Egon Schiele tiltrak sig opmærksomhed som barn med sit usædvanlige tegnetalent; akademiske præstationer var ikke vigtige for ham. Han var fast besluttet på at male og fyldte sine skitsebøger med indtryk fra sine nærmeste omgivelser. Som søn af en stationsforstander var han i begyndelsen optaget af motiver af jernbaner og lokomotiver. Endelig vovede han sig som ung kunstner selvsikkert ind på den østrigske kunstscene. Fuld af optimisme og opmuntret af sin kunstlærer Ludwig Karl Strauch begyndte Egon Schiele at studere på Kunstakademiet i Wien i vinterhalvåret 1906/07. Han ansøgte forgæves med sine første værker om deltagelse i München-secessionens forårsudstilling i 1908, men heldigvis fik Egon Schiele med aktiv støtte fra kendte malere mulighed for at udstille som ung kunstner i Augustiner Chorherrenstift i Klosterneuburg.
På Wiens kunstakademi grundlagde Egon Schiele en "New Art Group" med studiekammerater, som var venner. Han var træt af kun at blive uddannet efter fuldstændig forældede metoder. Egon Schiele følte dybt inde i sig selv en trang til at gå nye veje og prøve helt uventede ting af med maleriets midler. Det var vigtigt for ham og gruppens medlemmer at deltage aktivt i internationale udstillinger. Deres værker skal ikke samle støv i atelieret, men udstilles offentligt.
Egon Schieles nøgenmalerier vakte i begyndelsen forargelse og afvisning. Hvor vover en maler at vise sådanne næsten pornografiske afbildninger af nøgne kroppe i offentligheden! Men han var altid optaget af realistisk kunst. Ligesom de andre repræsentanter for ekspressionismen afviste han den naturtro gengivelse af virkeligheden. Som kunstner gik Egon Schiele i retning af en abstrakt fortolkning af virkeligheden; han ønskede at vise autentiske følelser hos kvinder, mænd, børn og par. Ud over akvarel-, blæk- og oliefarver brugte han også blyanter til sine erotiske, men fint skitserede nøgenbilleder. Han brugte ofte meget stærke, lysende toner. Den østrigske kunstmaler Gustav Klimt, der også var modstander af den officielle akademisme på datidens kunstskoler, havde for længst fået kendskab til Egon Schiele. Begge kunstnere var bundet af et tæt kunstnerisk venskab og profiterede samtidig af hinanden i deres arbejde. Schieles selvportrætter vidner om maleren og grafikerens uimodståelige skabertrang. Det er forbløffende, hvor mange værker han skabte på blot få år. Som en fremragende repræsentant for ekspressionismen havde Egon Schiele desværre kun en kort kreativ og levetid, som han udnyttede intensivt.
Egon Schiele tiltrak sig opmærksomhed som barn med sit usædvanlige tegnetalent; akademiske præstationer var ikke vigtige for ham. Han var fast besluttet på at male og fyldte sine skitsebøger med indtryk fra sine nærmeste omgivelser. Som søn af en stationsforstander var han i begyndelsen optaget af motiver af jernbaner og lokomotiver. Endelig vovede han sig som ung kunstner selvsikkert ind på den østrigske kunstscene. Fuld af optimisme og opmuntret af sin kunstlærer Ludwig Karl Strauch begyndte Egon Schiele at studere på Kunstakademiet i Wien i vinterhalvåret 1906/07. Han ansøgte forgæves med sine første værker om deltagelse i München-secessionens forårsudstilling i 1908, men heldigvis fik Egon Schiele med aktiv støtte fra kendte malere mulighed for at udstille som ung kunstner i Augustiner Chorherrenstift i Klosterneuburg.
På Wiens kunstakademi grundlagde Egon Schiele en "New Art Group" med studiekammerater, som var venner. Han var træt af kun at blive uddannet efter fuldstændig forældede metoder. Egon Schiele følte dybt inde i sig selv en trang til at gå nye veje og prøve helt uventede ting af med maleriets midler. Det var vigtigt for ham og gruppens medlemmer at deltage aktivt i internationale udstillinger. Deres værker skal ikke samle støv i atelieret, men udstilles offentligt.
Egon Schieles nøgenmalerier vakte i begyndelsen forargelse og afvisning. Hvor vover en maler at vise sådanne næsten pornografiske afbildninger af nøgne kroppe i offentligheden! Men han var altid optaget af realistisk kunst. Ligesom de andre repræsentanter for ekspressionismen afviste han den naturtro gengivelse af virkeligheden. Som kunstner gik Egon Schiele i retning af en abstrakt fortolkning af virkeligheden; han ønskede at vise autentiske følelser hos kvinder, mænd, børn og par. Ud over akvarel-, blæk- og oliefarver brugte han også blyanter til sine erotiske, men fint skitserede nøgenbilleder. Han brugte ofte meget stærke, lysende toner. Den østrigske kunstmaler Gustav Klimt, der også var modstander af den officielle akademisme på datidens kunstskoler, havde for længst fået kendskab til Egon Schiele. Begge kunstnere var bundet af et tæt kunstnerisk venskab og profiterede samtidig af hinanden i deres arbejde. Schieles selvportrætter vidner om maleren og grafikerens uimodståelige skabertrang. Det er forbløffende, hvor mange værker han skabte på blot få år. Som en fremragende repræsentant for ekspressionismen havde Egon Schiele desværre kun en kort kreativ og levetid, som han udnyttede intensivt.
Side 1 / 11