fiskeren". Snart satte han lys og farve i centrum for sit arbejde. Det førte ham logisk nok til impressionismen, som fra anden halvdel af det 19. århundrede og frem havde stor indflydelse på fransk malerkunst. Efter dette forbillede skabte Max Kurzweil tilsvarende lysgennemstrømmede landskabsindtryk. I Wien blev han i 1896 tildelt den "Lille Gyldne Statsmedalje" for sit maleri "Genesen", som han skabte i Bretagne. Den bøhmiske maler, grafiker og kunsthåndværker Emil Orlik (1870-1932) introducerede ham til japanske træsnit. Max Kurzweil skabte flere træsnit i 1903, f.eks. "Puden" og "Siddende nøgen", baseret på denne billedreproduktionsteknik. Nogle af hans træsnit er påvirket af den ekspressionistiske stil, som bredte sig i slutningen af det 19. århundrede. På det tidspunkt var Max Kurzweil især inspireret af de sensationelle værker af den norske maler Edvard Munch (1863-1944) og den schweiziske Ferdinand Hodler (1853-1918).
Kortweil I 1895 giftede Max Kurzweil sig med datteren af viceborgmesteren i den bretonske havneby Concarneau, en kvinde af stor skønhed. Hans kone tjente ofte som model for hans tegninger og træsnit. På det tidspunkt malede han for eksempel "Port of Concarneau" og "The Pond". Men desværre blev det ikke et lykkeligt ægteskab. Max og Marie-Josephine Marthe forblev barnløse og boede til sidst hver for sig. Hans kone følte sig slet ikke hjemme i Wien og længtes efter at vende tilbage til sit franske hjemland. Max Kurzweil underviste i tegning og maleri på kvindeakademiet i Wien fra 1909. Han led af melankoli hele sit liv. Sammen med sin malerelev Helene Heger tog han derfor sit eget liv i maj 1916. Max havde en affære med denne unge kvinde, hvilket var en stor psykisk belastning for ham. Han så selvmordet i sit eget atelier som den eneste udvej for dem begge.
Side 1 / 1