"Ishavet" er et af Caspar David Friedrichs mest berømte malerier. Brudte isplader, der ser brune, grønne og gule ud, er skubbet oven på hinanden og danner en takkede, trekantet form, der uundgåeligt tiltrækker beskuerens blik. Først sent opdager han, at der er noget andet gemt i isen: et forlist sejlskib. Kun den udsmykkede agterstavn er tydeligt synlig, og et andet sted falder masten og en del af et sejl også farvemæssigt ind i isen. Billedets detaljer er velvalgte. Beskueren tror, at han står direkte foran de trappelignende isplader, der er stablet op. Farven med de brune toner giver indtryk af et fast, slet ikke skrøbeligt, krystallinsk materiale, som man normalt forestiller sig is. Dens styrke understreges yderligere af dette.

På den ene side virker billedet øde. Den viser naturens enorme voldsomhed, som mennesket ikke har nogen chance imod. Dette tema findes ofte i Friedrichs malerier. Men der er også nok farver i billedet, så "Eismeer" slet ikke virker dystert. Tværtimod. På grund af den mesterlige komposition trækkes beskuerens blik fra den tunge, brune nederste del længere og længere opad, hvor den bliver lysere, isen skinner næsten gennemsigtigt blåligt, indtil den når helt til tops, hvor skydækket på himlen rives op og en håbefuld blå farve kommer til syne.

Det menes, at maleriet har en historisk baggrund. I 1819/20 fandt en ekspedition sted for at finde Nordvestpassagen mellem Atlanterhavet og Stillehavet. Det var hverken det første eller sidste forsøg, og indtil nu var alle forsøgene mislykkedes. Det samme var William Edward Parrys ekspedition, som var inspirationen til maleriet. Situationen var den, at et af skibene blev presset mod land af isflagerne og næsten kæntrede. Jeg er ret sikker på, at Frederick kendte rejseberetningen og et kobberstik af den nært forestående katastrofe. Han kopierede dog ikke blot afbildningerne, men gik videre med dem.

---

Det arktiske hav · Caspar David Friedrich
Hamburg, Kunsthalle / akg-images