I "guldalderen" var det ikke kun den indenlandske økonomi, der blomstrede i Nederlandene. I 1650 arbejdede godt 700 malere i det nuværende Holland og skabte en utrolig rigdom af kunstværker. Der kom op til 70.000 værker om året på markedet. Mange af dem blev eksporteret eller ødelagt under krigene i det 19. og 20. århundrede. Kunstnernes navne er også ofte blevet glemt i mellemtiden. Jan van Goyen blev sparet for denne skæbne, selv om han ellers ikke var særlig heldig i livet. Manden, der i dag betragtes som en af pionererne inden for hollandsk landskabsmaleri, blev født i Leiden i 1596. Hans far var håndværker, hans mor var husmor. Det faktum, at han modtog kunstundervisning i en ung alder på trods af denne ydmyge baggrund, viser, at hans store talent allerede var tydeligt som barn.
Fra han var ti år gammel, blev han systematisk uddannet og gik på flere mesterskoler. Da hans forældre var mere praktisk indstillede, blev han først uddannet som glasmaler. Glasmaleri var et respekteret og lukrativt håndværk på den tid. Jan var dog sandsynligvis anderledes end resten af familien og ønskede ikke at lære et håndværk, men at skabe kunst. Han besluttede derfor tidligt at blive landskabsmaler. Derfor flyttede han til Hoorn i det østlige Holland, hvor han blev undervist af Willem Gerritsz.
Denne periode blev efterfulgt af en ustabil fase, hvor van Goyen rejste meget og mødte sin kommende kone. Fra 1618 skulle han forsørge en familie, og hans indkomst som maler var ikke tilstrækkelig. Han forsøgte sig derfor som kunsthandler og ejendomsmægler og til sidst endda som tulipanspekulant. Det, der virker mærkeligt i dag, var meget moderne på den tid. Tulipaner var datidens Bitcoins. Økonomisk set var van Goyen imidlertid ikke succesfuld, og han døde i gæld i Haag i 1656.
Heldigvis for eftertiden forhindrede hans økonomiske problemer ham heldigvis ikke i at udvikle sig konstant som kunstner og samtidig være enormt produktiv. Van der Goyen efterlod sig omkring 1.200 værker. Kenderne beskriver hans stil som spændingsfyldt, og særligt karakteristisk er de perspektiviske diagonaler, der spilles op mod horisontens vandrette horisont. I dag anses han sammen med Salomon van Ruysdael og Pieter de Molyn for at være den vigtigste repræsentant for det tonale landskabsmaleri. Blandt hans mest kendte værker kan nævnes "Udsigt over Merwede ved Dordrecht", malet omkring 1660, maleriet "Haarlem-havet", der er ca. fire år yngre, og "Sommer ved floden", hvis original er udstillet i Old Masters Picture Gallery i Dresden.
I "guldalderen" var det ikke kun den indenlandske økonomi, der blomstrede i Nederlandene. I 1650 arbejdede godt 700 malere i det nuværende Holland og skabte en utrolig rigdom af kunstværker. Der kom op til 70.000 værker om året på markedet. Mange af dem blev eksporteret eller ødelagt under krigene i det 19. og 20. århundrede. Kunstnernes navne er også ofte blevet glemt i mellemtiden. Jan van Goyen blev sparet for denne skæbne, selv om han ellers ikke var særlig heldig i livet. Manden, der i dag betragtes som en af pionererne inden for hollandsk landskabsmaleri, blev født i Leiden i 1596. Hans far var håndværker, hans mor var husmor. Det faktum, at han modtog kunstundervisning i en ung alder på trods af denne ydmyge baggrund, viser, at hans store talent allerede var tydeligt som barn.
Fra han var ti år gammel, blev han systematisk uddannet og gik på flere mesterskoler. Da hans forældre var mere praktisk indstillede, blev han først uddannet som glasmaler. Glasmaleri var et respekteret og lukrativt håndværk på den tid. Jan var dog sandsynligvis anderledes end resten af familien og ønskede ikke at lære et håndværk, men at skabe kunst. Han besluttede derfor tidligt at blive landskabsmaler. Derfor flyttede han til Hoorn i det østlige Holland, hvor han blev undervist af Willem Gerritsz.
Denne periode blev efterfulgt af en ustabil fase, hvor van Goyen rejste meget og mødte sin kommende kone. Fra 1618 skulle han forsørge en familie, og hans indkomst som maler var ikke tilstrækkelig. Han forsøgte sig derfor som kunsthandler og ejendomsmægler og til sidst endda som tulipanspekulant. Det, der virker mærkeligt i dag, var meget moderne på den tid. Tulipaner var datidens Bitcoins. Økonomisk set var van Goyen imidlertid ikke succesfuld, og han døde i gæld i Haag i 1656.
Heldigvis for eftertiden forhindrede hans økonomiske problemer ham heldigvis ikke i at udvikle sig konstant som kunstner og samtidig være enormt produktiv. Van der Goyen efterlod sig omkring 1.200 værker. Kenderne beskriver hans stil som spændingsfyldt, og særligt karakteristisk er de perspektiviske diagonaler, der spilles op mod horisontens vandrette horisont. I dag anses han sammen med Salomon van Ruysdael og Pieter de Molyn for at være den vigtigste repræsentant for det tonale landskabsmaleri. Blandt hans mest kendte værker kan nævnes "Udsigt over Merwede ved Dordrecht", malet omkring 1660, maleriet "Haarlem-havet", der er ca. fire år yngre, og "Sommer ved floden", hvis original er udstillet i Old Masters Picture Gallery i Dresden.
Side 1 / 2